Justering vedrørende clearing af rettigheder

Youtubere skal have alle de nødvendige rettigheder til det indhold, som de uploader til YouTube, eller de skal have alle de nødvendige juridiske tilladelser fra indholdets rettighedshavere. Creator Music giver kvalificerede youtubere adgang til et voksende katalog af musik, som de kan bruge i deres videoer i langt format, enten ved at købe licens til musikken eller ved at dele indtægterne med musikkens rettighedshavere. Hvis licenserne ikke købes på forhånd, kan kvalificerede youtubere muligvis dele indtægterne med musikkens rettighedshavere i stedet.

For at muliggøre deling af indtægter fra musik kan YouTube cleare yderligere musikrettigheder, f.eks. fremførelsesrettigheder, med musikkens rettighedshavere. Fradraget i en youtubers indtægtsandel til dækning af yderligere omkostninger i forbindelse med clearing af yderligere musikrettigheder er en justering vedrørende clearing af rettigheder.

Hvornår anvendes justeringer vedrørende clearing af rettigheder?

Justering vedrørende clearing af rettigheder afhænger af landet/regionen, hvor rettighederne ejes. Specifikt anvendes justeringer vedrørende clearing af rettigheder kun på de lande/regioner, hvor videoer i langt format tjener penge.

For at se, hvilke sange der er kvalificeret til indtægtsdeling, kan kvalificerede youtubere se oplysninger om, hvordan numre må bruges i Creator Music. Når en video er blevet udgivet, kan youtubere bruge YouTube Studio til at tjekke de lande/regioner, hvor en video er genstand for indtægtsdeling.

Husk! Justering vedrørende clearing af rettigheder anvendes kun på videoer i langt format, ikke på livestreams eller Shorts-videoer. Få flere oplysninger om indtægtsgenerering for livestreams og Shorts-videoer.

Hvad sker der, når justeringer vedrørende clearing af rettigheder ikke finder anvendelse?

Når justeringer vedrørende clearing af rettigheder som beskrevet på denne side ikke finder anvendelse, men YouTube af en eller flere tredjeparter bliver gjort opmærksom på, at en youtuber muligvis ikke har indhentet alle de nødvendige rettigheder, skal det berørte indhold muligvis fjernes fra YouTube, og youtuberen vil muligvis ikke være kvalificeret til at modtage indtægt i forbindelse med det. 

Navnlig hvis en eller flere parter gør krav på en del af noget indhold via Content ID-systemet og anvender politikken "Tjen penge", vil de indtægter, der ellers skulle være tilfaldet youtuberen, blive udbetalt til den eller de parter, der gør krav på indholdet. Hvis der er mere end én part, der gør krav på indholdet, deles de pågældende indtægter mellem dem ud fra en forholdsmæssig beregning, hvor den forholdsmæssige andel fastsættes af YouTube på baggrund af YouTubes rimelige skøn. 

Få flere oplysninger om Content ID-krav.

Hvordan beregnes justeringer vedrørende clearing af rettigheder?

Hvis en video i langt format bruger numre, der er kvalificerede til indtægtsdeling med Creator Music, justeres standardindtægtsandelen på 55 % for at dække omkostningerne forbundet med at opnå rettighederne til brug af musikken som vist i eksemplerne nedenfor. Dette afhænger af:

  • Antallet af numre, der bruges: Hvor mange numre, der er kvalificerede til indtægtsdeling, som en youtuber bruger i sin video (se eksempler nedenfor).
  • Yderligere udgifter til musikrettigheder: Fradrag til dækning af yderligere udgifter i forbindelse med musikrettigheder, f.eks. fremførelsesrettigheder. Dette fradrag kan være op til 5 % og afspejler de kombinerede udgifter til disse yderligere musikrettigheder for alle de Creator Music-numre, der er kvalificerede til indtægtsdeling.
Eksempler på beregninger af indtægtsandel

Eksempel: Brug af 1 nummer med delt indtægt

Eksempel: Youtuberen bruger 1 nummer med delt indtægt i sin video i langt format og tjener halvdelen af standardindtægtsandelen på 55 % (27,5 %). Fradraget for yderligere udgifter til musikrettigheder kan f.eks. være 2,5 %.

I tilfældet med denne video ville youtuberen tjene 25 % af den samlede indtægt (27,5 % minus 2,5 %).

 
Eksempel: Brug af 1 nummer med delt indtægt
Eksempel Indtægtsandel: 55 % divideret med 2 27,5 %
Eksempel Yderligere udgifter til musikrettigheder -2,5 %
Eksempel Samlet indtægt 25 %

Eksempel: Brug af 2 numre med delt indtægt og 1 licenseret nummer

Eksempel: Youtuberen bruger 2 numre med delt indtægt og 1 licenseret nummer i sin video i langt format og tjener 1/3 af standardindtægtsandelen på 55 % (18,33 %). Fradraget for yderligere udgifter til musikrettigheder kan f.eks. være 2 %.

I tilfældet med denne video ville youtuberen tjene 16,33 % af den samlede indtægt (18,33 % minus 2 %).

 
Eksempel: Brug af 2 numre med delt indtægt og 1 licenseret nummer
Eksempel Indtægtsandel: 55 % divideret med 3 18,33 %
Eksempel Yderligere udgifter til musikrettigheder -2,5 %
Eksempel Samlet indtægt 15,83 %

Kan justeringer vedrørende clearing af rettigheder bestrides?

Hvis en youtuber har en gyldig grund til at bestride en justering vedrørende clearing af rettigheder, f.eks. hvis vedkommende ejer alle de nødvendige rettigheder til det pågældende indhold, kan youtuberen vælge at bestride et Content ID-krav.

Youtubere skal være sikre på, at de forstår, hvad der sker med indtægtsgenerering under Content ID-tvister, før et Content ID-krav bestrides.

Få flere oplysninger om indtægtsdeling med Creator Music.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10730502275833521834
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false