Datasikkerhed og privatliv i forbindelse med Google Home

Vi tager dit privatliv alvorligt. Du kan administrere, hvilke oplysninger Google må gemme og dele. Få flere oplysninger om, hvordan vi indsamler og beskytter dine data, når du bruger Google Home.

Dataindsamling

Hvordan indhenter Google Home oplysninger om mig?

Du kan dele dine personlige præferencer og andre oplysninger i indstillingerne for Google Home og via dine interaktioner med Google Assistent.

Hvilke data indsamler Google?

Google indsamler data, der kan gøre vores tjenester hurtigere og smartere samt mere relevante og nyttige for dig. Google Home vil med tiden lære at give dig bedre og mere tilpassede forslag og svar. Du kan få flere oplysninger i Googles privatlivspolitik.

Hvilke data indsamler Google, når jeg giver Google tilladelse til at bruge nedbrudsrapporter og brugsstatistik til at forbedre min enhed?

Her kan du se, hvilke data der indsamles, når du vælger at dele enhedsstatistik og nedbrudsrapporter via indstillingen "Hjælp med at forbedre din enhed".

Kan Google Home få oplysninger fra/bruge/styre mine andre apps?

Google Home bruger de oplysninger, du giver den adgang til, til at give dig bedre og mere nyttige svar via Google Assistent. Tjenester fra tredjeparter kan dele oplysninger med Google Home i henhold til deres egne privatlivspolitikker, når du vælger at bruge disse tjenester via Google Home.

Kan Google Home få adgang til min søgehistorik/placeringshistorik?
Ja. Hvis du har givet Google Home den relevante tilladelse, vil den bruge din søgehistorik til at give dig bedre, mere nyttige svar.  Google Home beder dig om at angive din adresse under konfigurationen. Hvis du ikke angiver din adresse, vil Google Home gætte sig frem til din omtrentlige placering baseret på din IP-adresse og andre signaler, så den kan indstille alarmer til den korrekte tidszone og give dig relevante vejr- og trafikoplysninger. 
Hvad ved Google Home om mig?
Hvis du har valgt at dele oplysninger med Google, bruger Google disse oplysninger sammen med din Google-historik for bedre at kunne hjælpe dig med tilpasninger som f.eks. navn og interesser. Du kan slette din historik, hvilket dog vil begrænse den tilpassede oplevelse, når du bruger funktioner som Google Assistent. Du kan se din historik med Google Assistent under Min aktivitet, som er tilgængelig via konfigurationsappen eller online på myactivity.google.com. Du har fuld kontrol over dine egne data og kan til enhver tid slette din historik. 

Dataforbrug

Hvad gør Google med de indsamlede data?
Først og fremmest bruger vi dine data til at gøre vores tjenester hurtigere, smartere og mere nyttige for dig ved f.eks. at levere bedre søgeresultater og relevante trafikopdateringer. Dataene er også med til at beskytte dig mod malware, phishing og anden mistænkelig aktivitet. Vi advarer dig eksempelvis, når du forsøger at besøge skadelige websites. På de platforme, hvor vi viser annoncer, bruger vi desuden dataene til at vise dig annoncer, der er relevante og nyttige for dig, og for at sikre, at alle fortsat kan få gratis adgang til vores tjenester. Google Home vil med tiden lære at give dig bedre og mere tilpassede forslag og svar. Du kan få flere oplysninger i Googles privatlivspolitik

Opbevaring af data

Hvor gemmer I mine data?
Google gemmer data om vores samtaler på servere, der befinder sig i Googles datacentre. Du kan få flere oplysninger på https://www.google.com/about/datacenters/. Du kan se og slette dine tidligere interaktioner med Google Assistent under Min aktivitet.
Hvor længe opbevarer Google mine data?
Din samtalehistorik med Google Home og Google Assistent gemmes, indtil du vælger at slette den.
Kan jeg se, hvad jeg har spurgt Google Home om/hvad Google Home har hørt?
Du kan gå til Assistent-historik under Min aktivitet (myactivity.google.com) eller benytte linket Min aktivitet i konfigurationsappen til at se, hvad du har spurgt om, og eventuelt slette det.
Hvordan ændrer jeg Google Homes oplysninger om mig?
Du kan redigere de oplysninger, som Google Home har adgang til, i dine indstillinger. Du kan også slette din samtalehistorik under Min aktivitet. 

Datasikkerhed

Er mine data sikre hos Google?
Din sikkerhed kommer i første række, uanset hvad vi foretager os. Hvis dine data ikke beskyttes, er de ikke private. Derfor sikrer vi os, at Google-tjenesterne er beskyttet af en af verdens mest avancerede sikkerhedsinfrastrukturer. Samtaler i Google Home er som standard krypteret.

Sletning af data

Hvad sker der med mine oplysninger, hvis jeg afinstallerer Google Home/sletter min konto/mister min telefon?
Du kan gå til Assistent-historik under Min aktivitet (myactivity.google.com) eller benytte linket Min aktivitet i konfigurationsappen til at se, hvad du har spurgt om, og eventuelt slette det.
Gemmer Google stadig en kopi, hvis jeg sletter min placerings-/søge-/samtalehistorik?
Hvis du sletter elementer fra Min aktivitet, slettes de permanent fra din Google-konto. Google kan dog opbevare oplysninger om din konto, der er relateret til tjenester, f.eks. hvilke Google-produkter du har brugt, og hvornår du brugte dem, for at forhindre spam og misbrug og for at forbedre vores tjenester. Få flere oplysninger om de oplysninger, vi indsamler, og hvorfor vi gør det.
Hvordan sletter jeg søgninger/placering/historik og stemmeoptagelser? 
Du kan slette din aktivitet i konfigurationsappen eller på myactivity.google.com.

