Administrer dit sitemap

Rapporten Sitemaps

Brug rapporten Sitemaps til at oplyse Google om eventuelle nye sitemaps for din ejendom, til at se en historik over dine indsendelser af sitemaps og til at se eventuelle fejl, som Google har registreret under parsing af dine indsendte sitemaps.

ÅBN RAPPORTEN SITEMAPS

 

Hvad er et sitemap? Har jeg brug for denne rapport?

Et sitemap er en fil på dit website, der fortæller Google, hvilke sider på dit website vi bør kende til.

  • Hvis du bruger en webhostingtjeneste som f.eks. Squarespace eller Wix, genererer de muligvis et sitemap for dig, og du behøver derfor ikke at bruge sitemaps eller denne rapport. Søg efter oplysninger om sitemaps hos din webhost.
  • Hvis du har et lille website (færre end 100 sider), og du kan komme til enhver side på dit website ved at følge et eller flere links fra din startside, behøver du ikke at bruge sitemaps eller denne rapport. I så fald kan du bare anmode om indeksering af din startside (medmindre du, som nævnt tidligere, bruger en webhostingtjeneste og derfor ikke behøver at foretage dig noget).

Få flere oplysninger om sitemaps her.

Administration af sitemaps

Sitemaps API
Du kan også bruge Search Console Sitemaps API til at administrere dine sitemaps. API'en har de samme funktioner og indeholder de samme oplysninger som denne rapport.

Indsend et sitemap

At "indsende" et sitemap betyder at oplyse Google om, hvor sitemappet er på dit website. Du kan altså ikke uploade et sitemap til Google.

Sådan indsender du et nyt sitemap, der skal crawles:

  1. Forudsætninger:
    • Du skal have ejertilladelse for en ejendom for at indsende et sitemap ved hjælp af rapporten Sitemaps. Hvis du ikke har ejertilladelser, kan du i stedet henvise til det fra din robots.txt-fil.
    • Du kan maks. have 1.000 indsendte sitemaps i alt i denne rapport og API'en. Hvis Google finder flere sitemaps i forbindelse med en almindelig crawl, kan Google anvende dem, men de vises ikke her (det samme gælder for de sitemaps, som Google finder under en almindelig crawl, medmindre de indsendes her).
  2. Opret sitemappet på dit website.
    • Sitemappet skal have et af de understøttede sitemapformater. Følg sitemapretningslinjerne for syntaks, filplacering osv.
    • Vi anbefaler, at du opretter et sitemap på dit websites rodside, men hvis du bruger en tjeneste til hosting af websites (f.eks. Blogger, Wix eller GoDaddy), skal du læse tjenestens dokumentation for at finde ud af, hvor og hvordan du opretter dit sitemap (eller om det overhovedet er nødvendigt).
    • Dit sitemap skal være tilgængeligt for Googlebot, og det må ikke blokeres af eventuelle krav til login. Du kan teste, om sitemappet er tilgængeligt for Googlebot ved at tjekke, om du kan gå til sitemappets webadresse i inkognitotilstand.
  3. Åbn rapporten Sitemaps.
  4. Angiv den relative webadresse for sitemappet i rapporten Sitemaps, og klik på Send.

Dit sitemap bør blive behandlet med det samme. Det kan dog tage et stykke tid at crawle de webadresser, der er angivet i et sitemap, og det er muligt, at ikke alle webadresserne i et sitemap crawles, afhængigt af websitets størrelse, aktivitet, trafik osv.

Indsend et sitemap igen

Du behøver ikke at genindsende et sitemap, som vi allerede har kendskab til, selvom du har ændret det. Google registrerer alle ændringer, næste gang vi crawler dit website.

Slet et sitemap

Hvis du sletter et sitemap, fjernes det fra denne rapport, men Google glemmer ikke sitemappet eller nogen af de webadresser, der er angivet i det. Hvis Google skal stoppe med at besøge de webadresser, der er angivet i et sitemap, skal du bruge en robots.txt-regel.

Sådan sletter du et sitemap:

  1. Gå til tabellen i hovedrapporten Sitemaps. Find og klik derefter på det sitemap, du vil slette.
  2. Klik på knappen for flere valgmuligheder Mere på siden med oplysninger om sitemappet.
  3. Klik på Fjern sitemap.
  4. Du kan forhindre, at Google fortsætter med at besøge sitemappet, ved enten at bruge en robots.txt-regel til at blokere Google fra at læse det eller slette sitemapfilen fra dit website.

