Link din virksomhedsprofil til din Smart-kampagne

Når du opretter en ny Smart-kampagne, får du mulighed for at linke den nye kampagne til en virksomhedsprofil i Google My Business. Når du linker din virksomhedsprofil og dine Smart-kampagner, viser dine annoncer din virksomhedsadresse og linker til din virksomhedsprofil eller Maps-rutevejledning til din virksomhed. Du kan deaktivere dette, hvis det ikke er det rigtige for din virksomhed. Linkning gør det også hurtigere at konfigurere din kampagne, for jo mere vi ved om din virksomhed, jo bedre kan vi komme med forslag til din annoncekampagne.

Der kan kun knyttes én virksomhedsprofil til hver Smart-kampagne, så hvis du annoncerer for flere virksomhedsprofiler, skal du oprette en Smart-kampagne for hver virksomhedsprofil.

Har du ikke en Google My Business-konto endnu? Opret en gratis Google My Business-konto.

Sådan linker du en Smart-kampagne til din virksomhedsprofil

Hvis du vil vise dine virksomhedsprofiler som en tilgængelig mulighed, når du opretter en Smart-kampagne, skal du sørge for, at din mailadresse vises som:

  • "Administrator" på din Google Ads-konto
  • "Ejer" eller "Administrator" på din Google My Business-konto

Opret derefter en Smart-kampagne, der er knyttet til din virksomhedsprofil.

  1. Klik på + Ny kampagne på siden "Alle kampagner".
  2. Vælg et mål for din kampagne.
  3. Når du bliver bedt om det, skal du vælge den virksomhedsprofil, som du vil annoncere for, og linke dine konti.
  4. Fuldfør oprettelsen af din Smart-kampagne.
Bemærk! En virksomhedsprofil skal linkes til Smart-kampagnen under kampagneoprettelsen. Den kan ikke linkes til en Smart-kampagne, når den allerede er oprettet.

Sådan fjerner du linket mellem din Smart-kampagne og en virksomhedsprofil

Linket mellem en Smart-kampagne og en virksomhedsprofil kan fjernes på to måder:

  • Hvis den mailadresse, der er knyttet til en Google Ads-konto, mister adgangen til en linket Google My Business-konto, fjernes linkningen af den Smart-kampagne, der er knyttet til Google Ads-kontoen, fra virksomhedsprofilen.
  • Hvis linket mellem din Google My Business-konto og Google Ads fjernes via siden "Linkede konti" på din Google My Business-konto, bliver linket til alle Google Ads-kampagner, der er knyttet til Google My Business-kontoen, fjernet.

Sådan løses problemet med et brudt link mellem en Smart-kampagne og en Google My Business-virksomhedsprofil

  • Hvis et link brydes, fordi der ikke længere er adgang til Google My Business-kontoen via den mailadresse, der er knyttet til en Google Ads-konto, bliver det gendannet, hvis der igen bliver adgang til Google My Business-kontoen via den mailadresse, der er knyttet til Google Ads-kontoen.
  • Hvis et link brydes ved at fjerne tilknytningen af konti på siden "Linkede konti" på din Google My Business-konto, kan kontiene linkes igen. Følg vejledningen i Google Ads for at linke igen.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet