Dette er et udtryk, der bruges i Google Ads-rapporter om de websider, videoer og apps på Displaynetværket, hvor dine annoncer bliver vist automatisk i henhold til den type målretning, du har valgt. Du kan målrette dine annoncer mod individuelle placeringer såsom websider, videoer og apps, men med automatiske placeringer placeres dine annoncer ud fra dine øvrige målretningsmetoder, f.eks. ud fra søgeord eller emner.
Sådan fungerer automatiske placeringer:
- Hvis du bruger en kampagnetype, der kun køres på Displaynetværket, og også bruger en anden målretningsmetode end målrettede placeringer i de pågældende kampagner, kan dine annoncer blive vist automatisk på websites på Displaynetværket. Disse visninger kan ses som automatiske placeringer i statistiktabellen på siden "Placeringer" i Google Ads.
- Hvis du ikke vil have dine annoncer vist på automatiske placeringer, kan du nøjes med at bruge placeringsmålretning. I så fald skal du føje de relevante placeringer til din annoncegruppe, så dine annoncer kun er kvalificerede til at blive vist på de valgte websites.
Eksempel
Hvis du bruger søgeord til målretning i din annoncegruppe, forsøger vi at matche dine annoncer med relevante placeringer baseret på din søgeordsliste og andre faktorer. Hvis du f.eks. har en annoncegruppe med søgeord, der er relateret til herresko, kan annoncerne i den pågældende annoncegruppe blive vist på websider om sko. Disse websites vises som automatiske placeringer i statistiktabellen på siden "Placeringer" i Google Ads.