Find, åbn og luk apps på en Android-enhed

Du kan finde udvalgte apps på dine startskærme, og du kan se alle dine apps i Alle apps. Du kan åbne apps, skifte mellem dem og se to apps på samme tid.

Bemærk! Nogle af disse trin fungerer kun i Android 9 og nyere. Se, hvilken Android-version du har.

Find og åbn apps

Uanset hvor du er

  1. Stryg opad fra bunden til toppen af skærmen. Hvis Alle apps Appmenu vises, kan du trykke på ikonet.
  2. Tryk på den app, du vil åbne.

Hvis du bruger en Google-konto til dit arbejde eller din skole: Find dine apps på en fane af typen "Arbejde".

Via genveje

Kom hurtigt frem til indhold i en app, f.eks. "Wi-Fi" i appen Indstillinger.

  1. Hold appen nede.
  2. Hvis der vises muligheder, kan du vælge en.

Skift mellem seneste apps

  1. Stryg opad fra bunden til midten af skærmen.
  2. Stryg til venstre eller højre for at skifte til den app, du vil åbne.
  3. Tryk på den app, du vil åbne.

En anden måde at skifte på: Stryg knappen Hjem til højre.

Luk apps

  • Luk én app: Stryg op til midten af skærmen. Stryg derefter opad på appen.
  • Luk alle apps: Stryg op til midten af skærmen, og stryg derefter fra venstre til højre. Tryk på Ryd alle til venstre.
  • Se din startskærm: Tryk på Hjem Hjem. Hvis Hjem Hjem ikke vises, kan du trykke på Start Start.

Selvom du ikke lukker dine apps, løber du ikke tør for hukommelse eller batteri. Det styrer Android automatisk.

Hent nye apps

Du kan hente flere apps i appen Play Butik Google Play. Se, hvordan du downloader apps.

Relaterede artikler