Programpolitikker vedrørende misbrug og håndhævelse af politikkerne

Programpolitikkerne nedenfor gælder for det indhold, som du deler i Google Fotos, samt kommentarer i Google Fotos og fototryk via Google Fotos. Med Google Fotos får du lagerplads og automatisk organisering af dine billeder og videoer uden beregning. Politikkerne er i høj grad med til at give alle, der bruger Google-produkter, en positiv oplevelse.

Vi er nødt til at dæmme op for al misbrug, der hindrer os i at levere disse tjenester, og vi beder derfor alle om at overholde politikkerne herunder for at hjælpe os med at opnå dette. Når vi får besked om en potentiel overtrædelse af en politik, kan vi gennemgå indholdet og træffe foranstaltninger, blandt andet begrænsning af adgang til indholdet, fjernelse af indholdet eller muligheden for at udskrive det og begrænsning eller ophævelse af en brugers adgang til Google-produkter.

Hvis konti overskrider kvoten for lagerplads, kan vi træffe foranstaltninger. Vi kan f.eks. afvise nye uploads, komprimere eksisterende indhold eller slette indhold, hvis du overskrider kvoten for din lagerplads eller ikke anskaffer tilstrækkelig ekstra lagerplads. Læs mere om kvoter for lagerplads her.

I vores brug af politikkerne kan det dog ske, at vi gør undtagelser baseret på uddannelsesmæssige, dokumentariske, videnskabelige eller kunstneriske overvejelser, eller hvor der er andre væsentlige fordele for offentligheden ved ikke at træffe foranstaltninger i forbindelse med indholdet.

Husk at læse dem igennem fra tid til anden, da disse politikker kan blive ændret. Se også Googles servicevilkår for at få flere oplysninger. Foruden de nedenstående politikker skal du være opmærksom på, at adskillige produkter og funktioner muligvis har yderligere politikker og vilkår. Et Google-profilbillede må eksempelvis ikke være af seksuel eller stødende karakter, f.eks. et nærbillede af en persons baller eller kavalergang.

Rapportér misbrug

Hvis du mener, at en person overtræder politikkerne nedenfor, skal du rapportere det til os via linket "Rapportér misbrug" (eller et link med en lignende tekst). Få flere oplysninger om rapportering af misbrug i Google Fotos og om yderligere foranstaltninger, du kan træffe for at blokere en person i Google Fotos.

Brug dette værktøj til at rapportere krænkelser af ophavsretten eller et andet juridisk problem. Du vejledes igennem processen med at rapportere indhold, som du mener skal fjernes fra Googles tjenester i henhold til gældende lovgivning.

Programpolitikker

Kontokapring
Du må ikke bruge en anden persons konto uden den vedkommendes tilladelse. Vi træffer muligvis de nødvendige foranstaltninger, hvis vi får besked kontokapring. Vi kan f.eks. anmelde dig til de relevante myndigheder, fjerne din adgang til nogle af vores produkter eller deaktivere din Google-konto.
Kontoinaktivitet
Brug produktet for at forblive aktiv bruger. Aktivitet omfatter adgang til produktets indhold eller lagring af nyt indhold i produktet mindst én gang hver 2. år. I forbindelse med inaktive konti kan vi slette kontoens indhold fra produktet eller foretage andre foranstaltninger. Læs mere her.
Seksuelt misbrug og udnyttelse af børn

Du må ikke oprette, uploade eller distribuere indhold, der udnytter eller misbruger børn. Dette omfatter alt indhold med seksuelt misbrug af børn. Klik på "Rapportér misbrug" for at rapportere indhold i et Google-produkt, der muligvis udnytter et barn. Hvis du finder lignende indhold andre steder på internettet, skal du kontakte den relevante myndighed i dit land direkte.

