Du kan få de samme eller lignende resultater som andre, der søger i Google Søgning. Nogle gange kan Google dog vise dig andre resultater baseret på ting som f.eks. tidspunkt, kontekst eller personligt indhold.
Tidspunktet medfører forskelle i resultaterne
Tidspunktet er muligvis en af de største årsager til, at resultaterne varierer fra person til person. Vi tilføjer f.eks. regelmæssigt nyt indhold fra nettet, kort tid efter at det er udgivet. Personer, der søger med få timers eller endda få minutters mellemrum, kan opleve variationer på grund af nyt tilgængeligt indhold.
Søgning anvender datacentre rundt omkring i verden. Når vi foretager en forbedring af vores rangeringssystemer, går der noget tid, før disse rulles helt ud til alle vores datacentre. Dette kan medføre forskelle i resultaterne, afhængigt af hvilket datacenter der reagerer på din søgning.
Søgning anvender konteksten til at forbedre resultater
Når Søgning tager søgningens kontekst i betragtning, giver den mere relevante resultater. Her er nogle eksempler på kontekst:
- Lokation: Hvis du søger efter
pizza
i en bestemt by, får du resultater, der er relevante for den pågældende lokation. - Sprog: Hjælper dig med at få resultater på det sprog, du taler.
- Enhedstype: Linker til den rigtige appbutik eller viser de bedste resultater baseret på din skærmtype, f.eks. mobil eller computer.
- Relaterede resultater: Når du har klikket på et webresultat og vender tilbage til søgeresultaterne, kan du se flere relaterede resultater.