Søgeresultater fra dine Google-produkter

Du kan søge efter oplysninger fra andre Google-produkter, du bruger, f.eks. Gmail eller Google Kalender. Prøv at søge efter kommende flyrejser, bordreservationer eller aftaler.

Find søgeresultater fra andre produkter

  1. Gå til google.dk.
    • Bemærk! Du får ikke vist disse resultater, hvis webadressen indeholder "http" i stedet for "https".
  2. Klik på Log ind øverst i højre hjørne.
    • Hvis du ser profilbilledet for din Google-konto, er du allerede logget ind.
  3. Prøv et af eksemplerne på en søgning nedenfor.

Eksempelsøgninger

Bemærk! Nogle eksempler fungerer ikke i alle områder.

  • Begivenheder: Find begivenheder og aftaler i Google Kalender ved at søge efter my events.
  • Regninger: Find dine regninger ved at søge efter my bills. Du kan også søge efter bestemte typer regninger eller regninger fra et bestemt tidspunkt. Eksempel: my comcast bills 2018.
  • Pakker: Find ud af, hvornår din pakke ankommer, ved at søge efter my packages.
  • Reservationer: Find restaurant- eller hotelreservationer ved at søge eftermy reservations.
  • Flyrejser: Find opdaterede oplysninger om dine kommende flyrejser ved at søge efter my flights.
  • Google Fotos: Find billeder fra Google Fotos ved at søge efter my photos eller my photos from New York in 2019.

Beskyttelse af dine søgeresultater

Resultater fra dine Google-produkter er private. Ingen andre får dine oplysninger i deres resultater, medmindre du udtrykkeligt har delt oplysningerne med dem, eller du har delt disse offentligt.

Dine resultater fra Google Kalender og Gmail kan f.eks. kun ses af dig.

Aktivér eller deaktiver resultater fra andre produkter

Du styrer, om du vil se søgeresultater fra andre Google-produkter.

Bemærk! Du skal søge på "https://www.google.dk" og være logget ind på en Google-konto for at følge denne vejledning.

  1. Gå til Søgeindstillinger på din computer.
    • Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du klikke på Log ind øverst til højre.
  2. Klik på Brug ikke personlige resultater under "Personlige resultater". Hvis du ikke har indstillingen "Personlige resultater", skal du sørge for, at du har angivet "https" i webadressen i stedet for "http".
  3. Klik på Gem.

Personlige resultater vil være slået fra, så længe du er logget ind på din Google-konto. Du kan stadig få resultater baseret på din Web- og appaktivitet.

Hvis du ikke længere vil have søgeresultater baseret på din kontoaktivitet og aktivitet i andre Google-produkter, kan du se, hvordan du deaktiverer Web- og appaktivitet.