Google forbyder generelt brugen af vores produkter til at udsætte børn for fare. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, udnyttelse af børn. Det kan f.eks. være:

  • "Opbygning af tillidsforhold til et barn" (f.eks. ved at blive venner med et barn på nettet for at muliggøre seksuel kontakt og/eller udveksling af seksuelle billeder med det pågældende barn enten online eller offline)

  • "Seksuel afpresning" (f.eks. ved at true eller afpresse et barn med faktisk eller påstået adgang til barnets intime billeder)

  • Seksualisering af mindreårige (f.eks. billeder, der skildrer, opfordrer til eller fremmer seksuel misbrug af børn, eller skildring af børn på en måde, der potentielt kunne medføre seksuel udnyttelse af børn)

  • Trafficking af børn (f.eks. annoncer eller henvendelser målrettet mod børn med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse)

Vi fjerner sådanne former for indhold og træffer de nødvendige foranstaltninger. Vi kan f.eks. anmelde det til National Center for Missing & Exploited Children, begrænse adgangen til produktfunktioner og deaktivere konti. Hvis du mener, at et barn er i fare eller har været udsat for misbrug, udnyttelse eller trafficking, skal du omgående kontakte politiet. Hvis du allerede har foretaget en politianmeldelse og stadig har brug for hjælp, eller hvis du mistænker, at et barn er eller har været udsat for trusler i vores produkter, kan du rapportere det til Google.

Omgåelse
Du må ikke deltage i handlinger, der har til formål at omgå vores politikker eller undergrave begrænsninger, der gælder for din konto. Dette omfatter oprettelse eller brug af flere konti eller andre metoder med det formål at anvende adfærd, der tidligere er blevet forbudt.
Farlige og ulovlige aktiviteter
Du må ikke bruge dette produkt til ulovlige aktiviteter eller til at fremme aktiviteter, varer, tjenester eller oplysninger, der forårsager alvorlig og øjeblikkelig skade på mennesker eller dyr. Vi tillader generelle oplysninger om indhold i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng, men sætter grænsen ved indhold, der direkte fremmer skade eller opfordrer til ulovlig aktivitet. Vi træffer de nødvendige foranstaltninger, hvis vi får besked om ulovlige aktiviteter. Vi kan f.eks. anmelde dig til de relevante myndigheder, fjerne din adgang til nogle af vores produkter eller deaktivere din Google-konto.
Chikane, mobning og trusler
Du må ikke chikanere, mobbe eller true andre. Vi tillader heller ikke, at dette produkt bliver brugt til at engagere eller opfordre andre til disse aktiviteter. Dette omfatter at terrorisere bestemte personer, true andre med alvorlig skade, seksualisere nogen på en uønsket måde, afsløre personlige oplysninger om nogen, der kan bruges til at gøre alvor af trusler, nedsætte eller nedgøre ofre for vold eller ulykke, opfordre andre til at gøre dette eller på anden måde chikanere andre. Vær opmærksom på, at onlinechikane også er ulovligt mange steder og kan have alvorlige konsekvenser offline for såvel udøver som offer. Vi kan træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis vi får besked om trusler om skade eller andre farlige situationer. Vi kan f.eks. anmelde dig til de relevante myndigheder, fjerne adgangen til nogle af vores produkter eller deaktivere din Google-konto.
Hadefulde ytringer
Du må ikke deltage i hadefulde ytringer. Hadefulde ytringer er indhold, der opfordrer til eller billiger vold mod, eller hvis primære formål er at anspore til had mod en enkeltperson eller en gruppe på baggrund af race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder, nationalitet, veteranstatus, seksuel orientering, køn, kønsidentitet eller andre kendetegn, der er forbundet med systematisk diskrimination eller marginalisering.
Personefterligning og urigtige identitetsoplysninger

Du må ikke udgive dig for at være en person eller en organisation eller give urigtige oplysninger. Dette omfatter efterligning af en person eller organisation, som du ikke repræsenterer, at give vildledende oplysninger om en brugers/et websites identitet, kvalifikationer, ejerskab, formål, produkter, tjenester eller virksomhed.

Dette omfatter også indhold eller en konto, der giver urigtige oplysninger eller skjuler sit ejerskab eller primære formål, f.eks. ved at give urigtige oplysninger eller bevidst at skjule dit oprindelsesland eller andre væsentlige oplysninger om dig selv, når du stiller indhold om politik, sociale samfundsproblemer eller sager med offentlig interesse til rådighed for brugere i andre lande end dit eget. Vi tillader parodier, satire og brug af pseudonymer, så længe du undgår indhold, der sandsynligvis vil vildlede din målgruppe om din sande identitet.

