Om tilladelser til lokation i baggrunden

I denne artikel guides du gennem de vigtigste overvejelser og krav, der skal være opfyldt, for at du kan indsende din app og få adgang til tilladelser til lokation i baggrunden. 

Se Google Play Policy - Declared permissions and in-app disclosures for at få et godt overblik over, hvad du skal overveje, når du indsender en app, der anvender lokation i baggrunden.

Har din app brug for adgang til lokationen i baggrunden?

Din app bør kun anmode om adgang til lokationen i baggrunden, hvis appens kernefunktion kræver det. Kernefunktionen kan ses som hovedformålet med din app. Dette kan omfatte en række vigtige funktioner, som din app er defekt eller ubrugelig uden. Kernefunktionerne skal alle tydeligt dokumenteres og fremhæves i appens beskrivelse.

Derudover skal din app opfylde følgende krav samt andre krav, der er beskrevet i denne artikel:

  • Lokation i baggrunden må kun bruges, når det giver brugerne en væsentlig fordel og er relevant for appens kernefunktion.
  • Du må ikke anmode brugerne om adgangstilladelser til lokation udelukkende med henblik på annoncering eller dataanalyse.
  • Apps, der er udviklet specifikt til børn, skal overholde Google Plays familiepolitik.

Hvis din app anmoder om adgang til lokationen i baggrunden, men dette ikke er vigtigt for appens kernefunktion, skal du fjerne det fra din app og/eller implementere lokationsadgang i forgrunden, når din apps aktivitet er synlig for brugerne. En enheds lokation er personlig, og følsomme brugerdata må aldrig sælges eller deles med henblik på at muliggøre salg (f.eks. SDK-brug, der ikke overholder politikkerne). Derfor skal apps, der tilgår lokation i baggrunden, godkendes. Uden denne godkendelse kan appopdateringer blive blokeret, og din app kan blive fjernet fra Google Play. 

Du kan få flere oplysninger om, hvornår og hvordan du bruger oplysninger om lokation i baggrunden, i kurset Declare your use of device location data i Google Play-akademiet. Det indeholder eksempler på funktioner, der giver brugerne en væsentlig fordel, og som er relevante for en apps kernefunktion. Det indeholder også en vejledning til udfyldelse af formularen Erklæring om tilladelser.

Adgang til lokation i forgrunden

Gå så vidt muligt efter at tilgå lokationen i forgrunden i stedet for baggrunden. Hvad er forskellen? Adgang til lokationen i forgrunden sker, mens en app er åben og synlig for brugeren. Hvis adgangen sker, efter en bruger har lukket appen eller trykket på knappen Hjem for at gå tilbage til hovedskærmen, tilgår appen lokationen i baggrunden.

Hvad betyder dette i forhold til vores politik vedrørende adgangstilladelser til lokation? Adgang til lokation i forgrunden er det mest gennemskuelige for brugerne, hvilket er med til at øge tilliden, og vi foretrækker derfor denne tilgang for apps i Google Play.  

Der kan være tilfælde, hvor vi godkender brugen af en tjeneste i forgrunden for en app via en separat API, der giver appen adgang til lokationsoplysninger, selv når den er minimeret og ikke er synlig for brugeren. Disse tilfælde kræver dog gennemgang og skal opfylde vigtige krav som bl.a. følgende:

  • Brugen af tjenesten i forgrunden skal indledes som en fortsættelse af en handling, som brugeren har påbegyndt i appen.
  • Brugen af tjenesten i forgrunden skal ophøre med det samme, når appen har udført det, der var hensigten med den brugerindledte handling. 

Apps skal anmode om det laveste omfang, der er nødvendigt (dvs. bruge adgangstilladelser til enhedens lokation i forgrunden i stedet for baggrunden) for at levere den funktion eller tjeneste, der kræver oplysninger om lokationen. Brugerne skal desuden med rimelighed kunne forvente, at en apps funktion eller tjeneste har brug for det lokationsniveau, der anmodes om. 

Hvis en apps brug af enhedens lokation via en tjeneste i forgrunden svarer til ACCESS_BACKGROUND_LOCATION (eller på anden måde "lokation i baggrunden"), skal appen opfylde kravene for tilladelserne til lokation i baggrunden. 

