Beskyt din CMS-konto

Disse funktioner er kun tilgængelige for partnere, der bruger YouTube Studio CMS.
Bemærk! Du skal aktivere totrinsbekræftelse for at få adgang til Studio CMS på den Google-konto, du bruger til at logge ind på Studio CMS.

Ved at sikre din YouTube-konto mindsker du risikoen for, at din YouTube-konto og -kanal bliver hacket, hijacket eller kompromitteret.

Det kan være en god idé for brugere af Studio CMS at træffe disse yderligere foranstaltninger for at beskytte deres CMS-konto mod uautoriseret adgang:

  Brug individuelle mailadresser til at logge ind

Hvis du vil undgå, at du låses ude af din konto, skal du sørge for, at alle brugere logger ind på YouTube Studio CMS med deres egen mailadresse.

Gennemgå tilladelser, og fjern ukendte brugere

Gennemgå brugerlisten for din CMS regelmæssigt, og tjek, at brugerne har det relevante tilladelsesniveau.

Hvis der er brugere, som du ikke kan genkende, er din konto muligvis blevet hacket. Få flere oplysninger om, hvordan du fjerner brugere eller ændrer deres rolle.

  Tjek notifikationsmails

Inden du åbner mailnotifikationer om CMS-aktivitet, f.eks. nye krav, rapporter eller ejerskabskonflikter, skal du tjekke, at de er blevet sendt fra domænet youtube.com.

  Få flere oplysninger om programmet Avanceret beskyttelse

Opgrader til programmet Avanceret beskyttelse, hvis det er muligt. Dette program beskytter brugerne ved at anvende fysiske sikkerhedsnøgler som metode til totrinsbekræftelse.

  Aktivér Forbedret beskyttelse til Beskyttet browsing i Google Chrome

Hvis du bruger Google Chrome, får du underretninger om uønsket software, risikable udvidelser, phishing eller potentielt usikre websites, når du aktiverer Forbedret beskyttelse til Beskyttet browsing.

  Gør din konto mere sikker

Undgå at installere ukendte apps eller apps fra ukendte kilder. Fjern apps, du ikke har brug for, fra dine internetopkoblede enheder.

Få flere oplysninger om sikring af din YouTube-kanal, eller gå til Sikkerhedscenter for youtubere for at få flere tips om kontosikkerhed.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8851192000541333229
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false