Malware og lignende skadeligt indhold
Du må ikke udsende malware eller indhold, der skader eller forstyrrer driften af netværk, servere, slutbrugerenheder eller anden infrastruktur. Dette omfatter direkte hosting, indlejring eller udsendelse af malware, virus, skadelig kode, anden skadelig eller uønsket software eller lignende indhold. Det omfatter også indhold, der udsender virus, forårsager pop op-vinduer, forsøger at installere software uden brugerens samtykke eller på anden måde påvirker brugere med skadelig kode. Få flere oplysninger i vores politikker for Beskyttet browsing.
Vildledende indhold

Du må ikke distribuere indhold, der narrer, vildleder eller forvirrer brugerne. Disse oplysninger omfatter:

Vildledende indhold, der er relateret til borgerlige og demokratiske processer: Indhold, der er påviseligt falsk, og som kan underminere deltagelse i eller tillid til borgerlige eller demokratiske processer væsentligt. Dette omfatter oplysninger om offentlige afstemningsprocedurer, kvalificering for politiske kandidater baseret på alder/fødested, valgresultater og deltagelse i folketælling, der er i strid med den officielle regerings registreringer. Det omfatter også forkerte påstande om, at en politisk person eller embedsmand er død, har været involveret i en ulykke eller pludselig har fået en alvorlig sygdom.

Vildledende indhold, der er relateret til skadelig sundhedspraksis: Sundhedsrelateret og medicinsk indhold, der promoverer eller opfordrer andre til at deltage i fremgangsmåder, der kan føre til alvorlig fysisk eller følelsesmæssig skade på enkeltpersoner, eller som er til alvorlig fare for folkesundheden.

Manipulerede medier: Medier, der er blevet teknisk manipuleret eller forfalsket på en måde, der vildleder brugerne, og som kan udgøre en stor risiko for alvorlig skade.

Vildledende indhold kan være tilladt i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng. Vær dog opmærksom på, at der i så fald skal gives tilstrækkeligt med oplysninger til, at brugerne kan forstå sammenhængen. I visse tilfælde kan indholdet blive fjernet fra vores platforme, uanset hvor meget sammenhæng der er.

Intime billeder uden samtykke (NCII, Non-Consensual Intimate Imagery)
Du må ikke gemme eller distribuere private billeder og videoer af en person, der er seksuelt eksplicitte eller intime, eller hvor personen optræder nøgen, uden vedkommendes samtykke. Hvis nogen har sendt private billeder eller videoer af dig, hvor du optræder nøgen, eller med seksuelt eksplicit eller intimt indhold, kan du rapportere det via denne formular.
Personlige og fortrolige oplysninger
Du må ikke gemme eller distribuere andre personers personlige eller fortrolige oplysninger uden deres samtykke. Dette omfatter brugen af følsomme oplysninger, f.eks. amerikanske personnumre, bankkontonumre, betalingskortnumre, billeder af underskrifter og personlige sundhedsdokumenter. Vi udfører normalt ikke handlinger til håndhævelse i tilfælde, hvor disse oplysninger er bredt tilgængelige andre steder på nettet eller i offentlige registre, f.eks. nationale id-numre, der er angivet på et regeringswebsite.
Phishing
Du må ikke bruge dette produkt til phishing. Dette omfatter anmodning om eller indsamling af følsomme oplysninger som f.eks. adgangskoder, økonomiske oplysninger og personnumre.
Regulerede varer og tjenester
Du må ikke sælge, annoncere eller fremme salget af regulerede varer og tjenester. Regulerede varer og tjenester omfatter alkohol, hasardspil, medicin, ikke-godkendte kosttilskud, tobak, fyrværkeri, våben og medicinske apparater.
Eksplicit seksuelt indhold
Du må ikke distribuere indhold, der indeholder seksuelt eksplicit materiale, f.eks. materiale med nøgenhed, udpenslede seksuelle handlinger og pornografisk indhold. Dette omfatter også tiltrækning af trafik til kommercielle pornografiske websites. Vi tillader nøgenhed i indhold med uddannelsesmæssige, dokumentariske, videnskabelige eller kunstneriske formål.
Spam
Du må ikke udsende spam. Dette kan omfatte uønsket salgsfremmende eller kommercielt indhold, uønsket indhold, der er oprettet af et automatiseret program, uønsket gentagende indhold, meningsløst indhold eller andet, der lader til at være en masseanmodning.
Systemforstyrrelser og -misbrug
Du må ikke misbruge dette produkt, og du må ikke skade, forringe eller negativt påvirke driften af netværk, enheder eller anden infrastruktur, som tilhører Google eller andre. Dette omfatter forringelse, deaktivering eller negativ indflydelse på alle aspekter af produktet og dets tjenester. Vi træffer muligvis de nødvendige foranstaltninger, hvis vi får besked om systemforstyrrelser og -misbrug. Vi kan f.eks. anmelde dig til de relevante myndigheder, fjerne adgangen til nogle af vores produkter eller deaktivere din Google-konto.
Voldelige organisationer og bevægelser

