Evaluer dine landingssider med rapporten Landingssider

Siden Landingssider er beregnet til at hjælpe annoncører med at identificere, hvilke landingssider der giver en mangelfuld brugeroplevelse. Det er vigtigt at evaluere dine sider, fordi en dårlig brugeroplevelse på en landingsside ikke blot skader din mulighed for at konvertere besøgende. Den kan også påvirke din annonces effektivitet, fordi landingssideoplevelse er en vigtig faktor i vores modeller for prissætning af auktioner.

Rapporten indeholder webadresser for landingssider for alle kampagner på Søgenetværket og Displaynetværket og for videokampagner.

Rapporten indeholder de almindelige effektivitets-metrics, som f.eks. konverteringsstatistikker.  Derudover er der tre metrics, som kan hjælpe dig med at identificere, hvilke af dine landingssider som kunne give en bedre oplevelse på mobilenheder:

  • Score for mobilhastighed: En score fra 1-10, som angiver, hvor hurtigt dine sider indlæses for brugere på mobilenheder.
  • Klikrate for mobilvenlige sider: Denne bedømmelse angiver, hvor mobilvenlige dine sider er ifølge Googles test af mobilvenlighed.
  • Klikrate for gyldige AMP-sider: Hvis dine sider understøtter standarden Accelerated Mobile Pages (AMP), angiver denne bedømmelse, hvor ofte dine sider indlæses som gyldige AMP-sider, når brugerne klikker på dine annoncer. Denne bedømmelse er baseret på AMP-validatortesten.

Derfor er hastigheden vigtig

En af de bedste og nemmeste metoder til at få bedre resultater af dine mobilannoncer er at forbedre dine landingssiders hastighed.  Inden for detailhandel har vi oplevet, at en forsinkelse på ét sekund på en mobilside kan påvirke antallet af mobilkonverteringer med op til 20 %.

Det kan dog være vanskeligt at måle de faktiske indlæsningstider for dine landingssider, eller hvordan de påvirker din effektivitet.  Det betyder, at nogle annoncører bruger for meget tid på at optimere deres søgeord og annoncemateriale, når deres landingssides langsomme indlæsningstid får mange besøgende til at forlade siden, inden der er en chance for at konvertere dem.

Vi har udviklet Score for mobilhastighed, så det er muligt at diagnosticere, hvilke sider der ikke giver så god en brugeroplevelse på mobilenheder. Scoren er baseret på brugeroplevelsesdata fra den virkelige verden, og den tager højde for en række faktorer, f.eks. forholdet mellem sidehastighed og potentiel konverteringsrate.  

Bemærk! Der kræves et minimum af data, for at scoren for hastighed kan findes.  Derfor har sider, som ikke besøges så ofte, muligvis ikke en score.  Hvis du ikke kan se en hastighedsscore for en bestemt webadresse, kan du dog forsøge at øge datointervallet for din rapport

Sådan forbedrer du scoren for mobilhastighed

Hvis du oplever, at dine sider generelt har lave scorer for mobilhastighed, kan du kontakte din webmaster for at finde ud af, hvad der kan gøres for at forbedre indlæsningstiden på mobilenheder. Fjern alle unødvendige omdirigeringer mellem brugeren og landingssiden (f.eks. omdirigering på serveren for mobilsider eller yderligere omdirigeringer fra den endelige webadresse, som er angivet i Google Ads).

Du kan også overveje at bruge AMP-sider sammen med dine Google Ads-kampagner. AMP-landingssider indlæses med det samme.  Derudover er understøttelse af AMP indbygget i Google Ads, og det er en effektiv og nem metode til at gøre hastigheden på dine mobilwebsites supereffektiv. 

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?