Få indsigt i, hvordan din placering bliver brugt, når du søger på Google, og hvordan du administrerer dine placeringsindstillinger

Når du søger på Google, f.eks. via Maps, Søgning eller Google Assistent, bruges din aktuelle placering til at give dig mere relevante resultater. Hvis du f.eks. søger efter kaffebarer, søger du sandsynligvis efter kaffebarer, der ligger i nærheden. Din placering er med til at vise dig resultater i nærheden, selvom du ikke har inkluderet en placering i din søgning.

Din placering udledes fra en række forskellige kilder, som sammen bruges til at anslå, hvor du befinder dig. Du kan opdatere dine placeringsindstillinger, når du bruger Google-tjenester, så du kan få de ønskede søgeresultater og samtidig have kontrol over dine personlige oplysninger.

Hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan placering fungerer, inden du ændrer dine indstillinger, kan du se nedenfor, hvordan Google fastslår din placering, når du søger.

Opdater din placering for at få bedre lokale resultater

Hvis du søger efter noget i nærheden og ikke finder lokale søgeresultater, kan du prøve disse løsninger:

  • Føj din nuværende placering til din søgning, f.eks. kaffebarer i Chelsea.
  • Sørg for, at din enhed sender oplysninger om placering til Google, når du søger. Følg vejledningen nedenfor for at administrere placeringsindstillingerne for din enhed.

Når du logger ind på din Google-konto, får du bedre resultater. Hvis du f.eks. ofte søger fra dit hjem eller din arbejdsplads, kan du angive eller opdatere din hjemme- eller arbejdsadresse, så Google har lettere ved at give dig bedre resultater fra disse steder.

Administrer placeringsindstillingerne for enheden

Telefoner og tablets kan sende placeringsoplysninger til apps og websites, hvis din enheds placeringsindstillinger er aktiveret, og dine app- og browsertilladelser gør det muligt. Du kan styre, om placeringen skal sendes fra din enhed til en app eller et website, inklusive google.com, ved at ændre dine placeringstilladelser.

Vigtigt! Før du administrerer dine app- eller browsertilladelser, skal du tjekke, at din enheds placering er aktiveret på din telefon eller tablet. Se, hvordan du administrerer placeringsindstillingerne på din Android-enhed.

Administrer adgangstilladelser til placering

For et website

Når du besøger et website via en webbrowser, f.eks. Chrome, kan du aktivere eller deaktivere placeringstilladelser separat for selve browseren og for websites, der anmoder om din placering, f.eks. google.com.

Hvis du vil give et website som f.eks. google.com adgang til din enheds placering, skal du aktivere adgangstilladelsen til placering for både din browser og websitet.

Aktivér eller deaktiver adgangstilladelsen til placering for din browser

Du kan styre, om din browser overhovedet må bruge din placering.

  1. Åbn appen Indstillinger Indstillinger på din Android-enhed.
  2. Tryk på Placering efterfulgt af Apptilladelse.
  3. Tryk på din browserapp, f.eks. Chrome.
  4. Vælg placeringsadgang for browserappen: Tillad eller Afvis.

Vigtigt! Nogle af disse trin fungerer kun i Android 10 og nyere. Se, hvordan du administrerer dine apptilladelser, herunder placering, i tidligere versioner af Android.

Aktivér eller deaktiver adgangstilladelse til placering for et website

Hvis din browser kan bruge placering, kan du styre, om din browser skal sende placeringsdata til bestemte websites som f.eks. google.com.

  1. Åbn din browser på din Android-telefon eller -tablet, og gå til google.com.
  2. Til højre for adresselinjen skal du trykke på Mere Mere efterfulgt af Info Info efterfulgt af Indstillinger for websites.
  3. Hvis du vil ændre noget, skal du trykke på Placeringsadgang under "Tilladelser". Hvis du ikke kan se sektionen "Tilladelser" eller "Placeringsadgang", har websitet ingen specifikke placeringstilladelser.
  4. Vælg Tillad eller Bloker.

Få flere oplysninger om ændring af websitetilladelser i Chrome.

