Du skal føle dig sikker på YouTube, og derfor opfordrer vi dig til at give os besked, hvis videoer eller kommentarer på websitet krænker dit privatliv eller din følelse af sikkerhed.
Hvis nogen har offentliggjort dine personlige oplysninger eller uploadet en video af dig uden dit kendskab (inklusive optagelser af dig under private eller følsomme omstændigheder), kan du bede uploaderen om at fjerne indholdet. Hvis du ikke kan nå til enighed med uploaderen, eller hvis du ikke føler dig tryg ved at kontakte vedkommende, kan du anmode om at få fjernet indholdet på baggrund af vores retningslinjer for privatliv.
Kriterier for fjernelse af indhold
I vores retningslinjer for privatliv kan du få en detaljeret forklaring af vores proces for klager vedrørende krænkelse af privatliv. Du kan også læse om de faktorer, vi tager hensyn til, når vi evaluerer klager over krænkelse af privatliv.
En person skal være entydigt identificerbar, før indhold kommer i betragtning til fjernelse, og det skal være den pågældende person eller dennes juridiske repræsentant, der indsender klagen. Hvis du vil bruge processen for klager vedrørende krænkelse af privatliv, skal du sørge for, at du er entydigt identificerbar i indholdet. Ved vurderingen af, om en enkeltperson er entydigt identificerbar, tager vi følgende faktorer i betragtning:
- Billede eller stemme
- Fulde navn
- Økonomiske oplysninger
- Kontaktoplysninger
- Andre personhenførbare oplysninger
Når du rapporterer en klage om krænkelse af privatliv, tager vi faktorer som offentlig interesse, nyhedsværdi og samtykke i betragtning, når vi træffer vores endelige afgørelse. Det indgår også i vores overvejelser, hvorvidt videoerne viser død eller alvorlig personskade.
Af hensyn til afdødes privatliv og eftermæle tager vi anmodninger fra de nærmeste familiemedlemmer eller juridiske repræsentanter i betragtning ved bekræftelse af en persons død.
Tips til, hvordan du beskytter dine personlige oplysninger på YouTube:
- Tænk dig grundigt om, inden du opslår personlige oplysninger. Dette omfatter ting som den by, du bor i, hvor du går i skole og din hjemmeadresse.
- Beskyt dine kontooplysninger, og del ikke din adgangskode med andre. YouTube-medarbejdere vil aldrig bede dig om din adgangskode. Du må ikke lade dig narre, i tilfælde af at nogen kontakter dig og foregiver at være fra YouTube.
- Få tilladelse først. Sørg for at få tilladelse, før du filmer andre personer eller slår indhold op med deres personlige oplysninger.
- Gå til vores side med indstillinger for privatliv og sikkerhed, hvor du finder en række værktøjer, du kan bruge til at administrere dit indhold og din oplevelse på websitet.
- Se de bedste fremgangsmåder til at beskytte din Google-konto.
- Større sikkerhed for Google-konto: Beskyt dine konti ved hjælp af totrinsbekræftelse.