Notifikation

G Suite har skiftet navn til Google Workspace: Her finder du alle de arbejdsrelaterede værktøjer, du har behov for i din virksomhed.

Trigger for rulledybde

Mål rullehændelser i Google Tag Manager

Triggeren for rulledybde bruges til aktivering af tags ud fra, hvor langt ned på en webside brugeren er nået ved hjælp af rullefunktionen. Sådan konfigurerer du en trigger for rulledybde:

  1. Klik på Triggers og så Nyt.
  2. Klik på Triggerkonfiguration, og vælg triggertypen Rulledybde.
  3. Vælg indstillinger for rulledybde.
  4. Vælg, hvornår triggeren skal aktiveres.

Indstillinger for rulledybde

Vælg de ønskede indstillinger for rulledybde:

  • Lodret rulledybde – triggeren aktiveres ud fra, hvor langt ned på siden brugeren er nået ved hjælp af rullefunktionen.
  • Vandret rulledybde – triggeren aktiveres ud fra, hvor langt til højre på siden brugeren er nået ved hjælp af rullefunktionen.

Der må bruges værdier for både lodret og vandret rulledybde i samme trigger. Angiv rulledybden som enten en procentdel af sidens højde og bredde eller som en pixelværdi. Indtast et eller flere positive heltal (der repræsenterer procent- eller pixelværdier) adskilt af kommaer.

Du kan f.eks. vælge Procentdele og indtaste 10, 50, 90 for at indstille triggerpunkter ved hhv. 10 %, 50 % og 90 % af sidehøjden. Når denne trigger anvendes på et tag og brugeren når 90 % ned på siden ved brug af rullefunktionen, aktiveres tagget tre gange: Én gang ved punktet for 10 %, én gang ved punktet for 50 % og én gang ved punktet for 90 %.

Triggeren aktiveres kun én gang pr. tærskelværdi pr. side. Hvis brugeren ruller opad på siden igen, aktiveres triggeren ikke igen, medmindre siden genindlæses eller brugeren fortsætter til en ny side, hvor den samme trigger bruges.

Hvis der er tale om sider med ubegrænset (dynamisk) rulning eller sider med meget forskellig størrelse, er det bedre at bruge triggeren for elementsynlighed.
Hvis en angivet rulledybde er synlig i viewport, når siden indlæses, aktiveres triggeren, selvom brugeren ikke har benyttet rullefunktionen på siden.

Når en trigger for rulledybde aktiveres, udfyldes følgende variabler automatisk:

  • Tærskelværdi for rulledybde: En numerisk værdi, der angiver den rulledybde, der udløste aktivering af triggeren. Hvis der er valgt procentvise tærskelværdier, er dette en numerisk værdi (0-100). For pixels vil det være en numerisk værdi, der repræsenterer det antal pixels, der er angivet som tærsklen. Bemærk! Hvis du angiver variablen til 0, vises den som (not set) i rapporter.
  • Rulledybdeenheder: Enten "pixels" eller "procent" som angivelse af den enhed, der er angivet for den tærskelværdi, der udløste aktivering af triggeren.
  • Rulleretning: Enten "lodret" eller "vandret" som angivelse af retningen for den tærskelværdi, der udløste aktivering af triggeren.

Vælg, hvornår triggeren skal aktiveres

På menuen "Aktivér denne trigger ved" kan du angive, hvornår den aktuelle trigger skal begynde at registrere relevante interaktioner.

  • Container Load (gtm.js): Aktivér så hurtigt som muligt, når siden begynder at blive indlæst.
  • DOM Ready (gtm.dom): Aktivér, når DOM er klar til at blive parset.
  • Window Load (gtm.load) (standard): Aktivér, når alt indledende indhold på siden er indlæst.
Bemærk! Da triggeren for rulledybde forsøger at beregne sidens mål, når den indlæses, anbefaler vi, at denne trigger først aktiveres, når vinduet er helt indlæst. Muligheden Window Load (gtm.load) er derfor valgt som standard.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11782742168558382912
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
102259
false
false