Læg en plan for en displaykampagne i den nye Google Ads-oplevelse

Planlægningsværktøjet for displaykampagner er ikke længere tilgængeligt som et separat værktøj i den nye Google Ads-oplevelse. Værktøjets funktioner (kampagneplanlægning og udarbejdelse af prognoser) er i stedet blevet en integreret del af de forskellige muligheder med hensyn til oprettelse og målretning af kampagner, så du kan få et bedre overblik over dine displaykampagners potentielle effektivitet.

I denne artikel får du flere oplysninger om de forbedrede planlægnings- og prognosefunktioner i den nye Google Ads-oplevelse og om, hvordan de gør det lettere for dig at nå dine mål.

Fordele ved planlægnings- og prognosefunktionerne i den nye Google Ads-oplevelse

  • Du får de relevante oplysninger, når du har brug for dem, uden at skulle skifte mellem Google Ads og planlægningsværktøjet for displaykampagner.
  • Du får bedre prognoser, da den nye Google Ads-oplevelse understøtter flere annonceformater og målretningsmuligheder.

Hvad bliver ændret?

  • Målretningsmuligheder: Hvis du vil have idéer til målretning, kan du i den nye Google Ads-oplevelse målrette ved hjælp af et ord, et udtryk eller en webadresse, når du bruger målretningsmetoderne søgeordsmålretning eller målretning efter målgruppe, emne eller placering.
  • Beholdningsoplysninger: Hvis du vil have beholdningsoplysninger, kan du i den nye Google Ads-oplevelse finde dem, når du opretter en ny annoncegruppe eller en ny kampagne, og når du redigerer dine målretningsindstillinger.
  • Effektivitetsprognoser: Hvis du vil have effektivitetsprognoser, så du kan se den forventede effektivitet for din kampagne, kan du finde dem i forbindelse med kampagneoprettelsesprocessen i den nye Google Ads-oplevelse.  
  • Topplaceringer/forslag til administrerede placeringer: Disse funktioner er ikke længere tilgængelige i den nye Google Ads-oplevelse, da de ikke betragtes som en optimal løsning i forbindelse med displaykampagner.

Relaterede links

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?