Siden du har forespurt, er ikke tilgjengelig på språket ditt ennå. Du kan velge et annet språk nederst på siden. Eventuelt kan du bruke den innebygde oversettingsfunksjonen i Google Chrome til å oversette en hvilken som helst nettside til det språket du foretrekker.

Værktøj til adresseændring

Flyt dit website fra ét domæne til et andet

Om dette værktøj

Brug værktøjet til adresseændring når du flytter dit website fra ét domæne eller underdomæne til et andet som f.eks. fra eksempel.dk til eksempel.org eller eksempel2.dk. Værktøjet informerer Google om ændringen og hjælper med at migrere dine Google-søgeresultater fra det gamle website til det nye. Brug dette værktøj, efter du har flyttet og omdirigeret dit website.

Situationer, hvor du ikke skal bruge værktøjet

Brug ikke værktøjet til adresseændring ved følgende flytninger:

  • Hvis du skifter adresse fra http til https. Ved flytning fra http til https skal du følge vejledningen i flytning af website med webadresseændringer, men du skal ikke bruge dette værktøj. Google finder ud af ændringerne for dig.
  • Hvis du flytter nogle sider til et andet sted på dit website som f.eks. fra eksempel.dk/gammelsti/... til eksempel.dk/nysti/...). I dette tilfælde skal du bare tilføje omdirigeringer og opdatere dine sitemaps efter behov. Du kan dog bruge værktøjet til at flytte dit website fra ét domæne til en sti på et andet domæne. Dette kunne f.eks. være fra eksempel.com til eksempel3.com/ny/placering/.
  • Hvis du flytter mellem www og ikke-www på samme domæne som f.eks. med www.eksempel.dk til eksempel.dk. I dette tilfælde skal du bruge kanonisk tagging og/eller omdirigeringer uden at bruge værktøjet til adresseændring.
  • Hvis du flytter et website uden nogen webadresseændringer, der er synlige for brugerne, f.eks. hvis websitets adresse forbliver den samme, men du skifter webhost eller CDN. Du kan få hjælp til dette ved at læse Flyt et website uden nogen webadresseændringer.

Optimale løsninger ved flytning af et website

  • Undlad at sammenkæde flytninger af websites. Hvis du indsender en adresseændring, der omdirigerer trafikken fra website A til website B, kan du ikke indsende endnu en adresseændring fra website B til website C med det samme.
  • Prøv at undgå at kombinere flere flytninger til en enkelt placering. Hvis du både flytter website A, B og C til den nye placering, D, kan det skabe forvirring og medføre tab af trafik. Du bør flytte websites ét ad gangen til den nye, fælles placering og vente, indtil trafikken er stabiliseret, før du flytter det næste website.
  • Hvis du vil migrere en domæneejendom til én placering (A.dk til B.dk) og et underdomæne til en anden ejendom (m.A.dk til m.C.dk), skal du oprette en ejendom for underdomænet m.A.dk og migrere den separat.
  • Når du flytter et website, hjælper en lignende websitearkitektur på den nye placering med at sende signalerne mere direkte til det nye website. Hvis du kombinerer en websiteflytning med ændring af websitets indhold og webadressens struktur på den nye placering, oplever du sikkert tab af trafik, fordi Google skal genlære og revurdere de enkelte sider.

Trin 1: Forarbejde

Følg denne vejledning for alle flytninger af websites:

  1. Implementer en 301-omdirigering fra din tidligere startside til din nye startside. Vi anbefaler også, at du implementerer 301-omdirigeringer for de kanoniske sider på dit gamle website.
  2. Læs følgende emner:
    1. Hvad er flytning af et website? – Anbefalinger for alle flytninger af websites.
    2. Flyt et website med webadresseændringer – en detaljeret vejledning i, hvordan du flytter et website fra ét domæne til et andet.
  3. Udfør eventuelle andre handlinger inden flytningen som beskrevet i Flyt et website med webadresseændringer.
  4. Websites på domæneniveau (f.eks. eksempel.dk, https://eksempel.dk, m.eksempel.dk) kan derefter bruge værktøjet til adresseændring (trin 2).

Trin 2: Brug værktøjet til adresseændring

Hvis du opfylder kravene nedenfor, når du har udført forarbejdet, kan du bruge værktøjet til adresseændring til at viderestille signaler fra dit gamle website til det nye.

