Book hoteller på Google

Når du søger efter hoteller på Google og vælger et hotel, som du vil booke, bliver du i nogle tilfælde på Google og afslutter bookingprocessen dér. Du kan gennemføre reservationen hurtigt ved hjælp af de kontakt- og betalingsoplysninger, der er gemt på din Google-konto.

  1. Søg efter hoteller på Google.
  2. Hvis du vælger et hotel, der kan bookes på Google, skal du følge vejledningen nedenfor:
  3. Tjek datoer og antallet af gæster.
  4. Vælg et værelse.
  5. Angiv oplysninger om gæsterne:
    • Kontaktoplysninger, der er gemt på din Google-konto, indlæses automatisk, hvis du er logget ind.
    • Hvis du ikke er logget ind, kan du klikke på Log ind øverst på siden.
    • Du kan også angive dine kontaktoplysninger manuelt.
  6. Klik på Fortsæt.
  7. Hvis du er logget ind på din Google-konto, kan du bruge Google Pay: 
    • Vælg en gemt betalingsmetode på rullemenuen, og klik på Fortsæt. Hvis du ikke er logget ind, kan du angive dine kortoplysninger og klikke på Fortsæt.
  8. Gennemgå dine bookingoplysninger, og klik på Book dette værelse.

Google videresender på sikker vis dine reservations- og betalingsoplysninger til hotellet eller online-rejsebureauet, der udbyder værelset. Hotellet eller rejsebureauet behandler din booking og debiterer dit kort og er ansvarlig for bookingen og al efterfølgende kundeservice. Når din booking er behandlet, modtager du en bekræftelse fra bookingpartneren via mail. Du modtager muligvis også en oversigtsmail fra Google.

COMPUTER: SØG EFTER HOTELLER

MOBIL: SØG EFTER HOTELLER

Betalingsmetoder og transaktionsoplysninger

Afhængigt af hotel- eller rejsebureaupartneren kan dit kort blive debiteret, når du booker, tjekker ind eller tjekker ud. Nogle partnere kan tilbageholde et beløb på dit kort, der dækker den fulde pris på opholdet, enten på bookingtidspunktet eller senere.

Accepterede betalingsmetoder

Du kan betale med understøttede betalingskort, som vises under bookingprocessen.

Sådan vises transaktioner på dit kontoudtog

Dit kontoudtog viser en debitering fra hotel- eller rejsebureaupartneren, ikke fra Google.

Få oplysninger om din reservation

I de bekræftelses- og oversigtsmails, som du modtager efter bookingen af et hotel, finder du:

  • Oplysninger om din reservation
  • Kontaktoplysninger for hotellet eller rejsebureauet

Tip! Hvis du ikke modtager disse mails inden for 24 timer, skal du tjekke spammappen.

Rediger eller annuller din bestilling

Hvis du vil ændre eller annullere din reservation, skal du kontakte hotel- eller bookingpartneren direkte for at få hjælp.

Hvis hotellet ikke kan finde din reservation

Der kan gå op til 24 timer, før et hotel kan se din reservation i systemet. Hvis hotellet ikke kan se din reservation inden for 24 timer efter bookingen, kan du kontakte bookingpartneren eller give os besked.

Stil spørgsmål, eller send feedback

Start med at kontakte hotellet eller rejsebureauet direkte for at få hjælp. Hvis du allerede har kontaktet hotellet eller rejsebureauet og stadig har brug for hjælp, kan du kontakt os.

Vilkår og betingelser gælder for din booking

Reservationer er underlagt Googles privatlivspolitik og alle vilkår og betingelser, der er relateret til bookingpartneren.