På denne side
- Følg politikkerne for Shopping-annoncer
- Promover kun produkter, der kan købes direkte
- Brug et understøttet sprog
- Informer kunderne om din politik om returnering og refusion
- Anvend en ansvarlig og sikker metode til indsamling af brugeroplysninger
- Følg kravene på websiteniveau
- Sørg for, at dine data opfylder specifikationen for produktdata
- Log regelmæssigt ind på din Merchant Center-konto
Følg politikkerne for Shopping-annoncer
Sørg for, at de produkter, du planlægger at vise, overholder de relevante Shopping-politikker.
Promover kun produkter, der kan købes direkte
De produkter, du promoverer i Shopping-annoncer og gratis produktfortegnelser, skal kunne købes i din netbutik.
Du må ikke bruge Shopping-annoncer og gratis fortegnelser til at promovere affiliate- eller betal pr. klik-links til produkter, medmindre du deltager som en prissammenligningstjeneste (CSS) i et land, der er med i programmet for prissammenligningstjenester (CSS).
Brug et understøttet sprog
Når du viser dine produkter, skal du bruge et sprog, der understøttes i Merchant Center. Sørg for, at du indsender forskellige produktdata for de enkelte sprog og sørger for, at de respektive produktdata linker til landingssider på samme sprog.
Brug altid det samme sprog til:
- Dit website
- Dine indsendte produktdata
- Det sprog, du vælger, når du registrerer dine produktdata
Informer kunderne om din politik om returnering og refusion
Føj dine oplysninger om returpolitik til dine Shopping-annoncer og gratis fortegnelser i dine produktdata. Oplysningerne skal også være lette at finde på dit eget website.
Din politik skal beskrive nøjagtigt, hvordan du håndterer returnering og refusion, bl.a.:
- Hvad brugeren skal gøre
- Under hvilke omstændigheder du tilbyder returnering og refusion
- Hvor lang tid brugeren har til at returnere en vare
- Hvornår brugeren kan forvente sin refusion
Selv hvis du ikke tilbyder returnering eller refusion, skal du stadig angive din politik udtrykkeligt.
Husk! Du skal selv behandle returnering og refusion. Google administrerer ikke returnering eller refusion og har ikke noget med godkendelsen af disse at gøre.
Anvend en ansvarlig og sikker metode til indsamling af brugeroplysninger
Vær forsigtig med de oplysninger, du indsamler fra brugerne:
- Indhent personlige oplysninger, som f.eks. kreditkortnumre, sikkert på en SSL-beskyttet side
- Sælg ikke dine brugeres kontaktoplysninger
- Brug ikke brugernes personlige oplysninger eller billeder i annoncer uden deres samtykke
- Dit websites primære formål må ikke være at indsamle brugernes personlige oplysninger
- Tilbyd ikke gratis varer eller incitamenter, undtagen i følgende tilfælde:
- I forbindelse med køb af et produkt
- Som en del af en marketingkampagne
- Når det primære formål ikke er at indsamle personlige oplysninger fra brugerne
Følg kravene på websiteniveau
Sørg for, at dine kontaktoplysninger fremgår klart og tydeligt på dit website. Eksempler: En kontaktformular, et link til din virksomhedsprofil på de sociale medier, en mailadresse eller et telefonnummer.
Sørg for, at mindst én almindelig betalingsmetode er tilgængelig for brugerne ved betalingen. Det kan f.eks. være betalingskort, fakturering eller betaling ved levering.
Dit website skal klart og tydeligt vise alle relaterede betingelser før og efter købet samt oplyse om betalingsmodellen og de fulde omkostninger, brugeren skal betale, før og efter købet.
Sørg for, at brugerne kan lægge produkter i kurven og fuldføre købsprocessen.
Sørg for, at dine data opfylder specifikationen for produktdata
Når du er klar til at indsende dine produkter via Merchant Center, skal du formatere dine produktdata, så de opfylder specifikationen for produktdata. Hvis ikke du gør det, kan produktet blive afvist.
Log regelmæssigt ind på din Merchant Center-konto
Log ind på din Merchant Center-konto mindst én gang hver 14. måned, så din konto forbliver aktiv.