Sådan læses rapporten

  • Denne rapport viser kun de sitemaps, du har indsendt ved hjælp af denne rapport eller API'en. Den viser ikke nogen sitemaps, som er registreret via en robots.txt-reference eller andre registreringsmetoder. Selvom vi allerede har registreret et sitemap via andre metoder, kan du stadig indsende det via denne rapport for at spore vores succes- og fejlprocenter.
  • Rapporten viser kun sitemaps, som er i den aktuelle ejendom.
  • Du kan indsende webadresser med billeder, videoer eller nyheder i dit sitemap. Rapporten viser dog i øjeblikket ikke data for disse typer webadresser.

 

Følgende oplysninger vises for hvert sitemap:

Sitemappets webadresse
Webadressen til det sted, hvor sitemappet er tilføjet i forhold til ejendommens rod.
Type
Typen af sitemap. Mulige værdier:
Indsendt
Dato for, hvornår sitemappet sidst blev indsendt til Google via denne rapport.
Sidst læst
Tidspunkt for, hvornår sitemappet sidst blev behandlet af Google.
Status
Status for indsendelsen eller crawl. Mulige værdier:
  • Succes: Sitemappet blev indlæst og behandlet uden fejl. Alle webadresserne afventer crawl.
  • Indeholder fejl: Sitemappet kan parses, men indeholder en eller flere fejl. Eventuelle webadresser, der kan parses fra sitemappet, afventer crawl. Klik på sitemappet i tabellen for at se listen over fejl. Se hele listen over fejl og deres beskrivelser nedenfor.
  • Kunne ikke hentes: Sitemappet kunne ikke hentes af ukendte årsager. Find ud af, hvorfor det ikke kunne hentes, ved at køre en livetest på sitemappet med værktøjet til undersøgelse af webadresser:
    1. Angiv hele stien til dit sitemap ved at kopiere stiens præfiks fra "Tilføj et nyt sitemap", og tilføj det indsendte sitemaps relative sti. Det kan f.eks. være https://example.com/sitemaps/mobile/sitemap.txt. Brug de værdier, der er kopieret fra rapporten, så du er sikker på, at du tester den webadresse, som Google bruger.
    2. Klik på Livetest i værktøjet til undersøgelse af webadresser. Dette giver dig oplysninger om, hvorvidt sitemappet findes og kan hentes af Google.
Registrerede webadresser
Antallet af webadresser, der er angivet i sitemappet. Hvis dette er et sitemapindeks, refererer tallet til antallet af alle webadresser i alle de underordnede sitemaps. Identiske webadresser tælles kun én gang.
Åbner en rapport, der viser dækningen af indeks for alle webadresser i dette sitemap. I forbindelse med et sitemapindeks omfatter det alle de webadresser, der er angivet i eventuelle underordnede sitemaps.

 

Jeg kan ikke se mit sitemap

Her er nogle af årsagerne til, at dit sitemap ikke er at finde i rapporten:

  • Det er føjet til en anden ejendom. Sitemaps, der er knyttet til én ejendom, kan ikke ses i en anden ejendom. Sitemaps, som du har indsendt for websitet http://eksempel.dk, kan derfor ikke ses i rapporten Sitemaps for http://m.eksempel.dk eller https://eksempel.dk. Du kan løse problemet ved at sørge for, at du har tilføjet alle versioner af dit website.
  • Du har ikke indsendt dit sitemap via denne rapport. Det er kun sitemaps, der er indsendt via denne rapport, som er angivet. Sitemaps, der registreres eller indsendes via andre metoder, vises ikke, heller ikke selvom Google kan finde og bruge dem.

Fejl i sitemaps

Følgende fejl rapporteres i Sitemaps-rapporten.

Komplet fejlliste

Webadresser er ikke tilgængelige

Google registrerede en fejl under forsøget på at crawle en webadresse i dit sitemap. Undersøg webadressen i dit sitemap ved hjælp af værktøjet til undersøgelse af webadresser for at tjekke, om webadressen er tilgængelig for Google.

