Forstå faktureringen for dit Premium-medlemskab

Har du spørgsmål om dit medlemskab af YouTube Premium eller YouTube Music Premium? Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du tjekker dine medlemskabsoplysninger såsom betalingsmetode, faktureringsdato og transaktionskvitteringer.

Bemærk! Hvis dit betalte medlemskab faktureres af Apple, skal du følge denne vejledning for at se dine medlemskabsoplysninger direkte hos Apple.

Tjek din medlemskabstype og -status

Se din medlemskabstype

Sådan ser du, hvilken type medlemskab du har i øjeblikket (prøveperiode, individuelt medlemskab, familieabonnement, studieabonnement):

  1. Åbn YouTube-appen, og sørg for, at du er logget ind.
  2. Tryk på dit profilbillede .
  3. Tryk på Køb og medlemskaber.
  4. YouTube-medlemskaber og -abonnementer står i sektionen "Medlemskaber".
  5. Din medlemskabstype og -pris står direkte under navnet på medlemskabet.

Hvis du har tilmeldt dig et Premium-medlemskab via Apple, står der "Faktureret via Apple" under dine medlemskabsoplysninger. Du skal administrere dit medlemskab via Apple.

Tjek din medlemskabsstatus

Følg denne vejledning for at bekræfte status på dit medlemskab (aktivt eller sat på pause):

  1. Åbn YouTube-appen, og sørg for, at du er logget ind.
  2. Tryk på dit profilbillede .
  3. Tryk på Køb og medlemskaber.
  4. YouTube-medlemskaber og -abonnementer står i sektionen "Medlemskaber".
  5. Tryk på et medlemskab for at se flere oplysninger om det.
  6. Du får vist datoen for din næste faktureringsperiode, hvis du har et månedligt medlemskab, datoen, hvor din prøveperiode slutter (hvis du i øjeblikket har en prøveperiode), eller muligheden for at genaktivere dit medlemskab (hvis det er sat på pause).

Tjek dine faktureringsoplysninger

Se eller skift din aktive betalingsmetode

  1. Gå til youtube.com/purchases i browseren på en computer eller mobilenhed.
  2. Klik på pilen ud for Administrer medlemskab for at udvide dine medlemskabsoplysninger.
  3. Du kan se din aktive betalingsmetode og eventuelle alternative betalingsmetoder, du har tilføjet.
  4. Du kan klikke på Rediger ud for "Alternativ betalingsmetode" for at tilføje endnu en betalingsform. Det vil sikre, at dit medlemskab og dine fordele fortsætter, selv hvis din primære betalingsmetode af en eller anden grund ikke kan debiteres.

Se næste faktureringsdato og -beløb

  1. Gå til youtube.com/purchases i browseren på en computer eller mobilenhed.
  2. YouTube-medlemskaber og -abonnementer står i sektionen "Medlemskaber".
  3. Klik på pilen ud for Administrer medlemskab for at udvide dine medlemskabsoplysninger for et af dine YouTube-medlemskaber eller -abonnementer.
  4. Du kan se "Næste faktureringsdato" og prisen for dit medlemskab.

Se dine kvitteringer

Du kan se kvitteringerne for dit YouTube Premium- eller YouTube Music Premium-medlemskab ved at gå til pay.google.com og så Aktivitet.

Du får vist en liste over alle dine transaktioner, inklusive debiteringer for dit YouTube-medlemskab. Klik på en transaktion for at se oplysninger om debiteringen, bl.a.:

  • Det samlede fakturerede beløb
  • Dato og tidspunkt for debiteringen
  • Status på transaktionen
  • Hvilken betalingsmetode der blev debiteret

Hvis der er en debitering, du ikke genkender, eller som virker højere, end den burde være, kan du se denne liste over almindelige årsager til uventede debiteringer. Hvis du mener, at debiteringen er blevet foretaget af en anden end dig selv, kan du rapportere en uautoriseret debitering.

Hvis du bor i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vil du blive opkrævet moms på visse køb hos Google. Du kan anmode om en momsfaktura for disse køb.

Afhængigt af hvilken Google-tjeneste du bruger til at foretage et køb, vil den valuta, du faktureres i, måske ikke være dit hjemlands valuta. Få flere oplysninger om valutaomregning.

Faste debiteringer i Indien

På grund af kravene vedrørende eMandate fra Reserve Bank of India skal du muligvis verificere eller angive dine betalingsoplysninger igen for at bevare adgangen til dine faste medlemskaber. Det gør du ved at følge vejledningen i YouTube-appen eller på youtube.com. Bemærk, at din bank muligvis ikke understøtter faste betalinger på nuværende tidspunkt. Se listen over banker, der understøtter faste betalinger, eller få flere oplysninger.
Bemærk! Hvis du har YouTube Premium via et abonnement på Pixel Pass, kan du få flere oplysninger om, hvordan du administrerer din konto.

Find og løs problemer med en YouTube-debitering

Klik på knappen nedenfor for at finde og løse problemer eller få flere oplysninger om din regning fra YouTube.

FIND OG LØS PROBLEMER MED EN YOUTUBE-DEBITERING

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9161544351102875103
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false