 

Eksempler på adgang til lokation i forgrunden

Her er en liste over funktioner, der potentielt kan bruges med adgang til lokation i forgrunden i stedet for baggrunden. Hvis du har disse funktioner, betyder det ikke, at din app automatisk afvises på grund af adgang til en lokation i baggrunden. Vi evaluerer hver app på baggrund af dens erklærede kernefunktion. Hvis funktioner som disse er den eneste årsag til, at din app kræver adgang til lokation i baggrunden, er der dog større chancer for, at appen afvises, fordi disse funktioner kan udføres ved hjælp af adgang til lokation i forgrunden.
  • En funktion, der kun foreslår tilføjelse af venner/spillere/forbindelser i nærheden, når brugeren er i appen (dette udelukker forslag af venner/spillere/forbindelser i nærheden, når appen er lukket)
  • En funktion, der tilpasser indhold i appen som f.eks. lokale nyheder, playlister med musik til hjemmet osv. ud fra brugerens lokation (uden notifikationer/underretninger/funktioner til brugeren, når appen er lukket)
  • En funktion, der begrænser indhold for at håndhæve områdebaseret administration af digitale rettigheder
  • Sporing af en levering/service (f.eks. madudbringning, pakkelevering eller samkørsel) for brugere (ikke chauffører) 
  • Detaljeret rutevejledning (ikke relevant, hvis der udføres funktioner, når brugeren ikke er i appen, f.eks. passiv sporing af ruter/skridt, registrering af, hvornår en bruger starter eller stopper med at køre, osv.)
  • En funktion, der samler brugernes lokationsdata for at vise trafikmønstre/steder med tæt trafik eller kortlægge internethastigheder i nærheden
Dette er ikke en udtømmende liste. Hvis din app kun har funktioner som dem ovenfor, der kræver brug af lokation i baggrunden, bør du dog overveje at bruge adgang til lokation i forgrunden i stedet for. 

Optimale løsninger for adgang til lokation i baggrunden 

Sørg for at gennemgå følgende optimale løsninger for adgang til lokationsdata i din app:

  • Minimer din brug af lokation ved at anvende det mindste omfang, der er nødvendigt for at levere en funktion (f.eks. omtrentligt i stedet for detaljeret og forgrund i stedet for baggrund). 
  • Overvej, om appbrugerne med rimelighed kan forvente, at din apps funktion eller tjeneste har brug for det lokationsniveau, der anmodes om. Vi kan afvise apps, der anmoder om eller tilgår lokation i baggrunden uden tilstrækkelig begrundelse.
  • Gennemgå tjeklisten for adgang til lokation i baggrunden for at identificere potentiel adgang i din kode. 
  • Gennemgå de optimale løsninger til beskyttelse af personlige oplysninger, og sørg for, at du har de korrekte politikker for privatliv og videregivelse af data.
  • Tjek, at eventuelle tredjeparts-SDK'er eller biblioteker, du bruger, overholder vores politikker, herunder vores politikker om brugen af adgangstilladelser til lokation.
  • Bemærk, at app-pakker eller APK'er i alle aktive udgivelsesspor (herunder lukkede og åbne spor) skal gennemgås.

Overvejelser i godkendelsesprocessen

Når vi gennemgår en app, der anmoder om adgang til lokation i baggrunden, ser vi på følgende spørgsmål:

  • Er lokation i baggrunden vigtig for appens kernefunktion? 
  • Har lokation i baggrunden en tydelig værdi for brugeren?
    • Væsentlige brugerfordele omfatter fysisk sikkerhed, oplevelse af sikkerhed og sundhed/fitness. 
    • Minimale brugerfordele kan omfatte annoncer eller tilbud, analysedata, tilpasning, underholdning og bekvemmelighed.
  • Ville brugerne forvente, at appen tilgår deres lokation i baggrunden? 
  • Kan appen levere den samme oplevelse uden at tilgå lokationen i baggrunden?
  • Er privatlivspolitikken angivet i Play Console og i selve appen?

Dette er ikke en udtømmende liste, men den giver dig en idé om, hvordan vi kan gennemgå og fortolke en apps brug af adgangstilladelser til lokation. 

Påkrævet dokumentation for tilladelser til lokation i baggrunden

Hvis du bruger lokation i baggrunden i din app, skal du tydeligt kommunikere dette til brugerne både i din app og på appens profilside i Play Butik. Dette kan du gøre i beskrivelsen, screenshots og (hvis det er relevant) titlen eller ikonet for din app.

Her er nogle forslag til, hvordan du fremhæver din apps brug af lokation i baggrunden:

  • Angiv en kort beskrivelse for at indikere, at lokation altid er aktiveret (f.eks. vid altid hvor).
  • Medtag et screenshot fra appen, der viser et kort/en brugerlokation eller geotaggede billeder. 
  • Hvis det er relevant, kan du også medtage tekst eller billeder i appens titel eller ikon for at indikere lokationsfunktionen i din app.

