Derfor opstår dette problem
Vi kunne ikke matche attributterne i denne tabulatorseparerede datakildelinje med de korrekte overskriftsattributter. Nedenfor kan du se nogle af de mest almindelige årsager til, at du får denne fejl:
Brug af felter i anførselstegn
Hvis du ikke sætter dine attributter i anførselstegn, skal du vælge muligheden "Bruger ikke felter med anførselstegn" for din produktdatakilde.
Sådan løser du problemet
Skift dine indstillinger:
- På din Merchant Center-konto skal du klikke på ikonet Indstillinger og værktøjer .
- Vælg Datakilder.
- Under fanen "Produktkilder" skal du vælge den produktkilde, du gerne vil opdatere.
- På den side, der indlæses, skal du vælge fanen Din konfiguration og klikke på blyantikonet ud for valgmuligheden "Felter med anførselstegn".
- Vælg Bruger ikke felter med anførselstegn.
- Klik på Gem.
Indlejrede anførselstegn i din produktdatakilde
Hvis du sætter dine attributter i anførselstegn (f.eks. "varenavn"), skal du huske at undgå indlejrede anførselstegn i dine attributter. Attributten beskrivelse [description]
vil i dette tilfælde eksempelvis resultere i en fejl: "Denne vare hedder "Vare X"".
Sådan løser du problemet
Du retter fejlen ved at fjerne det inderste sæt anførselstegn omkring [Vare X] eller ændre beskrivelsen, så den indeholder to sæt anførselstegn ("Denne vare hedder ""Vare X""").
Null-tegn i din produktdatakilde
Du kan også få fejlen, hvis du har brugt tegnet null (\0) et sted i din produktdatakilde.
Sådan løser du problemet
Fjern tegnet, så systemet kan behandle din produktdatakilde korrekt.