Notifikation

I Hjælp kan du finde indhold om både Merchant Center Next og den klassiske version af Merchant Center. Se efter logoet øverst i hver artikel for at sikre, at artiklen omhandler den version af Merchant Center, du bruger. 

Upassende indhold

Et tilpasset ikon til den klassiske version af Merchant Center og Merchant Center Next.

Denne politik gælder for Shopping-annoncer og annoncer for lokalt butikslager

Vores politik

Google værdsætter mangfoldighed og respekt for andre, og vi bestræber os på at undgå at støde vores brugere. Derfor tillader vi ikke annoncer eller destinationer, der viser chokerende indhold eller opfordrer til had, intolerance, diskrimination eller vold.

Eksempler på, hvad der ikke er tilladt

Farligt eller nedsættende indhold
Indhold, der ansporer til had, nedgørelse eller diskrimination af en enkeltperson eller bestemt gruppe på baggrund af etnicitet eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder, nationalitet, veteranstatus, seksuel orientering, køn, kønsidentitet, hudfarve eller andre kendetegn, der er forbundet med systematisk diskrimination eller marginalisering.
  • Eksempler (ikke-udtømmende): Indhold, der promoverer hadegrupper eller udstyr til hadegrupper, og indhold, der opfordrer andre til at mene, at en gruppe eller en enkeltperson er umenneskelig, mindreværdig eller bør lægges for had
  • Eksempel: Hudblegningsprodukter, der antyder, at personer med lys hudfarve er overlegne med hensyn til social status, skønhed, professionelle og/eller relationelle muligheder

Indhold, som bruges til at chikanere, intimidere eller mobbe en enkeltperson eller en bestemt gruppe

  • Eksempler: Indhold, hvor en bestemt person gøres til genstand for krænkende adfærd eller chikane

Indhold, som virker truende eller tilskynder til at gøre fysisk eller mental skade på en selv eller andre

  • Eksempler: Indhold, der tilskynder til selvmord, anoreksi eller anden form for selvskade; promovering af skadelige påstande eller metoder vedrørende sundhed eller lægevidenskab; trusler om vold mod eller opfordring til angreb på andre; promovering, forherligelse eller accept af vold mod andre; indhold, der er skabt af eller som støtte til terrorgrupper eller organisationer inden for tværnational narkosmugling, eller indhold, der promoverer terrorhandlinger, heriblandt rekruttering, eller som hylder angreb udført af terrororganisationer eller organisationer inden for tværnational narkotikasmugling.

Chokerende indhold
Promoveringer, der indeholder voldelig sprogbrug, makabre billeder eller udpenslede billeder af eller beretninger om fysiske traumer
  • Eksempler: Billeder af gerningssteder, ulykker eller henrettelser
Promoveringer, der indeholder umotiverede skildringer eller salg af kropsvæsker, afføring eller væv fra mennesker
  • Eksempler: Blod, indvolde, lemlæstelse, kønsvæsker, sperm eller æg fra mennesker
Følsomme begivenheder

En "følsom begivenhed" er en uforudset begivenhed eller udvikling, som i høj grad kan begrænse Googles muligheder for at offentliggøre fakta og relevante oplysninger af høj kvalitet og for at reducere visning af "ufølsomt" eller udnyttelsesorienteret indhold i forbindelse med brug af vigtige funktioner, heriblandt funktioner til indtægtsgenerering. I forbindelse med en følsom begivenhed træffer vi muligvis diverse forholdsregler for at undgå disse risici.

Som eksempler på følsomme begivenheder kan nævnes begivenheder med væsentlige sociale, kulturelle eller politiske konsekvenser, f.eks. undtagelsestilstand, naturkatastrofer, folkesundhedskriser, terrorisme og relaterede aktiviteter, konflikt og massevoldshandlinger.

Eksempler på, hvad der ikke er tilladt (listen er ikke udtømmende):

  • Produkter eller tjenester, der anvendes til udnyttelse, afvisning eller billigelse af en følsom begivenhed, eksempelvis via kunstig oppustning af priser med deraf følgende forhindring/begrænsning af adgang til livsvigtige forsyninger eller salg af produkter eller tjenester, som muligvis ikke er tilstrækkelige i forhold til efterspørgslen i forbindelse med en følsom begivenhed.
  • Brug af søgeord, der er relateret til en følsom begivenhed, i et forsøg på at opnå mere trafik.
  • Påstande om, at ofrene for en følsom begivenhed selv var ansvarlige for tragedien, eller lignende forsøg på at fremstille ofre som skyldige, påstande om, at ofrene for en følsom begivenhed ikke har fortjent afhjælpning eller støtte, og påstande om, at ofre fra bestemte lande er ansvarlige for eller har fortjent at blive ramt af en global folkesundhedskrise.