Krav:

  • Du skal være ejer af både den gamle og den nye ejendom i Search Console. Du skal bruge den samme Google-konto til at administrere begge ejendomme.
  • Værktøjet til adresseændring kan kun bruges til ejendomme på domæneniveau. Det vil sige, at du kan flytte eksempel.dk, m.eksempel.dk eller http://eksempel.dk. Du kan ikke flytte ejendomme på stiniveau som f.eks. http://eksempel.dk/dyrehandel/.
  • Værktøjet flytter ikke underdomæner under det angivne domæne (inkl. www). Det betyder, at hvis du angiver eksempel.dk i værktøjet, flyttes www.eksempel.dk og m.eksempel.dk ikke. Men alle stier under domænet flyttes (eksempel.dk/enhver/sti/her).
  • Værktøjet flytter alle protokoller for din kildeejendom. Så hvis du angiver http://eksempel.dk, flyttes https://eksempel.dk også

Brug værktøjet til adresseændring:

  1. Udfør Trin 1: Forarbejde.
  2. Sørg for, at du opfylder alle kravene ovenfor.
  3. Åbn værktøjet til adresseændring i en ejendom, der er på domæneniveau (det vil sige, at der ikke er nogen stisegmenter, f.eks. eksempel.dk og ikke eksempel.dk/dyrehandel).
  4. Følg vejledningen i værktøjet. Værktøjet kører nogle tjek, inden Google informeres om flytningen. Hvis du ikke klarer et kritisk tjek inden en flytning, skal du løse problemet, inden du fortsætter. Hvis det er ikke-kritiske tjek inden en flytning, du ikke klarer, vil du se en advarsel samt anbefalinger, men din anmodning stoppes ikke.
  5. Hvis du klarer de kritiske tjek inden flytning, vises en notifikation i Search Console om, at flytningen er i gang, på alle websites, der migreres fra eller til. Disse notifikationer vises i 180 dage.
  6. Overvåg trafikken som beskrevet i Flyt et website med webadresseændringer.
  7. Behold dine omdirigeringer i mindst 180 dage og eventuelt endnu længere, hvis du stadig ser trafik til dem via Google Søgning. Du bør fjerne dine gamle sider, men vi anbefaler, at du fortsat betaler for det gamle domæne i mindst et år for at hindre andre i at købe og bruge dit forrige domæne til svindel. Efter perioden på 180 dage registrerer Google ingen relation mellem det gamle og det nye website, og hvis det gamle website stadig eksisterer og kan crawles, betragtes det som et uafhængigt website.

Hvad sker der, når jeg kører dette værktøj?

Når du sender en anmodning om adresseændring ved hjælp af Search Console, får Google besked om, at crawling og indeksering skal fokuseres på dit nye website frem for det gamle. Det viderestiller også signaler fra det gamle website til det nye website, og fortæller Google, at det nye website skal foretrækkes frem for det gamle ved bestemmelse af kanoniske sider. Disse handlinger fortsætter i 180 dage, efter du har startet migreringen i Search Console.

Google sletter ikke det gamle website fra indekset, og webadresser fra det gamle website vises fortsat i søgeresultaterne, hvis de er tilgængelige og ikke har en tilsvarende side på det nye website. Hvis du har tilsvarende sider på dit nye website, kan antallet af gamle webadresser, der vises i Søgning, reduceres ved at angive omdirigeringer fra det gamle website til det nye og angive rel=canonical-tags.

Værktøjet kører et hurtigt tjek, inden du sender anmodningen om flytning til Google, for at bekræfte, at du ejer begge websites, og for at se, om der er nogen 301-omdirigeringer på et par af dine websider.

Annuller en anmodning om adresseændring

Du kan annullere en anmodning om adresseændring i op til 180 dage, efter den er foretaget.

Hvis du vil annullere en adresseændring:

  1. Fjern eventuelle 301-omdirigeringsdirektiver, som du tidligere har oprettet på din server. Hvis du ikke gør det, ser Google direktiverne, næste gang dit website crawles, og fortsætter muligvis med at omdirigere webadresserne, sådan som direktivet anviser.
  2. Tilføj 301-omdirigeringer fra det nye website til det gamle.
  3. Åbn værktøjet til adresseændring på det gamle website, og klik på Annuller flytning. Gentag for hvert gammelt website, du ikke længere vil flytte.

"Andre websites, der flyttes til dette website"

Hvis der øverst i Search Console vises en bemærkning om, at andre websites bliver flyttet til dette website, betyder det, at en ejer af dette website i Search Console har brugt værktøjet til adresseændring til at informere Google om, at et website er blevet flyttet fra et andet domæne til dette domæne. Det kan f.eks. være, hvis webadressen til et website er blevet ændret fra eksempel.dk til eksempel2.dk.

Efterhånden som migreringen skrider fremad, og Google Søgning omdirigerer brugere fra det gamle website til det nye website, føjes trafik fra det gamle website (eller de gamle websites) til trafikken for dette website.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
7417371231780855898
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
83844
false
false