Vigtigt! Der kan nogen gange gå lang tid, før din browser registrerer din aktuelle placering. For at kunne give dig hurtige søgeresultater kan google.com bruge din enheds placering fra sidste gang, du brugte Google. Denne placering gemmes som cookiedata, der udløber efter seks timer. Få flere oplysninger om administration af cookies.

For en app

Hvis du søger via en app, f.eks. Google-appen eller Google Maps, kan du styre, om placeringen er tilgængelig for appen, ved hjælp af din telefons eller tablets placeringstilladelser.

  1. Åbn appen Indstillinger Indstillinger på din Android-enhed.
  2. Tryk på Placering efterfulgt af Apptilladelse.
  3. Tryk på den app, du bruger til at søge, f.eks. Google-appen Google Søgning eller Google Maps Maps.
  4. Vælg placeringsadgang for denne app: Tillad eller Afvis.

Vigtigt! Nogle af disse trin fungerer kun i Android 10 og nyere. Se, hvordan du administrerer dine apptilladelser, herunder placering, i tidligere versioner af Android.

Sådan fastslår Google din placering, når du søger

Når du søger på Google, f.eks. via Maps, Søgning eller Google Assistent, bliver din aktuelle placering anslået ved hjælp af forskellige kilder, afhængigt af deres tilgængelighed. Disse kilder bruges sammen til at fastslå, hvor du befinder dig:

Vigtigt! De fleste af disse placeringskilder kan styres ved hjælp af enten tilladelserne for enheden, dine kontopræferencer eller andre indstillinger. Nedenfor kan du få flere oplysninger om, hvordan dine valg påvirker dit privatliv og din placering.

Kilder til bestemmelse af placering, når du søger

Når du søger på Google, kan du se, hvordan din placering blev anslået, nederst på resultatsiden.

Din enheds placering

Mange enheder, f.eks. telefoner eller computere, kan finde deres præcise placering. Denne præcise placering er nyttig i apps som f.eks. Google Maps, så du bedre kan få rutevejledning eller relevante søgeresultater i nærheden. Nogle søgninger, der er mere afhængige af den nøjagtige placering, f.eks. kaffebar, busstop eller pengeautomat, giver typisk mere relevante resultater, hvis adgangstilladelse til placering er aktiveret.

Hvis du følger vejledningen ovenfor, kan du administrere dine enhedsbaserede placeringsindstillinger for at vælge, om placering skal være aktiveret, når du søger. Afhængigt af din enhed kan du som regel aktivere og deaktivere placering for individuelle apps og websites og for selve enheden.

Hvis din enheds placering blev brugt i forbindelse med at hente dine søgeresultater, vil der stå Fra din enhed i placeringsoplysningerne nederst på søgeresultatsiden.

Vigtigt! Der kan nogen gange gå lang tid, før din browser registrerer din aktuelle placering. For at kunne give dig hurtige søgeresultater kan google.com bruge din enheds placering fra sidste gang, du brugte Google. Denne placering gemmes som cookiedata, der udløber efter seks timer. Få flere oplysninger om administration af cookies.

Din hjemme- eller arbejdsadresse fra dine markerede steder

Hvis du angiver din hjemme- eller arbejdsadresse, kan de bruges til at anslå din placering, når det er sandsynligt, at du befinder dig på et af disse steder.

Du kan redigere eller slette din hjemme- eller arbejdsadresse i Google Maps.

Hvis placeringen af dine markerede steder er blevet brugt til at give dig søgeresultater, vil der stå Baseret på dine steder (Hjem) eller Baseret på dine steder (Arbejde) i placeringsoplysningerne nederst på søgeresultatsiden.

Din Placeringshistorik

Hvis du er logget ind på din Google-konto og har aktiveret Placeringshistorik, bruger Google muligvis den seneste placering af en af de enheder, hvor du er logget ind, til at anslå din aktuelle placering. Hvis du f.eks. er logget ind og bruger Google Maps på en computer, kan du muligvis se, hvor du befinder dig på kortet, baseret på telefonens placering for et par minutter siden, også selvom du ikke har brugt din telefon for nylig. Hvis du sætter Placeringshistorik på pause, kan din senest sendte placering muligvis blive brugt i op til 24 timer.

