Krav til kontaktoplysninger for udviklerkonti

I juli 2023 annoncerede vi nye verificeringskrav for alle, der opretter nye Play Console-udviklerkonti. Vi forbereder nu udrulningen af disse verificeringskrav til alle eksisterende Google Play-udviklere.

Denne artikel indeholder en vejledning i, hvad du skal gøre og hvornår.

Alle Google Play-udviklerkonti skal have verificerede kontaktoplysninger (mailadresse og telefonnummer). Disse bekræftelsestrin sikrer, at de kontaktoplysninger, vi har, er korrekte og opdaterede. Som en del af disse bekræftelsestrin udvider vi også de oplysninger, vi indsamler fra udviklere, når de opretter en Google Play-udviklerkonto. 

Valg af kontotype

Google Play tilbyder to typer udviklerkonti: Personlige konti og organisationskonti. Personlige konti og organisationskonti har adgang til den samme funktionalitet og kan generere indtægt i Google Play ved hjælp af en betalingsprofil. Den eneste forskel er de oplysninger, vi indsamler fra dig, når du opretter din konto. Du kan ændre din kontotype, hvis dine omstændigheder ændrer sig.

Udviklerkonto til personlig brug

Vælg en personlig konto, hvis din konto er til personlig brug. Det kan f.eks. være, hvis du er studerende, bruger din konto på hobbyniveau, eller du er udvikler på semiprofessionel basis. Du har stadig mulighed for at generere indtægt i Google Play og invitere andre til at bruge din konto. 

Brugere med personlige konti skal angive følgende oplysninger:

  • Offentligt udviklernavn
  • Navn på kontakt
  • Kontaktmailadresse (skal verificeres)
  • Kontakttelefonnummer (skal verificeres)
  • Kontaktadresse
  • Website
Udviklerkonto til en organisation eller virksomhed

Vælg en organisationskonto, hvis du opretter en konto til en organisation eller virksomhed. Det kan f.eks. være, hvis du beskæftiger dig med kommercielle, erhvervsrelaterede, professionelle eller myndighedsrelaterede foretagender.

 Brugere med en organisationskonto skal angive følgende oplysninger:

  • Offentligt udviklernavn
  • Navn på kontakt
  • Kontaktmailadresse (skal verificeres)
  • Kontakttelefonnummer (skal verificeres)
  • Organisationens navn
  • Organisationens adresse
  • Organisationens telefonnummer
  • Organisationens website

Periode med frivilligt valg 

Til at starte med var det valgfrit om kontoejere ville vælge en kontotype. På et tidspunkt mellem oktober og december 2021 (dette tidsrum kan ændre sig) skal ejere af udviklerkonti, som opdaterer deres mailadresse eller telefonnummer, dog vælge kontotype og angive oplysningerne om den valgte kontotype. Vi anbefaler på det kraftigste, at udviklere frivilligt vælger kontotype og angiver de relevante oplysninger, inden det bliver obligatorisk. Hvis du ikke har angivet disse oplysninger, inden de bliver obligatoriske, kan du blive forhindret i at bruge Play Console.

Overvej, hvilke kontaktoplysninger der passer til din situation, når du opdaterer oplysningerne på din udviklerkonto og bekræfter dine kontaktoplysninger. 

Optimale løsninger til kontaktoplysninger 

  • Sørg for at holde dine kontaktoplysninger opdateret, da Google bruger dem til at give dig besked om vigtige oplysninger vedrørende din udviklerkonto i Google Play. 
  • Vi kan fra tid til anden sende en mail eller ringe til kontoejeren ved hjælp af de oplysninger, du har angivet, for at tjekke, om kontoen er aktiv, så det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte.
  • Overvej at bruge en anden kontaktmailadresse end den, du brugte ved oprettelsen af din Google Play-udviklerkonto, især hvis din udviklerkonto har flere brugere eller er oprettet til brug af en organisation eller virksomhed. Overvej at oprette en dedikeret delt indbakke til dette formål, så de rette personer i dit team eller din organisation kan få adgang til disse vigtige meddelelser.
  • Kontaktmailadressen til en organisations- eller virksomhedskonto bør ikke være en generisk eller personlig mailadresse. Sørg for at bruge en mailadresse, der er knyttet til din organisation.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
18194808123665259014
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false