Bestem, hvilken aktivitet der skal gemmes på din konto

Med Aktivitetsadministration kan du vælge, hvilke typer aktivitet der gemmes på din Google-konto. Disse indstillinger gælder for alle enheder, hvor du er logget ind på din konto.

Du kan til enhver tid ændre disse indstillinger og se eller slette din gemte aktivitet.

Aktivitet, der kan gemmes

Med Aktivitetsadministration kan du bestemme, om følgende typer aktivitet skal gemmes:

  • Web- og appaktivitet gemmer dine søgninger og anden aktivitet i Googles tjenester for at give dig hurtigere søgning og tilpassede oplevelser i Søgning, Maps og andre Google-produkter. Du kan også vælge at gemme din Chrome-browserhistorik og aktivitet fra websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester.
  • Placeringshistorik opretter et privat kort over de steder, du besøger med de enheder, du er logget ind på, for at give dig forbedrede kortsøgninger, pendlerruter og meget mere.
  • Enhedsoplysninger gemmer dine kontakter, kalendere, apps og andre enhedsdata for at forbedre din oplevelse i alle Google-produkter.
  • Tale- og lydaktivitet gemmer dine tale- og lydinput (f.eks. dine kommandoer for "Ok Google") for at hjælpe med at genkende din stemme og forbedre talegenkendelsen.
  • Søgehistorik på YouTube gemmer dine søgninger på YouTube for at gøre fremtidige søgninger hurtigere og forbedre anbefalingerne.
  • Afspilningshistorik på YouTube gør det nemmere for dig at finde de videoer på YouTube, du har set for nylig, og forbedrer anbefalingerne.

Lav om på, hvilken aktivitet der gemmes

Du kan ændre disse indstillinger for at styre det meste af den aktivitet, der gemmes på din konto.

  1. Gå til din Google-konto.
  2. Klik på Data og tilpasning i navigationspanelet til venstre.
  3. Klik på en indstilling under "Aktivitetsadministration".
  4. Slå indstillingen til eller fra

Se eller slet aktivitet

  1. Gå til din Google-konto.
  2. Klik på Data og tilpasning i navigationspanelet til venstre.
  3. Under "Aktivitetsadministration" skal du klikke på en indstilling og derefter Administrer aktivitet.
  4. Brug værktøjet til at se din aktivitet. Se, hvordan du sletter Placeringshistorik fra din tidslinje eller sletter data fra Min aktivitet.

Hvornår aktivitet gemmes

Aktivitet gemmes, når du er logget ind på din Google-konto på en hvilken som helst enhed. Når Aktivitetsadministration er slået til, kan Google gemme oplysninger baseret på denne indstilling.

Bemærk! Hvis du bruger mere end én konto på samme tid, gemmes aktiviteten muligvis på din standardkonto.

Læs mere om de oplysninger, vi indsamler, og om, hvordan vi bruger dem til at forbedre vores tjenester, så de bliver mere nyttige for dig.

Hvordan din aktivitet slettes

Når du bruger Googles websites, apps og tjenester, gemmes dele af din aktivitet på din Google-konto. De fleste af disse data gemmes, indtil du sletter dem, ligesom når du manuelt sletter eller indstiller tidsrammer til automatisk at slette dine data i Min aktivitet. Nogle data kan udløbe tidligere.

Når du sletter data, følger vi en politik, så de fjernes fuldstændigt og på forsvarlig vis fra din konto. Først fjernes slettet aktivitet med det samme fra visningen, og den bruges ikke længere til at tilpasse din brugeroplevelse på Google. Derefter igangsættes processen med at slette dataene fuldstændigt og på forsvarlig vis fra vores lagersystemer.

Selvom aktivitet slettes, kan nogle data om din brug af Google-tjenester blive gemt, så længe du har din Google-konto. Hvis du f.eks. sletter en søgning i Min aktivitet, gemmer din konto stadig, at du har søgt efter noget, men ikke hvad du søgte efter.

Nogle gange opbevarer vi visse oplysninger i længere tid for at opfylde specifikke forretningsbehov eller juridiske krav. Når du sletter din Google-konto, fjernes mange af disse oplysninger også.

Få flere oplysninger om de data, vi opbevarer, og hvorfor.