Opdater din placering på Google

Når du søger på Google, bruger vi din placering til at vise dig de mest relevante søgeresultater. Hvis din placering f.eks. er angivet til Aalborg, når du søger efter caféer, får du vist de caféer, der ligger i nærheden.

Slå din placering til eller fra

  1. På din Android-telefon eller -tablet skal du trykke på Indstillinger Appen Indstillinger og dernæst Sikkerhed og placering og dernæst Placering.
  2. Tryk på kontakten øverst til højre for at slå placering til eller fra. 
  3. Hvis du slår placering til, kan du vælge tilstanden Høj nøjagtighed for at få mere nøjagtige resultater. Hvis du bliver bedt om at forbedre nøjagtigheden af din placering, skal du trykke på Acceptér. Du kan også trykke på Tilstand og dernæst Høj nøjagtighed.

Tip! Du kan hurtigt aktivere placering ved at stryge nedad med to fingre fra toppen af enhedens skærm og dernæst tryk på Placering.

Se og opdater din placering

Hvis du bruger en browser som Chrome eller Safari, kan du se din placering og opdatere den direkte fra en søgeresultatside. Denne vejledning gælder ikke for Google-appen.

  1. Foretag en Google-søgning på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Rul ned til bunden af søgeresultatsiden. Du får vist din placering.
  3. Du opdaterer din placering ved at trykke på Brug nøjagtig placering.
  4. Tryk på Tillad, hvis du bliver bedt om at dele din enheds placering med Google.

Find og ret placeringsproblemer

Hvis din placering ikke er tilgængelig, forkert, eller du får en fejlmeddelelse:

  • Sørg for, at du har en god internetforbindelse.
  • Se, om du har slået placering til, ved hjælp af ovenstående vejledning.
  • Hvis du bruger en browser som Safari eller Chrome, skal du opdatere den.

Hvis du stadig oplever problemer, skal du kontrollere indstillingerne for din browser og Google-appen:

Trin 1: Sørg for, at Chrome har adgang til din placering

  1. Tryk på Chrome Chrome på din Android-telefon eller -tablets startskærm.
  2. Øverst til højre skal du trykke på Mere Mere og dernæst Indstillinger og dernæst Indstillinger for website.
  3. Tryk på Placering.
  4. Tjek, om kontakten er slået til. Kontakten er blå, hvis den er slået til.

Trin 2: Sørg for, at Google-appen har adgang til din placering

  1. På din Android-telefon eller -tablet skal du trykke på Indstillinger Appen Indstillinger og dernæst Apps og underretninger og dernæst Google og dernæst Tilladelser.
  2. Sørg for, at kontakten er slået til ud for "Placering". Kontakten er blå, hvis den er slået til.