Kendte voldelige ikke-statslige organisationer og bevægelser må ikke bruge dette produkt til noget formål. Du må ikke distribuere indhold, der muliggør eller promoverer disse gruppers aktiviteter. Det kan f.eks. være indhold vedrørende rekruttering, koordinering af online- eller offlineaktiviteter, deling af vejledninger eller andet materiale, der kan fremme skade, promovering af voldelige ikke-statslige organisationers ideologier, promovering af terrorhandlinger, opfordring til vold eller hyldest af angreb foretaget af voldelige ikke-statslige organisationer. Afhængigt af det pågældende indhold skrider vi muligvis også til handling over for brugeren. Indhold, der er relateret til voldelige ikke-statslige organisationer, kan være tilladt i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng. Vær dog opmærksom på, at der i så fald skal gives tilstrækkeligt med oplysninger til, at brugerne kan forstå sammenhængen.

Billeder af mindreårige uden samtykke
Du må ikke gemme eller distribuere billeder af mindreårige uden udtrykkeligt samtykke fra barnets forælder, værge eller juridiske repræsentant. Hvis en person har gemt eller distribueret et billede af en mindreårig uden det nødvendige samtykke, skal du rapportere det til os her.
Vold og lemlæstelse
Du må ikke gemme eller distribuere voldeligt eller blodigt indhold med virkelige mennesker eller dyr, hvis primære formål er at chokere, vække sensation eller være respektløst. Dette omfatter ekstremt grafiske materialer, f.eks. lemlæstelse eller nærbilleder af lemlæstede lig, og grafiske materialer, f.eks. indhold med meget blod. Indhold kan være tilladt i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng. Vær dog opmærksom på, at der i så fald skal gives tilstrækkeligt med oplysninger til, at brugerne kan forstå sammenhængen. I visse tilfælde kan indhold være så voldeligt eller chokerende, at det ikke får lov til at blive på vores platforme, uanset hvor meget kontekst der gives. Det er heller ikke tilladt at opfordre andre til at begå specifikke voldshandlinger.

Andre politikker

Indholdsdistribution
Med Google Fotos kan du gemme, dele og streame videoindhold, men det bør ikke bruges til bred distribution af indhold. YouTube er en bedre løsning til offentlig streaming i stor skala. Google Fotos begrænser brugen, når det ser ud til, at tjenesten bruges til offentlig streaming i stor skala. Gentagne overtrædelser kan resultere i yderligere handlinger, herunder lukning af din konto eller muligheden for at bruge Google Fotos.
Indhold i tryksager

Alle billeder i tryksager skal være i henhold til juridiske bestemmelser og indholdspolitikker. Derfor tillader vi ikke, at visse billedtyper trykkes i vores produkter. Vi laver ikke tryksager med billeder, der er i modstrid med følgende politikker.

Vær opmærksom på, at alt indhold, der indsendes med det formål at blive trykt i et produkt, kan blive gennemgået for at fastslå, hvorvidt det er i modstrid med denne politik.

Farlige og ulovlige aktiviteter

Vi trykker ikke indhold, der er en ulovlig aktivitet, eller som promoverer aktiviteter, varer, tjenester eller oplysninger, der forårsager alvorlig og omgående skade på mennesker eller dyr. Vi tillader generelle oplysninger i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng, men sætter grænsen ved indhold, der direkte fremmer skade eller opfordrer til ulovlig aktivitet.

