Sådan fungerer Nest-termostater sammen med Rush Hour Rewards

Hvis du har tilmeldt dig programmet Rush Hour Rewards, justerer din Google Nest-termostat automatisk din plan for opvarmning eller køling og temperaturen under en spidsbelastningstid.

Spidsbelastningstid opstår, når alle i et bestemt område tænder for aircondition eller opvarmning på samme tid. Kombineret med den normale energi, der bruges i en husstand (tilsluttede køleskabe, fjernsyn, lys, computere osv.), skaber dette en spidsbelastning i energiforsyningen, hvilket øger efterspørgslen og omkostningerne.

Med Rush Hour Rewards skruer din Nest-termostat op eller ned for varmen eller kølingen med et par grader for at spare energi, når efterspørgslen på energi er stor. Samtidig sørger den også for, at du føler dig godt tilpas i dit hjem.

Tip! Hvis du ikke har tilmeldt dig Rush Hour Rewards hos dit energiselskab, modtager du ikke meddelelser eller bonusser i forbindelse med spidsbelastningstid fra dit energiselskab.

Før spidsbelastningstid

1. Dit energiselskab forudsiger en spidsbelastningstid

Dit energiselskab forudsiger en stor stigning i efterspørgslen på elektricitet eller naturgas på grund af en kuldeperiode eller hedebølge. For at hjælpe med at aflaste efterspørgslen og forhindre mulige strømsvigt planlægges der en spidsbelastningstid, som sendes til alle Nest-termostater i Rush Hour Rewards-programmet.

2. Du får en notifikation om spidsbelastningstid

Du får en meddelelse på din Nest-termostat og i appen, der fortæller dig, hvornår den kommende spidsbelastningstid starter og slutter.

  • Hvis spidsbelastningstiden er planlagt om morgenen, får du en meddelelse aftenen før.

  • Hvis spidsbelastningstiden er planlagt til at finde sted om eftermiddagen, får du en meddelelse mindst en time før.

  • Hvis du har 2 eller flere termostater, der er med i Rush Hour Rewards-programmet, får du en notifikation for hver af dem.

Tip! Sådan bruger du termostatens display til at slå meddelelser om spidsbelastningstid til eller fra:

  • Vælg SETTINGS [INDSTILLINGER] ENERGY PROGRAMS [ENERGIPROGRAMMER].

Hvis du bruger Google Home-appen:

  • Tryk på Indstillinger Notifikationer Rabatprogrammer.

Hvis du bruger Nest-appen:

  • Settings [Indstillinger] Subscriptions [Abonnementer] Rebates & Rewards [Rabat og bonus].

3. Din termostat justerer temperaturen i dit hjem på forhånd

Når termostaten ved, at det snart er spidsbelastningstid, justerer den muligvis temperaturen i dit hjem, før den starter. Dette er for at reducere behovet for opvarmning eller køling under spidsbelastningshændelsen.

Når det sker, bør du kunne se et guldfarvet tandhjul på din termostat og i appen med ordene "PRE-COOLING [FORAFKØLING]" eller "PRE-HEATING [FOROPVARMNING]".

Det tidspunkt, hvor din termostat justerer temperaturen i dit hjem på forhånd, kan være anderledes end i andre hjem.

Tip! Forafkøling eller foropvarmning vises kun i forbindelse med spidsbelastningstid om morgenen, hvis du har aktiveret Early-On og bruger én af følgende termostater:

  • Nest Learning Thermostat (1. gen.)
  • Nest Learning Thermostat (2. gen.)
  • Nest Learning Thermostat (3. gen.)
  • Nest Thermostat E

Dette er med til at forhindre, at du bliver vækket af et støjende system eller en ændring i dit hjems normale temperatur.

Under spidsbelastningstiden

Når en spidsbelastningstid starter, vises et guldfarvet tandhjul med et Nest Leaf-ikon indeni og ordene "ENERGY RUSH HOUR [SPIDSBELASTNINGSTID]" på din Nest Thermostats display og i appen.

Din termostat kan fortsætte med at køre systemet efter behov.

Eksempel på køling med og uden Rush Hour Rewards

I eksemplet nedenfor er Nest-termostaten indstillet til at køle ned til 25 °C.

Den første graf viser, at uden Rush Hour Rewards køler din termostat kontinuerligt dit hjem ned i løbet af spidsbelastningstiden, når det bliver varmere i løbet af dagen. Dette belaster elnettet, fordi alle andre også køler deres hjem for at modvirke de stigende temperaturer.

Diagram over Rush Hour Rewards

Den anden graf viser, at med Rush Hour Rewards slukkes kølingen på bestemte tidspunkter for at reducere brugen af dit system, når efterspørgslen på energi er størst. Kombinationen af forafkøling og korte perioder med køling under spidsbelastningstiden betyder, at du bruger din aircondition mindre, end du ville have gjort, hvis du ikke havde deltaget i Rush Hour Rewards.

Diagram over Rush Hour Rewards

Efter spidsbelastningstiden

Når spidsbelastningstiden er slut, vender din termostat tilbage til sin normale temperaturplan.

Den næste dag kan du gå til din Energy History for at se, hvordan temperaturene ændrede sig i løbet af spidsbelastningstiden. De er fremhævet med en guldring:

Energy History

Du kan også gå til din månedlige Home Report for at få flere oplysninger om dine energibesparelser med Rush Hour Rewards.

Interessant fakta om Rush Hour Rewards

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
1289832835066601544
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
1633396
false
false
false
false
false