Hvis din seneste Placeringshistorik blev brugt til at anslå din aktuelle placering i forbindelse med at hente dine søgeresultater, vil der stå Fra din Placeringshistorik i placeringsoplysningerne nederst på søgeresultatsiden.

Hvis du ikke vil gemme ny Placeringshistorik på din Google-konto, kan du sætte Placeringshistorik på pause. Du kan også bruge tidslinjen i Google Maps til at slette eksisterende Placeringshistorik.

Se, hvordan du administrerer din Placeringshistorik.

Din tidligere aktivitet på Google-websites og i Google-apps

Hvis du er logget ind på din Google-konto og har aktiveret Web- og appaktivitet, kan din aktivitet på Googles websites, apps og tjenester blive gemt på din Google-konto. Nogle elementer fra din aktivitet kan omfatte det generelle område, hvor du befandt dig på det pågældende tidspunkt. Hvis din aktivitet omfatter en præcis placering, kan denne placering blive gemt i Min aktivitet.

I nogle tilfælde kan områder, som du tidligere har søgt efter, blive brugt til at anslå din aktuelle placering. Hvis du f.eks. søger efter kaffebarer i Chelsea og derefter negleklinik, viser Google muligvis negleklinikker i Chelsea.

Du kan se og administrere din Web- og appaktivitet på myactivity.google.com. Få flere oplysninger om, hvordan du ser og administrerer aktivitet på din konto.

Hvis du ikke er logget ind på din Google-konto, gemmer Google muligvis nogle placeringsoplysninger om tidligere søgninger fra den enhed, du bruger, for bedre at kunne give dig mere relevante resultater og anbefalinger. Hvis du deaktiverer søgeaktivitet, når du er logget ud, bruger Google ikke tidligere søgninger til at anslå din placering. Se, hvordan du bruger internettet uden registrering.

Hvis din tidligere aktivitet er blevet brugt i forbindelse med at finde søgeresultater, vil der stå Baseret på din tidligere aktivitet i placeringsoplysningerne nederst på søgeresultatsiden.

Din internetforbindelses IP-adresse

Din internetudbyder tildeler din enhed en IP-adresse, også kaldet internetadresse. Den er nødvendig for at kunne bruge internettet. IP-adresser bruges til at oprette forbindelse mellem din enhed og de websites og tjenester, du bruger.

IP-adresser er løst baseret på geografi. Det betyder, at alle de websites, du bruger, herunder google.com, kan få visse oplysninger om dit generelle område.

Hvis din IP-adresse blev brugt til at anslå det aktuelle generelle område for din søgning, står der Fra din internetadresse i placeringsoplysningerne nederst på søgeresultatsiden.

Vigtigt! Internettet fungerer ikke uden IP-adresser. Når du bruger websites, apps eller tjenester som f.eks. Google, kan de som regel registrere visse oplysninger om din placering.

Adgang til placering og privatliv

Når du søger på Google, anslår Google altid det nærområde, du søger fra. Et anslået nærområde betyder, at Google kan give dig relevante resultater og beskytte din konto ved at registrere usædvanlig aktivitet som f.eks. login fra en ny by.

Et nærområde er større end 2,5 kvadratkilometer og har mindst 1.000 brugere, så nærområdet for din søgning ikke kan identificere dig, og dine personlige oplysninger beskyttes. Det betyder, at et nærområde typisk er meget større end 2,5 kvadratkilometer uden for byerne. Det anslåede nærområde udledes af de datakilder, der beskrives i denne artikel.

Hvis du giver adgangstilladelse til placering til google.com eller Google-apps på din enhed, bruger Google din præcise placering til at vise dig de bedste søgeresultater. Præcis placering henviser til det nøjagtige sted, du befinder dig, f.eks. en bestemt adresse.

Hvis du angiver din hjemme- eller arbejdsadresse, og Google anslår, at du er hjemme eller på arbejde, bruges den nøjagtige adresse til din søgning.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
100334
false