Problemer med synlighed og opdagelse af apps

Du kan finde svar på mange spørgsmål vedrørende synlighed af apps i Hjælp til Play Console, og vores supportteam kan hjælpe med resten.

Tips til almindelige problemer

  • Når du udgiver en app eller en opdatering, fortæller vi dig, hvor lang tid der går, inden gennemgangen er udført, og dine ændringer kan vises online. Hvis din opdatering tager længere tid, end vi har angivet, og dine ændringer stadig ikke er synlige i Google Play, kan du finde og løse dit specifikke problem nedenfor.
  • Hvis din app skal være tilgængelig og søgbar i Google Play, skal du sørge for, at den er udgivet til produktion. Hvis du kører en lukket eller intern test, og du vil gøre din app offentligt tilgængelig, skal du oprette en produktionsudgivelse.
Jeg kan ikke finde min app på visse enheder

Hvis du ikke kan finde din app på visse Android-enheder, skyldes det muligvis, at disse enheder ikke understøttes af din app, eller at de ekskluderes af appen. Se, hvordan du gennemgår din apps enhedskompatibilitet og ekskluderede enheder.

Du skal også sørge for, at de Android-enheder, du bruger, understøtter brug af Google Play.

Hvis du stadig ikke kan finde din app, kan du kontakte vores supportteam.

Jeg kan ikke finde min app ved hjælp af søgning/Min apps position har ændret sig i søgeresultaterne

Ligesom når du søger på Google, tager Google Play-søgning højde for mange faktorer, f.eks. apptitler, udviklernavne og appbeskrivelser. Din app har størst chance for at blive fundet, hvis du følger de bedste fremgangsmåder for, hvordan du opretter en udførlig profilside i Play Butik.

Da der udgives nye apps hver dag, og måden, søgeresultater rangeres på, ændres løbende, kan du forvente, at søgeresultaterne skifter jævnligt. Brugere kan også få forskellige søgeresultater afhængigt af deres enhed, placering, mobilselskab, understøttelse af tilgængelige funktioner og meget andet.

Hvis du har en købeapp, skal du huske, at selvom købeapps er tilgængelige i mange lande, er de ikke tilgængelig overalt. Du kan få flere oplysninger på siden om filtre i Google Play.

Hvis du vil tjekke, at din app vises i Google Play, kan du gå til din profilside i Play Butik på følgende måde:

  1. Log ind i Play Console.
  2. Vælg en app.
  3. Klik på Se i Google Play under appens navn.
Hvordan kan min app blive fremhævet i Google Play?

Du kan ikke selv udpege din app til at blive fremhævet i Google Play, men du kan gøre det mere sandsynligt, at din app bliver opdaget i Google Play, ved at lave en indbydende profilside i Play Butik med den rigtige slags billeder og videoer. De mest populære apps kan blive medtaget på en række promoveringslister af Google Play-teamet. 

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du distribuerer din app i Google Play, på websitet for Android-udviklere.

Min app er blevet fjernet, afvist eller suspenderet fra Google Play

Du kan få flere oplysninger om afvisninger, fjernelser og suspenderinger i Hjælp.

Problemer med geografisk begrænsede og IP-begrænsede apps

Brug af geoplacering eller IP-adresser til at begrænse din app til bestemte lande tvinger nogle brugere til at anvende proxyer for at få adgang til din app. Det kan medføre, at vores systemer rapporterer brugerens køb som svigagtigt. Undgå at tilføje begrænsninger for din app baseret på geoplacering eller IP-adresser for at forhindre problemer.

Sørg også for, at du distribuerer din app til de rigtige lande ved at gennemgå de lande, hvor din app er tilgængelig.

Problemer med at køre en åben, lukket eller intern test

Du finder en komplet vejledning i, hvordan du kører åbne, lukkede eller interne tests i Hjælp.

Hvis du har brug for hjælp til specifikke spørgsmål, skal du kontakte vores supportteam.

Problemer med at udgive en appopdatering som en gradvis udgivelse

Du finder en komplet vejledning i, hvordan du udgiver en appopdatering som en gradvis udgivelse i Hjælp.

Hvis du har brug for hjælp til specifikke spørgsmål, skal du kontakte vores supportteam.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8024147332300266439
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false