Webadresser blev ikke fulgt

Google kunne ikke crawle alle de webadresser, der er angivet i dit sitemap. Her er nogle mulige årsager:

  • Webadressen indeholder for mange omdirigeringer til, at Googles webcrawlere kan følge dem. Vi anbefaler, at du udskifter alle omdirigeringswebadresser i dine sitemaps med de webadresser, der skal crawles.
    • Hvis du permanent omdirigerer fra én side til en anden, skal du bruge en permanent omdirigering.
    • Undgå at bruge JavaScript-omdirigeringer eller omdirigeringer af typen meta-refresh.
  • Google har problemer med relative webadresser i dit sitemap. Hvor det er muligt, bør du bruge fuldstændige links i stedet for relative links. Hvis du f.eks. opretter link til en anden side på websitet, skal du angive et link til https://www.eksempel.dk/minside.html i stedet for blot minside.html.

Webadresse er ikke tilladt

Dit sitemap indeholder nogle webadresser, der ligger på et højere niveau eller et andet domæne end sitemapfilen.

Højere niveau: Hvis dit sitemap er angivet under http://www.eksempel.com/mitwebsite/sitemap.xml, er følgende webadresser ikke gyldige for det pågældende sitemap:

  • http://www.eksempel.dk/ – det er på et højere niveau end sitemappet
  • http://www.eksempel.dk/ditwebsite/ – i et sidestillet indeks over sitemappet (du skal gå op og derefter ned for at hente det).

Andet domæne: Tjek, at alle webadresser begynder med det samme domæne som sitemapplaceringen. Hvis dit sitemap f.eks. er placeret på http://www.eksempel.dk/sitemap.xml, er følgende webadresser ikke gyldige for det pågældende sitemap:

  • http://eksempel.dk/ – "www" mangler
  • www.eksempel.dk/ – "http" mangler
  • https://www.eksempel.dk/ – der bruges https i stedet for http

Komprimeringsfejl

Google registrerede en fejl under forsøg på at fjerne komprimeringen af din komprimerede sitemapfil. Komprimer dit sitemap igen (ved brug af et værktøj som f.eks. gzip), upload det til dit website, og indsend det igen.

Tomt sitemap

Dit sitemap indeholder ikke nogen webadresser. Tjek dit sitemap, og sørg for, at det ikke er tomt.

Fejl i sitemappets filstørrelse: Dit sitemap overskrider grænsen for maksimal filstørrelse

Dit sitemap fylder mere end 50 MB i ikke-komprimeret form. Hvis dit sitemap overskrider grænsen, kan du dele det op i flere mindre sitemaps og angive en liste over disse sitemaps i et sitemapindeks, hvorefter du kan indsende sitemapindeksfilerne.

Ugyldig attributværdi

Du har tildelt en ugyldig værdi til en XML-tagattribut. Tjek dine sitemaps for at sikre, at kun de tilladte attributter er til stede, og at du kun tildeler tilladte værdier i henhold til specifikationerne for sitemaps. Tjek dine attributter og værdier for tastefejl.

Ugyldig dato

Dit sitemap indeholder en eller flere ugyldige datoer. Dette kan skyldes, at en dato har forkert format, eller at selve datoen ikke er gyldig. Datoer skal benytte W3C Datetime-kodning, men du kan også udelade tidsdelen. Sørg for, at dine datoer stemmer overens med et af følgende W3C Datetime-formater:

2005-02-21 
2005-02-21T18:00:15+00:00

Det er valgfrit at angive tidspunkt (standardværdien er 00:00:00Z), men hvis du angiver et tidspunkt, skal du også angive en tidszone.

Ugyldig tag-værdi

Dit sitemap indeholder et eller flere tags med ugyldige værdier. Tjek specifikationerne for din sitemaptype (indeks, standard, video osv.).

Ugyldig webadresse

En webadresse i dit sitemap er ugyldig. Fejlen kan skyldes, at dit sitemap indeholder bogstaver, mellemrum eller andre tegn, f.eks. anførselstegn, som ikke understøttes, eller forkert formatering (f.eks. htp:// i stedet for http:// ).

Tjek, at webadresserne i dit sitemap er kodet med henblik på læsbarhed og er "escapet" korrekt. Sørg for, at der ikke er nogen forkerte tegn, f.eks. mellemrum eller anførselstegn. Du kan også prøve at indsætte webadressen i en browser for at se, om browseren kan forstå den og indlæse siden.

