Sådan virker Content ID

Ophavsretsejere kan bruge et system kaldet Content ID til nemt at identificere og administrere deres indhold på YouTube. Videoer, der uploades til YouTube, bliver scannet og sammenlignet med en database med filer, som indholdsejere har sendt til os.

Ophavsretsejere kan bestemme, hvad der skal ske, når indhold i en video på YouTube matcher et værk, som de ejer. Når der findes et match, bliver videoen pålagt et Content ID-krav.

Almindelige spørgsmål om Content ID

Hvilke muligheder er tilgængelige for ophavsretsejere?

Ophavsretsejere kan vælge forskellige muligheder til at håndtere materiale, som matcher deres eget:

  • Blokere en hel video, så den ikke kan blive vist
  • Tjene penge på videoen ved at tillade annoncer i den. I nogle tilfælde kan omsætningen deles med uploaderen
  • Spore videoens seertalsstatistik

Alle disse muligheder kan være landespecifikke. En video kan være indtægtsgenererende i ét land/område og blokeret eller sporet i et andet.

Hvem kan bruge Content ID?

YouTube giver kun Content ID til ophavsretsejere, der opfylder specifikke kriterier. Hvis de skal godkendes, skal ejerne af ophavsretten eje de eksklusive rettigheder til en betydelig mængde originalt materiale, der med jævne mellemrum uploades af youtuberfællesskabet.

YouTube fastsætter også tydelige retningslinjer for brug af Content ID. Vi overvåger løbende brugen af og tvister om Content ID for at sikre, at retningslinjerne overholdes.

Indholdsejere, der gentagne gange fremsætter fejlagtige krav, kan få deaktiveret deres adgang til Content ID og ophævet deres samarbejde med YouTube.

Hvis du er indholdsejer og mener, at dit indhold opfylder kriterierne, kan du udfylde denne formular.

Relaterede emner
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
59
false