Som hovedregel afspejles de ændringer, der foretages i den forrige Google Ads-oplevelse (AdWords), også i den nye Google Ads-oplevelse. Nogle annoncører vil dog kunne konstatere ændringer med hensyn til deres automatiske regler.
Denne artikel gennemgår ændringerne af de automatiske regler i den nye Google Ads-oplevelse.
Hvilke ændringer sker der?
De regler, du har oprettet i den forrige Google Ads-oplevelse, migreres automatisk til den nye Google Ads-oplevelse, så du kan administrere dem der. Nogle regler og kolonneværdier udfases dog og understøttes altså ikke i den nye oplevelse. Få flere oplysninger om kolonneændringer i den nye Google Ads-oplevelse
Regler, hvor der benyttes kolonner eller kolonneværdier, som ikke understøttes i den nye oplevelse, fungerer ikke længere og bliver markeret som ugyldige. Brugerdefinerede tilpassede kolonner, der henviser til udgåede kolonner, understøttes heller ikke i den nye Google Ads-oplevelse. Regler, hvor denne type tilpassede kolonner indgår i kriterierne, bliver også markeret som ugyldige.
Når dine regler er overført, kan du ikke længere redigere eller oprette regler i den gamle AdWords-oplevelse.
Når migrering af regler er i gang for dit kunde-id, vil det ikke være muligt at redigere regler i op til et par timer. Udførelsen af regler påvirkes ikke på noget tidspunkt – den fortsætter med at køre på planlagte tidspunkter.
Hvad skal du gøre?
Du skal opdatere ugyldige regler for at genoprette deres funktionalitet. Dette kan gøres ved at ændre regelkriterierne, så der benyttes kolonner, som understøttes i den nye Google Ads-oplevelse.
Sådan rettes regler, der er markeret som ugyldige i den nye Google Ads-oplevelse:
- Klik på ikonet Værktøjer på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Massehandlinger i sektionsmenuen, og klik derefter på Regler.
- Anvend et filter i tabellen for "Regelgyldighed = Ugyldig". Få flere oplysninger om tilpasning af tabeller
- For de regler, der er markeret som ugyldige, skal du klikke på "Løs" i den sidste kolonne. Du kan se årsagen til, at reglen er markeret som ugyldig, øverst på siden.
Bemærk! Når regler er flyttet til den nye Google Ads-oplevelse, forventes deres adfærd at ændre sig i de specifikke tilfælde, der er angivet nedenfor:
- I den nye Google Ads-oplevelse indvirker regler også på testkampagner og -annoncegrupper og andre prøveenheder, der er oprettet med henblik på kørsel af kampagneeksperimenter.
- I den nye Google Ads-oplevelse er metric'en Mistet IS på Søgenetværket (rangering) tilgængelig for annoncegrupper, der tilhører kampagner med begrænset budget (den er ikke tilgængelig i den forrige Google Ads-oplevelse). Som følge heraf indvirker de regler på annoncegruppeniveau, hvor kolonnen Mistet IS på Søgenetværket (rangering) benyttes, nu også på annoncegrupper med begrænset budget i den nye Google Ads-oplevelse.