Når du indsender din app til godkendelse, skal du medtage følgende specifikke dokumentation for at få tilladelse til lokation i baggrunden: 

  • Formularen Erklæring om tilladelser
  • Videodemonstration
  • Tydelig erklæring i appen
  • Privatlivspolitik både i din app og på appens profilside i Play Butik 

Formularen Erklæring om tilladelser 

Formularen Erklæring om tilladelser er tilgængelig på din Google Play Console-konto. Du kan finde formularen ved at gøre følgende:

  1. Gå til siden "Appindhold"
  2. Klik på Start i sektionen "Følsomme apptilladelser".
  3. Klik derefter på Start under "Adgangstilladelser til lokation".

Hvis du får meddelelser om andre formularer, f.eks. rettigheder vedrørende appadgang eller erklæring af klassificeringsmyndighed, skal du udfylde dem først. De er påkrævede for at forberede din app til gennemgang i Google Play Console. Du kan få en detaljeret vejledning på siden Gør din app klar til gennemgang.

Hvis du ikke får vist en meddelelse om erklæringen i Google Play Console, skal du tjekke, at du bruger en af de følsomme adgangstilladelser til lokation i overensstemmelse med SDK-målniveauet for din app:

  • Hvis din app-pakke eller APK er målrettet mod Android 10 eller nyere (SDK-niveau 29 eller nyere) og indeholder tilladelsen ACCESS_BACKGROUND_LOCATION i manifestet, bliver du bedt om at angive oplysninger om brugen af lokation.
  • Hvis din app-pakke eller APK er målrettet mod Android 9 eller ældre (SDK-niveau 28 eller ældre), og den indeholder enten ACCESS_COARSE_LOCATION eller ACCESS_FINE_LOCATION, skal du angive din hensigt om at tilgå lokation i baggrunden, og derefter bliver du bedt om at angive oplysninger om brugen af lokation.

Angivelser i erklæringsformularen

Når du udfylder erklæringsformularen vedrørende tilladelser og API'er, der tilgår følsomme oplysninger, skal du besvare følgende spørgsmål, så Google kan evaluere din apps adgang til lokation i baggrunden.

Formularen Erklæring om tilladelser fokuserer på følgende: Hvad er det primære formål med din app?

  • Lokationsadgang: Hvorfor har din app brug for adgang til lokationen i baggrunden? 
    • Fortæl os kun om én lokationsbaseret funktion i din app, der kræver adgang til lokation i baggrunden, og forklar, hvorfor funktionen ikke kan implementeres uden denne adgang. Funktionen skal være relateret til hovedformålet med din app. Der gives godkendelse til hele din app og ikke kun denne ene funktion. 
    • Vi kan kun evaluere én funktion ad gangen. Hvis du angiver flere funktioner, afvises appen.
  • Videovejledning: Angiv et link til en kort video, der tydeligt demonstrerer brugen af den lokationsbaserede funktion i din app. Funktionen skal være den, du har angivet i formularen. Sørg for, at dialogboksen med den tydelige erklæring, der vises for brugerne, fremgår af din video. Anbefalet videolængde: 30 sekunder eller derunder.

Videodemonstration

Den korte video, du skal angive som en del af din erklæring, blev introduceret i det foregående afsnit. Her er et eksempel på en videodemonstration efterfulgt af nogle krav til din video.

Krav til video

Din video skal demonstrere den erklærede funktion i din app, som kræver adgang til lokation i baggrunden (mens appen ikke er i brug). Den skal også vise, hvordan brugeren finder og aktiverer denne funktion i appen. 
Medtag følgende elementer i din video:
  • Den funktion, der aktiveres i baggrunden
  • Dialogboksen i appen med den tydelige erklæring, der vises for brugerne
  • Aktiveringsmeddelelse
Gå efter en videovarighed på 30 sekunder eller derunder. Det foretrukne format er et YouTube-link, men links til en MP4-fil eller et andet almindeligt videofilformat, der er gemt i Google Drev, understøttes også.
Vigtige overvejelser:
  • Hvis funktionen ikke har en grænseflade rettet mod brugerne, når lokation i baggrunden er aktiv, skal du angive dette i erklæringen og demonstrere funktionen eller dens effekt så tydeligt som muligt i videoen.
  • Sørg for, at din video afspejler din apps adfærd på en Android-enhed. Undgå f.eks. at indsende en video af din iOS-app.

