I denne artikel kan du læse om følgende:
Årsager til problemet
Denne fejl betyder, at du har inkluderet et link til landingssiden (webadresse) i dine produktdata, som ikke matcher domænet for den webadresse, der er registreret på din Merchant Center-konto.
Nedenfor ses nogle af de mest almindelige årsager til, at du ser denne fejl:
- Du har ikke registreret en webadresse på din konto: Hvis du medtager links til dit website (webadresser) i dine produktdata, skal du først verificere og gøre krav på websitet i Merchant Center.
- Den registrerede webadresse matcher ikke linkene i dine produktdata: De links, du medtager i dit feed, skal matche domænet for det website, der er registreret på din Merchant Center-konto. Hvis du eksempelvis vil indsende en fil med webadressen http://www.eksempel.dk/vare1.html, skal det overordnede websites domæne (http://www.eksempel.dk/) være registreret på din konto.
Bemærk! Billeder, som ikke hostes på dit registrerede domæne, kan medtages ved brug af attributten billedlink[image_link]
.
Sådan løser du problemet
Sørg for, at det domæne, der bruges i webadressen for landingssiden i dine produktdata, matcher det domæne, der er registreret på kontoniveau.
Løs problemet for produkterne enkeltvist direkte i Merchant Center
Gå til Produkter i Merchant Center, og vælg derefter fanen Handling er påkrævet.
Brug filterikonet over tabellen til at finde alle de produkter, der er berørt af problemet.
Klik på titlen på det produkt, du vil rette, og klik derefter på Rediger produkt.
Opdater webadressen for landingssiden, så den matcher det registrerede domæne på din Merchant Center-konto.
Vælg Gem.
Løs problemet for flere produkter på én gang
Gå til Produkter i Merchant Center, og vælg derefter fanen Handling er påkrævet.
Brug filterikonet over tabellen til at finde alle de produkter, der er berørt af problemet.
Vælg ikonet Download for at downloade en liste (.csv) over alle produkter, som er berørt af alle problemer eller kun det specifikke problem.
Krydstjek den downloadede liste med dine uploadede produktdata, og sørg for, at de berørte produkter linker til en landingsside, der matcher det registrerede domæne på din Merchant Center-konto (ved brug af attributten link [link]
).
Upload dine rettede produktdata til Merchant Center igen med den valgte uploadmetode.
Næste trin
Når du har foretaget de ønskede ændringer, skal du sørge for, at du har løst problemet, ved at tjekke, at det ikke længere vises på siden "Kræver handling".
Husk! Der kan gå et stykke tid, før din ændring kan ses på siden "Kræver handling".