Ugyldig webadresse i sitemapindeksfil: Ufuldstændig webadresse

Din sitemapindeksfil indeholder ikke hele webadressen for hver af de sitemapfiler, den angiver. Når vi registrerer en sitemapindeksfil, kigger vi efter de filer, den henviser til, i samme mappe. Hvis din sitemapindeksfil f.eks. er http://www.eksempel.dk/mappe1/sitemap_index.xml og angiver et sitemap som sitemap.xml (uden / i starten), søger vi efter det pågældende sitemap på http://www.eksempel.dk/mappe1/sitemap.xml. Hvis vi ikke kan finde den der, får du vist denne fejl.

Opdater din sitemapindeksfil, så den indeholder den fuldstændige sti til hver af de angivne sitemapfiler, og send den derefter igen.

Ugyldig XML: For mange tags

Dit sitemap indeholder identiske tags. For eksempel vil den følgende post forårsage denne fejl, fordi tagget <loc> er angivet to gange:

<url>
  <loc>http://www.eksempel.dk/</loc>
  <loc>http://www.eksempel.dk/page1.html</loc>
  <lastmod>2005-01-01</lastmod>
  <changefreq>monthly</changefreq>
  <priority>0.8</priority>
</url>

Fejlen angiver det problematiske tag og linjenummeret. Fjern det identiske tag, og indsend dit sitemap igen.

Manglende XML-attribut

Et tag i dit sitemap mangler en påkrævet attribut. Tjek, at dine sitemaps ikke mangler påkrævede attributter. Når du har rettet attributværdien, kan du sende dit sitemap igen.

Manglende XML-tag

En eller flere poster i dit sitemap mangler et påkrævet tag. Fejlmeddelelsen angiver linjenummeret. Gennemgå siden med det grundlæggende oplysninger om sitemaps for at få flere oplysninger om påkrævede tags.

Manglende webadresse på miniaturebillede

En eller flere videoposter mangler en webadresse på et miniaturebillede. Sørg for, at placeringen af webadresser på miniaturebilleder angives ved hjælp af tagget <video:thumbnail_loc>.

Manglende videotitel

En eller flere videoposter mangler en titel. Sørg for, at hver video i dit sitemap har en titel, der er angivet i tagget <video:title>

Ugyldigt sitemapindeksformat: Indlejrede sitemapindekser

En eller flere poster i din sitemapindeksfil anvender sin egen webadresse eller webadressen fra en anden sitemapindeksfil. En sitemapindeksfil kan ikke indeholde andre sitemapindeksfiler. Den kan kun indeholde sitemapfiler.

Fjern alle poster, der henviser til sitemapindeksfiler, og send derefter dit sitemap igen.

Parsingfejl

Google kunne ikke parse XML-koden i sitemappet.

Dette problem skyldes ofte et ikke-kodet tegn i webadressen. Som med alle andre XML-filer skal alle dataværdier (bl.a. webadresser) anvende "escape"-koder for enheder for visse tegn som f.eks. & ' " < >. Sørg for, at dine webadresser er  "escapet" korrekt.

Midlertidig fejl

Der opstod en midlertidig fejl i vores system, som forhindrede os i at behandle dit sitemap. Normalt behøver du ikke at sende dit sitemap igen, når denne fejl opstår. Google forsøger at hente dit sitemap igen senere. Hvis fejlen stadig findes efter flere timer, kan du prøve at indsende dit sitemap igen.

For mange sitemaps i sitemapindeksfilen

Din sitemapindeksfil indeholder mere end 50.000 sitemaps. Opdel sitemapindekset i flere sitemapindeksfiler, og sørg for, at de hver især ikke indeholder mere end 50.000 sitemaps.

For mange webadresser i dit sitemap

Dit sitemap indeholder mere end 50.000 webadresser. Opdel dit sitemap i flere sitemaps, og sørg for, at de hver især ikke indeholder mere end 50.000 webadresser. Du kan også bruge en sitemapsindeksfil til at administrere dine sitemaps.

Ikke-understøttet format

Formatet på dit sitemap understøttes ikke.