Tydelig erklæring i appen 

Hvis din app anmoder om adgang til lokationen i baggrunden, skal du angive en erklæring i appen om, hvordan brugerens data tilgås, indsamles, bruges og/eller deles.
 
Her er nogle eksempler på tydelige erklæringer i appen.

Krav til erklæringen om videregivelse af data

Din erklæring i appen:

  • Skal vises i selve appen samt i appens beskrivelse og på appens website
  • Skal vises ved normal brug af appen og ikke kræve, at brugeren går ind i en menu eller i indstillingerne
  • Skal beskrive de data, der gives adgang til eller indsamles
  • Skal forklare, hvordan dataene bruges og/eller deles
  • Må ikke kun angives i en privatlivspolitik eller i servicevilkårene
  • Må ikke inkluderes i andre erklæringer, der ikke har med indsamling af personlige eller følsomme oplysninger at gøre
  • Kræver ikke eksplicit brugersamtykke som f.eks. "acceptér" eller "jeg forstår". Dette gøres i aktiveringsmeddelelsen, der følger umiddelbart efter. Du kan også give brugerne mulighed for at lukke eller stryge væk fra erklæringen.

Ordlyden i din erklæring skal:

  • Omfatte udtrykket "lokation"
  • Angive karakteren af din apps brug af lokation i baggrunden ved hjælp af en af følgende sætninger: "baggrund"/"når appen er lukket"/"altid i brug"/"når appen ikke er i brug"
  • Angive alle de appfunktioner, der bruger lokation i baggrunden
  • Omfatte følgende sætning, hvis du udvider den tilladte brug til annoncer: "bruges til at levere annoncer/understøtte annoncering/understøtte annoncer". (Vælg den mest præcise formulering).

Anbefalet format for erklæringen

Vi anbefaler, at du bruger følgende ordlyd for at overholde politikkravene. Bemærk, at det andet eksempel omfatter brugen af lokation til annoncer. Brugen af lokationsdata til annoncer skal overholde vores politikker vedrørende brug af lokationsdata til annoncer

Vælg den mest relevante formulering:

  • "[Denne app] indsamler lokationsdata for at muliggøre ["funktion"], ["funktion"] og ["funktion"], selv når appen er lukket eller ikke er i brug".
  • "[Denne app] indsamler lokationsdata for at muliggøre ["funktion"], ["funktion"] og ["funktion"], selv når appen er lukket eller ikke er i brug, og dataene anvendes også til at understøtte annoncering".

Eksempler:

"Fitness Funds indsamler lokationsdata for at muliggøre registrering af træning, selv når appen er lukket eller ikke er i brug".

"Denne app indsamler lokationsdata for at muliggøre sporing og levering af lokale vejrunderretninger, selv når appen er lukket eller ikke er i brug". 

Den tydelige erklæring kan indeholde andre oplysninger for at sikre overholdelse af politikkravene og klarhed for brugere, men skal som minimum indeholde ovenstående, hvor det er relevant.

Bemærk! Hvis funktionen ikke har en grænseflade rettet mod brugerne, når lokation i baggrunden er aktiv, skal du i stedet vise notifikationen med den tydelige erklæring, når appen åbnes første gang.

Privatlivspolitik både i din app og på appens profilside i Play Butik 

Privatlivspolitikken for din app skal sammen med eventuelle erklæringer i appen tydeligt oplyse om, hvordan din app indsamler, anvender og/eller deler brugerdata, herunder hvilke typer af parter dataene deles med. Sørg for, at din privatlivspolitik:

  • Er tilgængelig på en aktiv webadresse (ingen PDF-filer).
  • Ikke kan redigeres.
  • Fremgår via et link på din apps profilside i Play Butik og i selve appen.
  • Er tydeligt markeret som privatlivspolitik for din app i titlen eller webadressen og i brødteksten på siden.
  • Refererer til den enhed (udvikler eller virksomhed), som er angivet på profilsiden i Google Play, eller til det nøjagtige navn på appen.
  • Specifikt beskriver beskyttelsen af brugernes personlige oplysninger.
  • Indeholder relevante relaterede erklæringer, refererer til lokationsdata og giver oplysninger om appens brug af lokationsdata.

Du skal også føje din privatlivspolitik til appens profilside i Play Butik. Dette fremmer gennemsigtigheden for brugerne og viser, hvordan du håndterer følsomme bruger- og enhedsdata. Overvej at kontakte din egen juridiske repræsentant for at få vejledning i andre krav.

