Indstillinger for Displaynetværket for annoncegrupper

Google Ads Editor 1.8 understøtter de seneste opdateringer af målretning efter målgruppe. Tidligere versioner af Google Ads Editor understøtter ikke de nye målretningsmetoder. For at undgå fejl ved download, visning og tildeling af dine målgrupper anbefales det, at du opgraderer til Google Ads Editor 1.8.

Hver annoncegruppe har tre indstillinger for Displaynetværket: fleksibel rækkevidde, tilpasset budtype for Displaynetværket og optimering af målretning. Gå til fanen Annoncegrupper for at få vist eller ændre en annoncegruppes indstillinger for Displaynetværket.

Fleksibel rækkevidde

Denne indstilling angiver, hvor stor en del af Displaynetværket annoncegruppen skal vises på. Hvis du vil se eller redigere mulighederne mht. fleksibel rækkevidde for en eller flere annoncegrupper, skal du vælge Annoncegrupper på typelisten, vælge de pågældende annoncegrupper og derefter klikke på fanen Fleksibel rækkevidde.

I panelet Fleksibel rækkevidde kan du vælge mellem følgende muligheder for hver type displaymålretning: Placeringer, emner, målgrupper, køn, alder, forældrestatus og husstandsindkomst.

Der er to indstillinger for hver mulighed:

  • Målretning: Dine annoncer målrettes ud fra den metode, du har valgt. Hvis du for eksempel vælger "Målretning" for placeringer, vises din annonce kun, hvis en af de placeringer, du har tilføjet, matches.
  • Observation: Hvis du vælger denne indstilling, kan din annonce blive vist baseret på andre målretningsmetoder, som du har tilføjet, men du kan angive bud, så chancerne for visning øges.

Du kan få flere oplysninger om disse indstillingers betydning i Hjælp til Google Ads.

Du kan redigere hver enkelt målretningsmulighed (placeringer, emner, målgrupper, køn, alder, forældrestatus og husstandsindkomst) ved at klikke på pop ud-pilene i panelet "Fleksibel rækkevidde".

Budtypen tilpasset bud for Displaynetværket

Hvis din annoncegruppe indeholder forskellige typer bud (søgeord, placeringer, emner, målgrupper, køn eller alder), afgør indstillingen for Budtypen tilpasset bud for Displaynetværket, hvilke bud der skal bruges på Displaynetværket.

Hvis du ikke vælger en budtype, eller hvis budtypen ikke gælder for annoncegruppen (f.eks. hvis du har valgt "Emner", men annoncegruppen ikke har nogen emnespecifikke bud), bruges standardbuddet for annoncegruppen.

Du kan også angive andre former for bud, selvom du angiver en budtype. Hvis du f.eks. har valgt "Emner" som budtype, kan du også angive bud for placeringer og søgeord. Disse bud anvendes ikke til annoncevisning, men de kan bruges, hvis du vælger en anden tilpasset budtype.

Optimering af målretning

På fanen Annoncegrupper kan du bruge indstillingen Optimering af målretning til enten at vælge aggressiv målretning eller konservativ målretning eller deaktivere værktøjet Displaykampagneoptimering for annoncegrupper.

Indholdssøgeord ift. målgruppesøgeord

I redigeringspanelet for displaykampagner kan du vælge enten at aktivere eller deaktivere indholdssøgeord. Hvis du aktiverer indholdssøgeord, bliver dine annoncer vist for medlemmerne af dine målgrupper ud fra indholdet på den side, de får vist, hvorimod målgruppesøgeord bliver vist for dem ud fra deres seneste browserhistorik.  Den anbefalede indstilling er "målgruppesøgeord". Få flere oplysninger om søgeord til displaykampagner.

Bemærk!
Fra januar 2017 er display- og videoannoncegrupper, der ikke har en målretningsmetode, kvalificerede til at vise annoncer på Google Displaynetværket og på YouTube. Fra og med den 18. januar sættes eksisterende annoncegrupper uden målretning rent undtagelsesvis automatisk på pause for at sikre, at der ikke køres annoncer, du ikke har haft til hensigt at vise. Herefter skal du manuelt sætte annoncegrupper på pause, hvis de ikke er klar til at vise annoncer. Lær, hvordan du kan sætte dine annoncegrupper på pause eller genoptage dem.

Alle tre indstillinger for Displaynetværket på annoncegruppeniveau er inkluderet i eksportfiler i HTML-, AES- og AEA-format. De tilpassede budtypeindstillinger for fleksibel rækkevidde, optimering af målretning og Displaynetværk er inkluderet i eksport- og importfiler i CSV-format.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8990406312570008319
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false