Sådan er strategien for brug af Privacy Sandbox i Google Ads og Display & Video 360

Hos Google Ads- og Display & Video 360-teamene har man valgt en tredelt strategi med hensyn til privatliv ved annoncering via investeringer inden for tre hovedområder:

  1. Førstepartsdata og infrastruktur
  2. Googles AI-teknologi
  3. Nye privatlivssikrende teknologier, heriblandt dem fra Privacy Sandbox

Ligesom andre udbydere af annonceteknologi foretager Googles annonceteams omfattende test af Privacy Sandbox-teknologierne og andre privatlivssikrende signaler og tiltag, og denne testfase opretholdes ikke bare frem til Chromes udfasning af tredjepartscookies, som er programsat til anden halvdel af 2024, men også efterfølgende. Ligesom andre udbydere af annonceteknologi sender Googles annonceteams desuden feedback til Chrome og Android gennem hele processen, og i samråd med Competition and Markets Authority (den britiske pendant til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) deler vi også relevant indsigt med de øvrige interessenter i økosystemet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i vores annonceprodukter bruges signaler fra Privacy Sandbox sammen med andre signaler og løsninger i bestræbelserne på at sikre størst mulig effektivitet i den nye virkelighed uden brug af tredjepartscookies, og derfor omfatter nogle af vores tests Privacy Sandbox-teknologier kombineret med andre relevante og privatlivssikrende teknologier (det gælder f.eks. denne test af interessebaserede annoncer, som vi kørte i starten af 2023).

Selvom der med Privacy Sandbox tages udgangspunkt i de samme privatlivssikrende principper, både når det gælder websites og Android, er der særskilte tidshorisonter og testprocesser for disse projekter, da de to økosystemer er baseret på fundamentalt forskellige teknologier. Indtil videre omhandler dette indhold kun webprojektet.

Følgende tre API'er fra Privacy Sandbox testes i Google Ads og Display & Video 360:

  1. Topics API
  2. Protected Audience API (som tidligere blev betegnet FLEDGE)
  3. Attribution Reporting API

Få flere oplysninger om strategien for produkttest i Google Ads og Display & Video 360, herunder strategien for integration af API'er fra Privacy Sandbox:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8486514466718155237
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false