Almindelige overtrædelser og trin til at løse dem

Uklar funktionsbeskrivelse

Hvis vi ikke kan identificere den funktion, der kræver adgang til lokation i baggrunden, ud fra din erklæring, skal du angive en tydelig beskrivelse eller yderligere oplysninger om funktionen. Hvis din app har flere funktioner, der kræver adgang til lokation i baggrunden, skal du kun erklære én af disse funktioner. 

Du kan løse problemet ved at gøre ét af følgende:

  • Indsend en ny erklæringsformular, der præciserer og/eller føjer oplysninger til din beskrivelse om én funktion, der kræver adgang til lokation i baggrunden.
  • Fjern tilladelsen fra appmanifestet og den relaterede kildekode for alle APK-filer i alle spor (herunder lukkede spor og åbne spor).

Hvis din app har flere funktioner, der kræver adgang til lokation i baggrunden, skal du bruge følgende kriterier til at vælge den ene funktion, du vil erklære. Indsend derefter erklæringsformularen igen via din Google Play Console-konto.

  • Den funktion, du vælger, skal være vigtig for din apps kernefunktion, dvs. dens hovedformål. Uden denne kernefunktion er din app defekt eller ubrugelig.
  • Overvej, om brugerne ville forvente, at din app tilgår deres lokation i baggrunden, og om du kan levere den samme oplevelse uden adgang til brugernes lokation i baggrunden.
  • Funktionen skal give brugerne væsentlige fordele. En medfølgende app til familier kan f.eks. anvende lokation i baggrunden til at aktivere en underretning, hvis et barn forlader et geografisk afgrænset område, og til at underrette brugerne om tilbud i nærheden. Funktionen med geografisk afgrænsning til beskyttelse af børn bør anvendes i din erklæring om tilladelser, fordi den giver en mere værdifuld brugerfordel (oplevelse af sikkerhed) end fordelene ved lokations- og kontekstbaserede annoncer (bekvemmelighed/tilpasning).
  • Adgang til lokation i baggrunden, som udelukkende har til formål at vise annoncer, afvises.

Der er angivet flere funktioner

En udvikler må kun erklære én lokationsbaseret funktion, der kræver adgang til en lokation i baggrunden, og ikke flere. Den funktion, du vælger, skal være vigtig for din apps kernefunktion, dvs. dens hovedformål. 

Hvis din app har flere funktioner, der kræver adgang til lokation i baggrunden, skal du kun vælge én funktion, du vil erklære, og genindsende erklæringsformularen via din Google Play Console-konto. Overvej følgende spørgsmål, når du vælger funktionen:

  • Er denne funktion nødvendig for din apps kernefunktion eller hovedformål? Ville din app være defekt eller ubrugelig uden denne funktion?
  • Ville brugerne forvente, at din app tilgår deres lokation i baggrunden? Hvis det ikke er tilfældet, er funktionen muligvis ikke en god kandidat til adgang til lokation i baggrunden.
  • Kan din app levere den samme brugeroplevelse uden at have adgang til lokationen i baggrunden? Hvis det er tilfældet, er det en bedre vej at gå for at blive godkendt.
  • Hvis du beslutter, at din app ikke er en god kandidat til adgang til lokation i baggrunden, og/eller at du kan tilbyde den samme brugeroplevelse uden, skal du sørge for at fjerne adgangstilladelsen til lokation i baggrunden fra appmanifestet samt den relaterede kildekode for alle APK-filer i alle spor (herunder lukkede og åbne spor).
  • Giver denne funktion brugerne en væsentlig fordel? En medfølgende app til familier kan f.eks. anvende lokation i baggrunden til at aktivere en underretning, hvis et barn forlader et geografisk afgrænset område, og til at underrette brugerne om tilbud i nærheden. Funktionen med geografisk afgrænsning til beskyttelse af børn bør anvendes i erklæringen om tilladelser, fordi den giver en mere værdifuld brugerfordel (oplevelse af sikkerhed) end fordelene ved lokations- og kontekstbaserede annoncer (bekvemmelighed/tilpasning).
  • Er annoncer den eneste årsag til, at der anmodes om adgang til lokation i baggrunden? Anmodninger, hvis eneste formål er annoncer, afvises.

Baggrundsfunktionen i appen kunne ikke verificeres

Vores kontrolteam skal kunne verificere, at en app har den erklærede funktion, der kræver adgang til en lokation i baggrunden, og verificerer funktionens funktionalitet i appen. Hvis en funktion ikke er synlig for brugeren, skal den indsendte video demonstrere, hvordan den pågældende funktion fungerer.