Nogle almindelige XML-fejl:

  • Dit sitemap skal have den rigtige overskrift. Hvis dit sitemap for eksempel indeholder videooplysninger, skal det have følgende overskrift:
    <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
    <urlset xmlns="http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9"
            xmlns:video="http://www.google.com/schemas/sitemap-video/1.1">
  • Navneområdet i overskriften skal være "http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9" (ikke .9).
  • Alle XML-attributter skal sættes i enten enkelte anførselstegn (') eller dobbelte anførselstegn ("), og anførselstegnene skal være lige, ikke krøllede. Tekstbehandlingsprogrammer som f.eks. Microsoft Word kan indsætte krøllede anførselstegn.

Stierne stemmer ikke overens: www mangler

Stien til dit sitemap indeholder ikke præfikset www (f.eks. http://eksempel.dk/sitemap.xml), men de webadresser, det angiver, gør (f.eks. http://www.eksempel.dk/minfil.html).

Du kan ændre dit sitemap ved at fjerne "www" fra alle webadresserne, så de svarer til din sitemapplacering.

Stierne stemmer ikke overens: www er medtaget

Stien til dit sitemap indeholder præfikset www (f.eks. http://www.eksempel.dk/sitemap.xml), mens de webadresser, det indeholder, ikke gør (f.eks. http://eksempel.dk/minfil.xml).

Du kan ændre dit sitemap ved at føje "www" til alle webadresserne, så de svarer til din sitemapplacering.

Ugyldigt navneområde

Rodelementet for dit sitemap indeholder ikke det korrekte navneområde eller også er navneområdet angivet forkert, indeholder en tastefejl eller en forkert webadresse.

Du skal sikre dig, at du bruger det korrekte navneområde for din filtype. Eksempel:

  • En sitemapfil: xmlns="http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9"
  • En videositemapfil: xmlns:video="http://www.google.com/schemas/sitemap-video/1.1"
  • En fil med sitemapindeks<sitemapindex xmlns="http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9">
  • Andre typer sitemaps...

Foranstillet blanktegn

Dit sitemap begynder med foranstillede blanktegn i stedet for et angivet navneområde. XML-filer skal begynde med XML-typebetegnelsen, der angiver, hvilken version af XML der bruges.

Denne fejl forhindrer ikke Google i at behandle dit sitemap, men vi anbefaler, at du fjerner blanktegnet, så filen overholder XML-standarden, og fejlen ikke længere er synlig.

HTTP-fejl [specifik kode]

Google har registreret en HTTP-fejl under forsøget på at downloade dit sitemap. Denne besked viser den statuskode, vi modtog (f.eks. 404). Sørg for, at den angivne webadresse til sitemappet er korrekt, og at sitemappet findes på den pågældende placering. Indsend derefter dit sitemap igen.

Miniaturen er for stor

Det videominiaturebillede, der er angivet i dit sitemap, er for stort. Rediger størrelsen på dit videominiaturebillede til 160 x 120 pixels. Opdater dit sitemap med de nye oplysninger, og indsend det derefter igen. Se, hvordan du føjer videooplysninger til et sitemap.

Miniaturebilledet er for lille

Et videominiaturebillede, der er angivet i dit sitemap, er for lille. Rediger størrelsen på dit videominiaturebillede til 160 x 120 pixels. Opdater dit sitemap, hvis det er nødvendigt. Se, hvordan du føjer videooplysninger til et sitemap.

Videoens placering og placeringen af afspilningssiden er den samme

I et videositemap må webadressen til videoindholdet og webadressen til afspilleren ikke være ens. Hvis du angiver både <video:player_loc> og <video:content_loc>, skal webadresserne være forskellige. Se, hvordan du føjer videooplysninger til et sitemap.

Webadressen til videoens placering ser ud til at være webadressen til en afspilningsside

I et videositemap henviser webadressen <video:content_loc> til den side, der hoster afspilleren. Se, hvordan du føjer videooplysninger til et sitemap.

Sitemappet indeholder webadresser, der er blokeret af robots.txt

Google kan ikke få adgang til dit sitemap eller det indhold, du har angivet i dit sitemap, fordi robots.txt blokerer adgangen. Brug værktøjet til undersøgelse af webadresser til at bekræfte, hvilken fil der blokeres, og redigere din robots.txt-fil, så Googlebot kan få adgang til den.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?