På grund af krigen i Ukraine bliver annoncer med indhold, som bifalder krigen, nægter at anerkende, at den finder sted, eller udnytter det faktum, at den finder sted, sat på pause.

I forlængelse af vores nyligt indførte supendering af annoncevisningen i Rusland har vi valgt også at sætte annoncevisningen via Google-tjenester og -netværk i resten af verden på pause for annoncører med base i Rusland.
På grund af en igangværende følsom begivenhed (krigen i Ukraine) sætter vi annoncer fra og for statsstøttede medier i Rusland på pause.
Dyremishandling
Indhold, der promoverer dyremishandling eller umotiveret vold mod dyr
  • Eksempler: Promovering af dyremishandling til underholdningsformål, f.eks. hane- eller hundekampe
Indhold, der kan tolkes som handel med produkter, som stammer fra truede eller uddøde arter
  • Eksempler: Salg af hajfinner eller kosttilskud, der er fremstillet af hajbrusk, elfenben fra elefanter, tigerskind, horn fra næsehorn, olie fra delfiner, elkhorn-koraller eller produkter, der indeholder disse som ingredienser

Hvad du kan gøre

Her kan du se, hvad du kan gøre, hvis dit produkt er blevet afvist, eller hvis hele din Merchant Center-konto er påvirket:

Afvisning af produkter

Produkter, der ikke overholder vores politikker, kan blive afvist. Når et produkt er blevet afvist, er det ikke kvalificeret til at blive vist. 

  1. Læs vores politikker for at få flere oplysninger om, hvad vi ikke tillader.
  2. Opdater dit website. Hvis din annonce eller fortegnelse fører til indhold, der overtræder en politik, skal du opdatere dit website, så det opfylder kravene og overholder vores politikker.
  3. Fjern alle de produkter fra dine produktdata, der overtræder politikkerne. Du modtager en mail med oplysninger om overtrædelsen. 
    • Hvis du har produkter i dine produktdata, der overtræder politikken (eller politikkerne), skal du fjerne tilbuddene fra dit feed.
  4. Opdater dine produktdata i Merchant Center. Hvis du har oprettet en tidsplan for automatiske uploads, skal du opdatere dine produktdata manuelt eller vente på, at dine produktdata opdateres automatisk, inden du anmoder om gennemgang.
  5. Anmod om en gennemgang af dine produkter, eller appellér afgørelsen om dette problem.
    • Hvis de produkter, der overtræder politikkerne, bliver fjernet, behøver du ikke at anmode om en gennemgang eller foretage dig andet.
    • Hvis du løser problemer på produktniveau ved at redigere dine produktdata via din valgte uploadmetode (f.eks. en fil) eller direkte i Merchant Center, bliver dine produkter gennemgået igen.
    • I forbindelse med visse problemer kan du være uenig i afgørelsen, men du skal muligvis udføre yderligere trin, f.eks. angive en årsag til appellen og/eller uploade den påkrævede dokumentation.
    • Hvis du bruger en tredjepartsplatform til at vise dine produkter, kan du kontakte din tredjepart, hvis du vil anmode om en gennemgang. Du kan ikke gøre dette i Merchant Center.
    • Hvis en gennemgang eller appel godkendes, forsvinder problemet fra Merchant Center.
Afvisning af konto

Ved de fleste overtrædelser sender vi en mail til dig med en advarsel, der specificerer politikovertrædelsen, og vi giver dig 7 eller 28 kalenderdage til at løse problemet.