Du kan løse dette problem ved at redigere din video, så den demonstrerer den erklærede funktion, som du anmoder om adgang til lokation i baggrunden for, og indsende erklæringsformularen igen via din Google Play Console-konto. 

  • Vis i din video, hvilken funktion i appen der anvender lokation i baggrunden, herunder hvordan en bruger aktiverer den tydelige erklæring og aktiveringstilladelsen (med brugersamtykke).
  • Hvis den erklærede funktion ikke er umiddelbart synlig for brugeren, skal du demonstrere brugeroplevelsen i appen. Du kan f.eks. vise, hvordan brugeren underrettes om en advarsel om bedrageri.

Funktionen opfylder ikke kravene for at få adgang til lokation i baggrunden

Vores kontrolteam konstaterer muligvis, at en erklæret funktion ikke overholder vores politikkrav for adgangstilladelser til lokation. Du kan løse dette problem ved at fjerne anmodningen om adgang til lokation i baggrunden og sende en opdatering til din app. Følg denne vejledning, hvis du vil erklære en anden funktion for at få adgang til lokation i baggrunden:

  • Vælg kun en funktion, hvis den giver dine brugere tydelig værdi og er vigtig for appens kernefunktion, dvs. dens hovedformål. Uden denne kernefunktion er din app defekt eller ubrugelig.
  • Overvej, om brugerne ville forvente, at din app tilgår deres lokation i baggrunden. Hvis det ikke er tilfældet, er funktionen muligvis ikke en god kandidat til adgang til lokation i baggrunden.
  • Hvis du kan give brugerne den samme oplevelse uden at tilgå lokation i baggrunden, skal du gøre dette i stedet.
  • Husk at fjerne adgangstilladelsen til lokation i baggrunden fra appmanifestet og den relaterede kildekode for alle APK-filer i alle spor (herunder lukkede og åbne testspor), hvis du beslutter, at din app ikke er en god kandidat til adgang til lokation i baggrunden, og/eller at du kan give den samme brugeroplevelse uden.

Problemer med indsendt video

Nogle gange kan vi ikke se en video, der er angivet i en erklæring, eller også afspejler videoen ikke brugeroplevelsen i appen korrekt. Videoen skal vise, hvordan den erklærede funktion i appen fungerer i praksis, og hvordan den pågældende funktion anvender lokation i baggrunden. Demonstrer, hvordan en bruger aktiverer den tydelige erklæring og den enhedsbaserede aktiveringstilladelse (med brugersamtykke). 

Sørg for, at din video er tilgængelig, og/eller rediger din video, så den tydeligt viser den erklærede funktion, der kræver adgang til lokation i baggrunden. Indsend derefter erklæringsformularen igen via din Google Play Console-konto.

Ugyldig privatlivspolitik

Vores gennemgang viser muligvis, at en privatlivspolitik ikke overholder vores politikkrav. Du kan løse dette problem ved at gennemgå politikken for personlige og følsomme brugerdata og derefter tilføje eller opdatere din privatlivspolitik, så den overholder kravene, ved at følge disse retningslinjer:

  • Din privatlivspolitik skal være tilgængelig på en aktiv webadresse (ingen PDF-filer).
  • Sørg for, at den ikke kan redigeres.
  • Sørg for, at den refererer til din app.
  • Den skal specifikt dække brugernes privatliv.
  • Sørg for, at den fremgår via et link på din apps profilside i Play Butik og i selve appen.
  • Den skal indeholde en reference til den samme enhed (f.eks. udvikler eller virksomhed), som er angivet på profilsiden i Google Play, eller til det nøjagtige navn på appen.

Manglende eller ugyldigt link til privatlivspolitik

Nogle gange kan webadressen til siden med privatlivspolitikken for en app ikke indlæses, eller også åbner den en ugyldig side med en privatlivspolitik. Du kan løse dette problem ved at gennemgå kravene til privatlivspolitikken i Politikcenter for udviklere. Hvis den webadresse, du har angivet, linker til flere privatlivspolitikker, skal du foretage de nødvendige ændringer (i appen, på dit website og/eller på din apps profilside i Play Butik), så du henviser til én gældende privatlivspolitik.

Opdater din privatlivspolitik:

  • Den skal være tilgængelig på en aktiv webadresse (ingen PDF-filer).
  • Sørg for, at den ikke kan redigeres.
  • Sørg for, at den refererer til din app.
  • Den skal specifikt dække brugernes privatliv.
  • Sørg for, at den fremgår via et link på din apps profilside i Play Butik og i selve appen.
  • Den skal indeholde en reference til den samme enhed (f.eks. udvikler eller virksomhed), som er angivet på profilsiden i Google Play, eller til det nøjagtige navn på appen.