Nedenfor finder du nogle eksempler på, hvad vi ikke tillader i tryksager:

  • Billeder, der krænker andres juridiske rettigheder, herunder ophavsret
  • Billeder, der skildrer eller omfatter instruktioner i farlige eller ulovlige handlinger

Chikane, mobning og trusler

Vi trykker ikke indhold, som chikanerer, mobber eller truer andre. Vi trykker heller ikke indhold, der involverer eller tilskynder andre til disse aktiviteter. Dette omfatter at terrorisere bestemte personer, true andre med alvorlig skade, seksualisere nogen på en uønsket måde, afsløre personlige oplysninger om nogen, der kan bruges til at gøre alvor af trusler, nedsætte eller nedgøre ofre for vold eller ulykke, opfordre andre til at gøre dette eller på anden måde chikanere andre. Vi kan træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis vi får besked om trusler om skade eller andre farlige situationer. Vi kan f.eks. anmelde dig til de relevante myndigheder, fjerne adgangen til nogle af vores produkter eller deaktivere din Google-konto.

Nedenfor finder du nogle eksempler på, hvad vi ikke tillader i tryksager:

  • Indhold, som chikanerer, intimiderer eller mobber en enkeltperson eller en bestemt gruppe

Hadefulde ytringer

Vi trykker ikke hadefulde ytringer. Hadefulde ytringer er indhold, der opfordrer til eller billiger vold mod, eller hvis primære formål er at anspore til had mod en enkeltperson eller en gruppe på baggrund af race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder, nationalitet, veteranstatus, seksuel orientering, køn, kønsidentitet eller andre kendetegn, der er forbundet med systematisk diskrimination eller marginalisering.

Nedenfor finder du nogle eksempler på, hvad vi ikke tillader i tryksager:

  • Indhold, der ansporer til had mod en enkeltperson eller en gruppe på baggrund af race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder, nationalitet, veteranstatus, seksuel orientering, køn, kønsidentitet eller andre kendetegn, der er forbundet med systematisk diskrimination eller marginalisering.

Eksplicit seksuelt indhold

Vi trykker ikke materiale med eksplicit seksuelt indhold. Vi tillader muligvis nøgenhed med uddannelsesmæssige, dokumentariske, videnskabelige eller kunstneriske formål samt nøgenhed af en ikke seksuel karakter. Vi tillader aldrig indhold, som viser seksuel udnyttelse af børn.

Nedenfor finder du nogle eksempler på, hvad vi ikke tillader i tryksager:

  • Billeder, der viser udpenslede seksuelle handlinger, som har til formål at ophidse, inklusive afbildninger af kønsdele, pornografi eller tegninger
  • Indhold, der promoverer seksuelle handlinger med mindreårige, seksuelle handlinger uden samtykke eller andre forbudte seksuelle temaer, uanset om disse er simulerede eller virkelige
  • Indhold, der promoverer seksuel udnyttelse af mindreårige

Voldelige organisationer og bevægelser

Kendte voldelige ikke-statslige organisationer og bevægelser må ikke bruge dette produkt til noget formål. Du må ikke distribuere indhold, der muliggør eller promoverer disse gruppers aktiviteter. Det kan f.eks. være indhold vedrørende rekruttering, koordinering af online- eller offlineaktiviteter, deling af vejledninger eller andet materiale, der kan fremme skade, promovering af voldelige ikke-statslige organisationers ideologier, promovering af terrorhandlinger, opfordring til vold eller hyldest af angreb foretaget af voldelige ikke-statslige organisationer. Afhængigt af det pågældende indhold skrider vi muligvis også til handling over for brugeren. Indhold, der er relateret til voldelige ikke-statslige organisationer, kan være tilladt i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng. Vær dog opmærksom på, at der i så fald skal gives tilstrækkeligt med oplysninger til, at brugerne kan forstå sammenhængen.

Vold og lemlæstelse

Vi trykker ikke voldeligt eller blodigt indhold, der involverer mennesker eller dyr fra det virkelige liv, hvor det primære formål er at chokere, vække sensation eller afsky. Dette omfatter ekstremt grafiske materialer, f.eks. lemlæstelse eller nærbilleder af lemlæstede lig, og grafiske materialer, f.eks. indhold med meget blod. Vi tillader muligvis tryksager, der bruges i en uddannelsesmæssig, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk sammenhæng. I visse tilfælde kan indhold være så voldeligt eller chokerende, at end ikke sammenhængen kan retfærdiggøre at sende det i trykken. Sidst, men ikke mindst, trykker vi ikke indhold, der opfordrer andre til at begå specifikke voldshandlinger.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6834213546440730035
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
105394
false
false