  1. Læs vores politikker for at få flere oplysninger om, hvad vi ikke tillader.
  2. Opdater dit website. Hvis din annonce eller fortegnelse fører til indhold, der overtræder en politik, skal du opdatere dit website, så det opfylder kravene og overholder vores politikker.
  3. Fjern alle de produkter fra dine produktdata, der overtræder politikkerne. Du modtager en mail med oplysninger om overtrædelsen. Hvis du har produkter i dine produktdata, der overtræder politikken (eller politikkerne), skal du fjerne tilbuddene fra dit feed.
  4. Opdater dine data i Merchant Center.
    • Gennemgå din konto, og indsend eventuelle manglende oplysninger, eller fuldfør ikke-gennemførte trin.
    • Hvis du har oprettet en tidsplan for automatiske uploads, skal du opdatere dine produktdata manuelt eller vente på, at dine produktdata opdateres automatisk, inden du anmoder om gennemgang.
  5. Anmod om en gennemgang af din konto, eller appellér afgørelsen om dette problem.
    • Hvis din konto stadig er inden for advarselsperioden, gennemgås den automatisk igen i slutningen af advarselsperioden. Hvis de produkter, der overtræder politikkerne, bliver fjernet, behøver du ikke at anmode om en kontogennemgang eller foretage dig andet.
    • Hvis din konto er blevet suspenderet, og du har løst problemet, skal du anmode om en kontogennemgang.
    • I forbindelse med visse problemer kan du være uenig i afgørelsen, men du skal muligvis udføre yderligere trin, f.eks. angive en årsag til appellen og/eller uploade den påkrævede dokumentation.
    • Hvis du bruger en tredjepartsplatform til at vise dine produkter, kan du kontakte din tredjepart, hvis du vil anmode om en gennemgang. Du kan ikke gøre dette i Merchant Center.

Bemærk! En kontogennemgang tager typisk 7 hverdage, men den kan tage længere tid, hvis der er tale om mere komplicerede tilfælde. Hvis du fjerner de produkter, der overtræder politikkerne, fjernes advarslen. Hvis en gennemgang eller appel godkendes, forsvinder problemet fra Merchant Center. Hvis kontoen er suspenderet, godkender vi kontoen og tillader, at produkterne vises igen.

Kontoproblem, der begrænser dine produkters synlighed

På grund af et problem er din kontos funktionalitet nedsat, og det betyder, at dine produkters synlighed er begrænset. Der er blevet sendt en mail til dig med besked om, hvad du skal gøre for at løse kontoproblemet.

  1. Læs vores politikker for at få flere oplysninger om vores krav.
  2. Opdater dit website. Hvis din annonce eller fortegnelse fører til indhold, der overtræder en politik, skal du opdatere dit website, så det opfylder kravene og overholder vores politikker.
  3. Løs eventuelle andre åbne politikovertrædelser på din konto. Gennemgå dine produkter og dine kontooplysninger.
    • Hvis produkter ikke understøttes, skal du fjerne dem fra dit feed.
    • Hvis der mangler kontooplysninger, skal du angive dem i Merchant Center.
  4. Anmod om en gennemgang af din konto, eller appellér afgørelsen om dette problem.
    • Hvis din Merchant Center-konto stadig er inden for advarselsperioden i forbindelse med visse politikker, bliver den automatisk gennemgået igen i slutningen af advarselsperioden.
    • Hvis din konto er blevet berørt, og du har løst problemet, skal du anmode om en Merchant Center-kontogennemgang.
    • I forbindelse med visse problemer kan du være uenig i afgørelsen, men du skal muligvis udføre yderligere trin, f.eks. angive en årsag til appellen og/eller uploade den påkrævede dokumentation.
    • Hvis du bruger en tredjepartsplatform til at vise dine produkter, kan du kontakte din tredjepart, hvis du vil anmode om en gennemgang. Du kan ikke gøre dette i Merchant Center.

Bemærk! En kontogennemgang tager typisk 7 hverdage, men den kan tage længere tid, hvis der er tale om mere komplicerede tilfælde. Hvis du fjerner de produkter, der overtræder politikkerne, fjernes advarslen. Hvis en gennemgang eller appel godkendes, forsvinder problemet fra Merchant Center. Hvis kontoen er suspenderet, godkender vi kontoen og tillader, at produkterne vises igen.

Foruden vores politikker kræver Google, at forhandlere overholder alle gældende love og bestemmelser, så kunderne får en sikker og positiv oplevelse. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og løbende holder dig orienteret om disse krav for den lokation, hvor din virksomhed opererer, samt andre lokationer, hvor dine annoncer vises. Hvis vi opdager indhold, der ikke lever op til disse krav, kan vi blokere det, så det ikke bliver vist. I tilfælde af gentagne eller grove overtrædelser kan vi forbyde dig at annoncere indhold hos os.

Hvis du bruger en tredjepartsplatform, gælder nogle af disse vejledninger muligvis ikke for dig. Tjek din tredjepartsplatform for at hjælp til, hvordan du løser problemet eller udfører opgaven. Se, hvordan du får support, hvis du bruger en platform, der ikke tilhører Google.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8006528570536795226
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
71525
false
false