Manglende oplysninger i erklæringen

Tydelige erklæringer skal vises inden aktiveringstilladelsen til lokation for en app, og de skal oplyse brugerne om, hvilke funktioner der anvender lokation i baggrunden. Gennemgå kravene om tydelig erklæring og samtykke, og opdater din tydelige erklæring:

  • Sørg for, at din tydelige erklæring indeholder udtrykket "lokation".
  • Angiv, hvordan lokationen bruges i baggrunden, ved at medtage en af disse formuleringer: "baggrund"/"når appen er lukket"/"altid i brug"/"når appen ikke er i brug".
  • Medtag en liste over alle de funktioner, der bruger lokation i baggrunden.
  • Hvis du udvider den tilladte brug til annoncer, skal du medtage: "bruges til at levere annoncer/understøtte annoncering/understøtte annoncer". (Vælg den mest præcise formulering).

Tydelig erklæring blev ikke fundet

En app skal vise en tydelig erklæring i en dialogboks, der vises før appens aktiveringstilladelse til lokation. Hvis din app ikke har en, skal du gennemgå kravene om tydelig erklæring og samtykke og tilføje en tydelig erklæring.

  • Din tydelige erklæring skal vises før din apps aktiveringstilladelse til lokation.
  • Medtag som minimum følgende sætning, som du tilpasser, så den omfatter alle de relevante funktioner, der anmoder om adgang til lokation i baggrunden i din app, og som er umiddelbart synlige for brugeren: "Denne app indsamler lokationsdata for at muliggøre ["funktion"], ["funktion"] og ["funktion"], selv når appen er lukket eller ikke er i brug". Hvis du udvider den tilladte brug til annoncer, skal du også medtage: "Disse data bruges også til at levere annoncer/understøtte annoncering/understøtte annoncer".
  • Medtag andre oplysninger, der er nødvendige for, at brugeren tydeligt kan se, hvordan og hvorfor du anvender lokation i baggrunden. Det er tilladt at medtage yderligere indhold, men det påkrævede indhold skal stadig være øjeblikkeligt synligt.

En tydelig erklæring er påkrævet inden aktiveringstilladelse til lokation

En app skal vise en tydelig erklæring i en dialogboks, der vises før appens aktiveringstilladelse til lokation. Sørg for, at din tydelige erklæring vises på det rigtige tidspunkt, og at den opfylder kravene om tydelig erklæring og samtykke:

  • Vis din apps tydelige erklæring i en dialogboks før appens aktiveringstilladelse til lokation.
  • Medtag som minimum følgende sætning, som du tilpasser, så den omfatter alle de relevante funktioner, der anmoder om adgang til lokation i baggrunden i din app, og som er umiddelbart synlige for brugeren: "Denne app indsamler lokationsdata for at muliggøre ["funktion"], ["funktion"] og ["funktion"], selv når appen er lukket eller ikke er i brug".
  • Medtag andre oplysninger, der er nødvendige, for at brugeren tydeligt kan se, hvordan og hvorfor du anvender lokation i baggrunden. Det er tilladt at medtage yderligere indhold, men det påkrævede indhold skal stadig være øjeblikkeligt synligt. 
  • Medtag følgende sætning, hvis du udvider den tilladte brug til annoncer: "Disse data bruges også til at levere annoncer".

Funktionen er ikke kvalificeret til at tilgå lokation i baggrunden

Vores kontrolteam konstaterer muligvis, at den valgte funktion i en erklæring ikke kræver adgang til lokation i baggrunden for at fungere. Eller at funktionen kan bruge adgang til lokation i forgrunden i stedet for at tilgå lokation i baggrunden. Funktionen er derfor ikke kvalificeret til godkendelse med hensyn til adgang til lokation i baggrunden. 

I sådanne tilfælde kan du enten fjerne adgangen til lokation i baggrunden fra din app og/eller bruge adgang til lokation i forgrunden i stedet. Indsend derefter en opdatering til din app.

Manglende eller ugyldige loginoplysninger til test

Nogle gange kan vi ikke gennemgå en app, fordi udvikleren ikke har angivet loginoplysninger til test, eller fordi de angivne loginoplysninger til test i erklæringen er ugyldige. Du kan løse dette problem ved at give os loginoplysninger til test, så vi kan gennemgå og verificere oplevelsen i din app. Indsend en opdateret erklæringsformular med loginoplysninger til test via din Google Play Console-konto. Hvis du tidligere har angivet loginoplysninger, skal du sørge for, at de ikke er udløbet.

