Få adgang til data fra Search Console i Google Analytics

This feature is currently supported only in old Search Console. Open old Search Console now.

Hvis du knytter en Google Analytics-ejendom til et website på din konto i Search Console, kan du se data fra Search Console i Google Analytics-rapporter. Du får også direkte adgang til Google Analytics-rapporter fra siderne Links til dit website og Websitelinks i Search Console. Bemærk, at du kun kan tilknytte et website. Du kan ikke tilknytte en app.

 

Tilknytning af ejendomme

 

Du skal være ejer af Google Analytics-ejendommen for at kunne knytte den til et website i Search Console.

Du kan åbne Google Analytics-tilknytningssiden i rullemenuen med indstillingerne for ejendom i Search Console.

Når du knytter et website på din konto i Search Console til en Google Analytics-ejendom, aktiveres data fra Search Console som standard for alle profiler, der er tilknyttet denne ejendom. Det betyder, at enhver med adgang til denne Google Analytics-ejendom kan se Search Console-data for det pågældende website. Hvis en Google Analytics-administrator f.eks. føjer en bruger til en profil, kan denne bruger se data fra Search Console i søgeoptimeringsrapporter.

Et website kan kun knyttes til én ejendom og omvendt. Hvis du opretter en ny tilknytning, fjernes den tidligere eksisterende tilknytning.

Hver Google Analytics-ejendom kan have en række visninger. Når du har knyttet et website til en ejendom, føres du til ejendommens standardvisning, når du klikker på et link til Google Analytics fra Search Console (hvis du tidligere har tilknyttet dit website med en anden visning, bliver du nu i stedet ført til en standardvisning, når du klikker på et link. Hvis du vil se en anden visning, kan du skifte visning i selve Google Analytics).

Hvis dit website allerede er knyttet til en Google-ejendom, kan dette skyldes flere ting. Enten har du allerede brugt Google Analytics til at knytte ejendommen til websitet, eller også har en anden websiteejer foretaget tilknytningen.

Hvis dit website er tilknyttet en Analytics-ejendom, som du ikke kan genkende (og som du ikke ønsker tilknytning til), kan det skyldes, at en anden websiteejer har knyttet websitet til en Analytics-ejendom, som du ikke ejer. Hvis dette er tilfældet, kan du slette tilknytningen og oprette en ny.

Hvis dit website tidligere har været tilknyttet en ejendom, men ikke er det længere, kan det være fordi, at ejendommen senere er blevet tilknyttet et andet website (husk, at et website kun kan tilknyttes én ejendom. Hvis du opretter en ny tilknytning, fjernes den tidligere eksisterende tilknytning).

Du kan også oprette en tilknytning via administratorsiden i Analytics, hvis du er kontoadministrator for Google Analytics-ejendommen.

Google Analytics-kontoadministratorer kan flytte deres Analytics-ejendom fra én Analytics-konto til en anden. Tilknyttede Search Console-ejendomme beholder deres tilknytning i forbindelse med flytningen. Efter flytningen kan brugere af den nye Analytics-konto se data fra den tilknyttede Search Console-ejendom uden en underretning i Search Console. Få flere oplysninger.

 

Fjernelse af Search Console fra Google Analytics

Hvis du vil fjerne Search Console-data fra en Google Analytics-ejendom, kan du fjerne tilknytningen via tilknytningssiden for Search Console eller administrere tilknytningen på administratorsiden i Analytics (hvis du er administrator for Google Analytics-ejendommen).

Hvorfor svarer dataene fra Search Console ikke til dataene fra Google Analytics?

Dataene i Search Console kan afvige fra de data, der vises i andre værktøjer, f.eks. Google Analytics. Det kan skyldes følgende årsager:

  • Search Console gennemfører flere former for databehandling – f.eks. udelukkes dubletter og besøg fra robotter – og det kan give forskelle i de statistiske værdier i forhold til statistik fra andre kilder.
  • Nogle værktøjer, som f.eks. Google Analytics, sporer kun trafik fra brugere, der har aktiveret JavaScript i deres browser.
  • Google Analytics sporer kun besøg på sider, der indeholder den korrekt konfigurerede Analytics-Javascript-kode. Hvis siderne på websitet ikke indeholder koden, vil Analytics ikke spore besøg på disse sider. Besøg på sider uden Analytics' sporingskode vil dog blive sporet i Search Console, hvis brugerne kommer dertil via søgeresultater, eller hvis Google gennemgår eller på anden måde registrerer dem.
  • Nogle værktøjer definerer "søgeord" anderledes. Eksempel:
    • Siden Søgeord i Search Console viser de vigtigste søgeord, som Google har fundet på dit website.
    • Søgeordsværktøjet i Google AdWords viser det samlede antal brugerforespørgsler for søgeordet på hele nettet.
    • Analytics bruger termen "søgeord" til at beskrive både forespørgsler i søgemaskiner og betalte søgeord i AdWords.
    • Siden Søgeanalyse i Search Console viser det samlede antal søgeforespørgsler for søgeord, hvor din side blev vist i søgeresultater, og dette antal er mindre. Search Console afrunder også data for søgeforespørgsler til en eller to decimaler.
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?