Sådan sletter du dit kameras videohistorik og øjebliksbilleder

Hvis du abonnerer på Nest Aware, kan du til enhver tid slette dit kameras videohistorik ved hjælp af Nest-appen på din telefon, tablet eller computer. Når du sletter din videohistorik, slettes de øjebliksbilleder, der vises i Sightline på din telefon eller tablet, også. 

Hvis du ikke abonnerer på Nest Aware, kan du bruge valgmuligheden for sletning af videohistorik til at rydde de øjebliksbilleder af aktivitet, som vises i Sightline. 

Du kan ikke gendanne videohistorikken eller øjebliksbillederne, når de er slettet.

Sådan udløber og slettes videohistorik og øjebliksbilleder automatisk

Din videohistorik og dine øjebliksbilleder slettes automatisk ved normal brug. Sådan fungerer det:

  • Løbende videohistorik: Afhængigt af detNest Aware-abonnement, du har, udløber og slettes dit kameras ældste optagelser og øjebliksbilleder automatisk efter et bestemt antal dage.
    • Selvom du ikke har et abonnement, kan du stadig se øjebliksbilleder i op til tre timer fra det tidspunkt, de blev taget. Disse øjebliksbilleder udløber og slettes også automatisk efter tre timer.
  • Ved fjernelse af et kamera fra Nest-appen eller opsigelse af et abonnement. Hvis du opsiger et abonnement, slettes din videohistorik på følgende måde: 
    • Den videohistorik, der er gemt i Nest Aware, slettes ved udgangen af din sidste faktureringsperiode, eller hvis du fjerner alle kameraer fra din konto.
    • Videohistorik og øjebliksbilleder fra Nest Aware (1. generation) slettes, når du fjerner et kamera fra din konto, eller når du opsiger dit abonnement.

Slet din videohistorik manuelt

Du kan slette din videohistorik manuelt via Nest-appen ved at vælge Slet videohistorikken i indstillingerne for dit kamera. Denne handling gælder kun for det valgte kamera. Videohistorikken og øjebliksbillederne i Sightline slettes ikke på dine øvrige kameraer.

Hvis du ikke har et Nest Aware-abonnement, og du ikke længere ønsker at modtage øjebliksbilleder af aktivitet i Sightline, kan du deaktivere dem.

Vigtigt! Når du sletter dit kameras videohistorik, ryddes al videohistorik og alle øjebliksbilleder i Sightline, der er taget frem til det pågældende tidspunkt. Når du sletter din videohistorik og dine øjebliksbilleder, slettes de permanent. De kan ikke gendannes. Vi gemmer ikke nogen backup. 

Når du sletter din videohistorik, slettes dine gemte klip eller timelapses ikke. Før du sletter din videohistorik, skal du oprette klip af de dele af din videohistorik, du vil beholde.

Når du har gemt de klip, du gerne vil beholde, kan du følge denne vejledning for at slette dit kameras videohistorik ved hjælp af Nest-appen på din telefon, tablet eller computer.

  1. Åbn Nest-appen, og log ind på din konto. Hvis du udfører processen via din computer, skal du logge ind på home.nest.com.
  2. På startsiden skal du vælge det kamera, hvor den videohistorik, du vil slette, er gemt.
  3. Tryk på Indstillinger  i appens øverste højre hjørne.
  4. Rul ned, og tryk på Slet videohistorikken.
  5. Tryk på Slet historik for at bekræfte. Al videohistorik og alle øjebliksbilleder på dit kamera slettes med det samme, og du kan ikke få indholdet tilbage.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?