Funktionen i appen stemmer ikke overens med erklæringen

Hvis oplevelsen af funktionen i appen ikke stemmer overens med beskrivelsen af funktionen i din erklæring, skal du opdatere beskrivelsen i erklæringsformularen. Prøv at afspejle oplevelsen så nøjagtigt som muligt, når du beskriver den erklærede funktion, så vi kan verificere, at den fungerer som beskrevet. Indsend derefter formularen igen via din Google Play Console-konto.

Sådan fjerner du lokation i baggrunden

Hvis du har vurderet, at din app ikke kræver lokation i baggrunden, skal du gennemgå vejledningen i dette afsnit for at fjerne brugen i baggrunden og overholde politikkerne. Du skal også indsende din app til gennemgang, hvis adgangstilladelser til lokation bruges i app-pakker eller APK-filer, herunder andre spor end produktionssporet. Du kan se en liste over berørte app-pakker og APK-filer ved at gå til Appindhold (Politik > Appindhold > Følsomme apptilladelser > Vis oversigt) på din Google Play Console-konto.

Hvis du tidligere har haft app-pakker eller APK-filer, der ikke har overholdt politikkerne, og som har haft adgang til lokation i baggrunden, skal du sørge for, at de versioner, der ikke overholder politikkerne, ikke findes i nogen af dine aktuelle udgivelser, også selvom du ikke bruger visse spor. 

  1. Åbn App Bundle Explorer (Udgivelse > App Bundle Explorer) for at se, om en bestemt version er aktiv.
  2. Når du indsender en ny app-pakke eller APK-fil, der skal erstatte den tidligere app-pakke eller APK-fil, som ikke overholder politikkerne, skal du sørge for, at den app-pakke eller APK-fil, der ikke overholder politikkerne, findes i sektionen "Ikke inkluderet", inden den nye version udgives. 
    1. Du kan få yderligere vejledning i afsnittet "Ikke inkluderet" i artiklen Forbered og udrul en udgivelse
  3. Sørg for, at alle nye udgivelser, der overholder politikkerne, bliver rullet ud til 100 % og fuldt ud deaktiverer alle app-pakker eller APK-filer, der ikke overholder politikkerne. 

Hvis du stadig oplever problemer, efter du har undersøgt dine kodestier og begrænset brugen til lokation i forgrunden, skal du gennemgå de tredjeparts-SDK'er, der bruges i din app, og som muligvis har adgang til lokationerne i baggrunden.

Hvornår skal du opdatere godkendelsen af adgangstilladelser til lokation for din app?

Det er dit ansvar at sikre, at din app er godkendt til brug af lokation i baggrunden, og at den overholder politikkerne i alle fremtidige indsendelser. Appopdateringer gennemgås i overensstemmelse med Google Play-politikkerne. Væsentlige ændringer af din app kan få indvirkning på godkendelsen af adgangen til lokation i baggrunden og medføre yderligere gennemgang af din app. 

Hvis der er sket en ændring i en appfunktion, som anvender lokation i baggrunden, skal du indsende en ny erklæringsformular, hvorefter vi gennemgår din app i overensstemmelse hermed.  

Problemer med gamle APK'er, der anvender adgangstilladelser til lokation

Hvis du har gamle APK'er med adgangstilladelser til lokation, og du ikke længere kan foretage kodeændringer i filerne, kan du anmode om en politikundtagelse.

Du skal opfylde alle nedenstående krav for at kvalificere dig til en undtagelse:

  • Du skal angive de specifikke APK-filer, du vil anmode om undtagelse for.
  • De APK-filer, du anmoder om undtagelse for, skal være udgivet før den 1. januar 2019.
  • Du skal have alternative APK-filer, der vises til brugere på enheder med Android Oreo (API-niveau 26) eller nyere, og de skal opfylde politikken om adgangstilladelse til lokation.
  • De APK-filer, du anmoder om undtagelse for, skal udgøre en meget lille procentdel (under 10 %) af dit samlede antal installationer.

Google Play gennemgår anmodningen og tildeler undtagelser baseret på hver enkelt sag. Du kan også vælge at fjerne udgivelsen af de APK-filer, der overtræder politikken, så du overholder politikken om adgangstilladelse til lokation.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4019953394680432646
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false