Nogle gange får du notifikationer på din Merchant Center-konto. De bliver sendt til dig for at hjælpe dig med at holde tingene kørende og forbedre din tilstedeværelse på Google. Du kan altid se dem ved at klikke på klokkeikonet , uanset hvor du er i Merchant Center.
Generelt er notifikationerne fordelt på disse kategorier:
Underretninger: Notifikationer, der kræver, at sælgere løser et problem (f.eks. med feeds). Underretninger har to underkategorier:
- Notifikation
- Advarsel
Forslag: Valgfrie handlinger, som sælgere kan foretage for at forbedre deres effektivitet. Forslagskategorien har tre underkategorier:
- Tip!
- Afventende handling
- Muligheder
Meddelelser: Meddelelser med information til sælgere (f.eks. om nye produktfunktioner eller politikopdateringer). Meddelelseskategorien har to underkategorier:
- Ny funktion
- Opdatering
En notifikation forsvinder, når du har foretaget de foreslåede handlinger. Du kan også udsætte eller afvise notifikationer uden at gøre noget ved dem. Det gør du ved at klikke på ikonet med tre prikker øverst til højre på en notifikation og derefter vælge Udsæt eller Afvis. En udsat notifikation forsvinder fra dine notifikationer i 24 timer, mens en afvist notifikation slettes permanent.