Jeg kan ikke låse min Android-enhed op

Hvis du ikke kan låse din telefon op, kan du rydde din telefon, konfigurere den igen og indstille en ny skærmlås.

Hvis du ikke kan logge ind på din Google-konto, kan du følge denne vejledning.

Ryd din telefon

Vigtigt! Disse valgmuligheder rydder alle data, der er gemt på din telefon, f.eks. apps, billeder og musik. Data, der er sikkerhedskopieret til din Google-konto, kan gendannes senere.

Mulighed 1: Gendan din telefon via en anden enhed

Du kan rydde din låste telefon ved hjælp af en computer, tablet eller en anden telefon. For at rydde din låste telefon på denne måde skal den:

  • Være tændt.
  • Have forbindelse til internettet.
  • Have Find min enhed aktiveret.

Se, hvordan du rydder en telefon via fjernadgang.

Mulighed 2: Gendan din telefon via knapperne på telefonen

Du kan rydde din låste telefon ved hjælp af afbryderknappen og lydstyrkeknapperne. Gå til producentens supportwebsted, hvis du vil se, hvordan du nulstiller en specifik telefon via denne fremgangsmåde.

Nulstil dit mønster (gælder kun Android 4.4 eller ældre)

Hvis din låste telefon kører Android 4.4 eller ældre og har en skærmlås med adgangskodemønster, kan du bruge din Google-konto til at nulstille dit mønster.

  1. Når du har forsøgt at låse telefonen op flere gange, får du vist spørgsmålet "Har du glemt mønsteret?". Tryk på Har du glemt mønsteret?.
  2. Indtast det brugernavn og den adgangskode til din Google-konto, som du tidligere har føjet til din telefon.
  3. Nulstil din skærmlås. Se, hvordan du konfigurerer en skærmlås.

Relaterede artikler