Administrer dine anbefalinger og søgeresultater
Der er flere måder, disse anbefalinger og søgeresultater kan blive påvirket på. Du kan fjerne bestemte videoer fra din afspilningshistorik og forespørgsler fra din søgehistorik, sætte din afspilningshistorik og søgehistorik på pause eller starte på en frisk ved at rydde din afspilningshistorik og søgehistorik.
Afspilningshistorik og søgehistorik
- Fjern individuelle videoer fra din afspilningshistorik: Hvis du ser anbefalinger om et emne, du ikke er interesseret i, kan du reducere sandsynligheden for at få lignende anbefalinger igen ved at fjerne en video, du tidligere har set om det pågældende emne.
- Fjern individuelle forespørgsler fra din søgehistorik: Hvis du ser anbefalinger om et emne, du ikke er interesseret i, kan du reducere sandsynligheden for at få lignende anbefalinger igen ved at fjerne en tidligere søgeforespørgsel om det pågældende emne.
- Sæt historik på pause: Du kan sætte din afspilnings- eller søgehistorik på pause, når du ikke vil have dine visninger eller søgninger til at påvirke fremtidige anbefalinger og søgeresultater. Det kan f.eks. være, hvis du i forbindelse med et skoleprojekt undersøger et emne, som du ikke personligt interesserer dig for. Husk at genoptage din historik, når du er færdig.
- Ryd historik: Hvis dine anbefalinger ikke er relevante for dine interesser, kan du rydde dine søge- og afspilningshistorikker. Tip! Hvis du bruger din afspilningshistorik til at se videoer igen, kan du eventuelt føje disse videoer til en playliste eller "Se senere", så du nemt kan finde dem igen.
How to improve your YouTube recommendations and search results
Juster dine anbefalinger
Fjern anbefalet indhold fra startsiden
Hvis du ikke kan følge denne vejledning, bruger du sandsynligvis den gamle version af YouTube. Hvis du bruger en nyere browser, kan du opdatere til den nyeste version af YouTube.
Følgende anbefalede indhold kan fjernes fra startsiden på din computer:
- Videoer
- Kanaler
- Sektioner
- Playlister
Sådan fjerner du en anbefalet video fra din startside:
- Hold markøren over den anbefalede video eller X'et for den sektion, du vil fjerne.
- Vælg Mere
ud for titlen på videoen eller playlisten.
- Vælg "Ikke interesseret" for at fjerne videoen fra dit feed.
Du kan også sikre dig, at videoer fra specifikke kanaler ikke bliver vist i dine anbefalinger igen, ved at vælge menuen og derefter trykke på “Anbefal ikke kanal”.
Ryd feedback for "Ikke interesseret" og "Anbefal ikke kanal"
Din feedback for "Ikke interesseret" og "Anbefal ikke kanal" kan blive brugt til at justere dine anbefalinger. Sådan rydder du din feedback for "Ikke interesseret" og "Anbefal ikke kanal":
- Gå til Min aktivitet. Du skal muligvis logge ind på din Google-konto.
- Find Anden Google-aktivitet i menuen til venstre eller under banneret Min aktivitet
- Vælg "ikke interesseret"-feedback på YouTube og derefter Slet.
Se vores andre artikler for at få flere oplysninger om afspilningshistorik, søgehistorik og forbedring af dine anbefalinger.
Administrer playlister og videoer, du kan lide
Dine anbefalinger og søgeresultater er også baseret på videoer, du kan lide, og playlister, som du har oprettet. Du kan fjerne likes fra videoer, og du kan redigere eller slette playlister for at påvirke dine anbefalinger og søgeresultater.