Underretningen "Dette website kan beskadige din computer"

Du ser meddelelsen "Dette website kan beskadige din computer" under webadressen, når vi mener, at det website, du er ved at gå ind på, kan tillade programmer at installere skadelig software på din computer.

Hvad der kan ske, hvis du besøger websitet

Skadelig software kan give uønskede programmer mulighed for at stjæle adgangskoder og kreditkortnumre, gøre computeren langsom eller ændre dine søgeresultater. Vi anbefaler, at du ikke besøger websitet, før denne meddelelse er forsvundet fra søgeresultatet.

Tip! Hvis du tror, at et website har overført skadelig software til din computer, kan du få flere oplysninger om, hvordan du rapporterer skadelige downloads og holder din enhed ren.

Fjern beskeden fra dit website

Underretningen "Dette website kan beskadige din computer" fjernes ikke, før websitets webmaster reagerer.

Hvis meddelelsen vises på dit website, kan du prøve at følge denne vejledning for at løse problemet:

  1. Registrer og bekræft dit website i Googles Search Console.
  2. Log ind på Search Console, og kig i sektionen "Sikkerhedsproblemer" for at se oplysninger om eksempler på webadresser, der kan være blevet hacket. Løs det sikkerhedsproblem, der gjorde det muligt at inficere dit website. Hvis problemet ikke løses, er der stor risiko for, at dit website bliver inficeret igen.
  3. Læs vores ressourcer for hackede websites for at få nærmere oplysninger om, hvordan du løser problemet med dit website.
  4. Anmod om en gennemgang i sektionen Sikkerhedsproblemer i Search Console, når hele dit website er renset og sikkert. Når vi har fastslået, at problemet med dit website er løst, fjerner vi underretningen "Dette website kan beskadige din computer".

Har du brug for mere hjælp? Stil et spørgsmål i hjælpeforummet for webmastere, hvor eksperter i Google Search Console kan hjælpe dig med fejlfinding.