Privatliv

Optager Google Home alle mine samtaler?
Nej. Google Home lytter kun til uddrag af dine samtaler (et par sekunder) for at opfange kommandoordet. Hvis kommandoordet ikke opfanges, vil disse uddrag blive slettet, og ingen af oplysningerne forlader din enhed, før kommandoordet er registreret. Når Google Home registrerer, at du har sagt "Ok Google", eller at du fysisk har holdt toppen af din Google Home-enhed nede i et øjeblik, lyser LED-lamperne øverst på enheden, så du ved, at der optages. Dette betyder, at Google Home registrerer dine ord og sender optagelsen (herunder optagelsen af selve kommandoordet) til Google til behandling af din anmodning. Du kan til enhver tid slette disse optagelser under Min aktivitet.
Hvem kan høre min placerings-/søge-/samtalehistorik?
Alle, der er i nærheden af din Google Home-enhed, kan anmode om oplysninger fra den. Hvis du har givet Google Home adgang til dine kalendere, din Gmail eller andre personlige oplysninger, kan andre bede Google Home-enheden om disse oplysninger. Google Home modtager også oplysninger om dig fra dine interaktioner med andre Google-tjenester.
Deler Google Home mine oplysninger med andre/mine kontakter/Google/andre apps/annoncører/andre virksomheder?
Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til andre. Under visse omstændigheder, som er angivet i Googles privatlivspolitik, deler vi oplysninger med tredjeparter. Hvis du via Google Home anmoder om en tjenesteydelse fra en virksomhed som f.eks. Uber, sender vi de oplysninger, du har oplyst, til den pågældende tjeneste for at afslutte en booking eller bekræfte en køretur. I disse tilfælde vil vi tidligere have bedt om din tilladelse til at dele disse oplysninger med netop denne tjeneste. 
Hvordan slår jeg Google Home fra?
Du skal tage stikket ud af stikkontakten, hvis du vil deaktivere Google Home fuldstændig.

Google-konto og -indstillinger

Hvad sker der, hvis jeg knytter min Google-konto til Google Home?
Du er nødt til at have en Google-konto for at kunne bruge Google Home, og din søgehistorik i Google Home vises i søgehistorikken for den pågældende konto.  Hvis du giver Google Home tilladelse, får den også adgang til de data, der er gemt i andre Google-tjenester som f.eks. Kalender og Gmail, for at kunne svare på dine spørgsmål.
Hvordan sletter jeg min Google-konto?
Se, hvordan du sletter din Google-konto.

Tjenester 

Bemærk! De tjenester, der henvises til nedenfor, omfatter ikke musiktjenesterstyring af smartenhedernyhedstjenester eller videotjenester, der fungerer med Google Home. 

Sælger Google Home mine oplysninger til andre/mine kontakter/Google/andre apps/annoncører/andre virksomheder?
Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til andre. Under visse omstændigheder, som er angivet i Googles privatlivspolitik, deler vi oplysninger med tredjeparter. Hvis du via Google Home anmoder om en tjenesteydelse fra en virksomhed som f.eks. Uber, sender vi de oplysninger, du har oplyst, til den pågældende tjeneste for at afslutte en booking eller bekræfte en køretur. I disse tilfælde vil vi tidligere have bedt om din tilladelse til at dele disse oplysninger med netop denne tjeneste. 
Kan tjenester gemme min samtalehistorik?
For bedre at kunne hjælpe dig hurtigt og enkelt kan en tjeneste muligvis bruge oplysninger fra tidligere samtaler med dig, også hvis disse samtaler fandt sted på flere forskellige Google Home-enheder.
En tjeneste, der anbefaler koncerter i dit område, kan f.eks. huske dine musikpræferencer, så du ikke behøver at angive dem, hver gang du bruger tjenesten.
Alle tjenester er forpligtet til at have en privatlivspolitik, der klart angiver, hvilke oplysninger de registrerer, og hvordan oplysningerne bruges. Det skal desuden tydeligt fremgå af privatlivspolitikken, hvordan du kan styre deres brug af dine oplysninger. Hvis du vil læse privatlivspolitikken for en tjeneste, kan du finde den på tjenestens side i Google Home-appen.
Kan tjenester få adgang til oplysninger på min Google-konto?

Tjenester skal altid bede om din tilladelse for at få vist de oplysninger, der er gemt på din konto (f.eks. din mailadresse, dit navn eller dine kontakter). Vi deler ikke personlige oplysninger som f.eks. navn, mail eller adresse med en tjeneste uden din tilladelse.

Hvis du bruger en tjeneste til at finde lokale vvs-installatører, kan tjenesten f.eks. stille dig følgende spørgsmål:
"Jeg er nødt til at hente din adresse hos Google for at kunne anbefale vvs-installatører i nærheden. Er det okay?"
Du kan acceptere eller afslå anmodningen.
 

Gemmer Google min samtalehistorik fra eksterne tjenester?
Ja, vi gemmer dine samtaler for at gøre vores tjenester hurtigere, smartere og mere nyttige for dig og for bedre at kunne beskytte dig mod malware, phishing og anden mistænkelig aktivitet. Du kan få flere oplysninger i Googles privatlivspolitik.
Du kan se og slette din samtalehistorik på siden Min aktivitet på din Google-konto. Se, hvordan du sletter aktivitet, der er gemt i Min aktivitet.
Får tredjepartstjenesteudbyderen en lydoptagelse af det, jeg har sagt?
I langt de fleste tilfælde er svaret nej. Google transskriberer dine ord og sender denne tekst til tredjepartstjenesteudbyderen i stedet for lydoptagelsen.
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?