Om tilføjelsen til Google Sheets

Tilføjelsen til Google Sheets gør det nemt for dig at oprette, køre og opdatere dine Google Ads-rapporter i Google Sheets. Når du kører rapporter om din Google Ads-effektivitet, kan du udnytte alle fordelene ved de effektive databehandlings- og præsentationsfunktioner i Google Sheets.  

Tilføjelsen til Google Sheets giver dig mulighed for følgende:

  • Hurtigt og nemt at oprette Google Ads-rapporter i Google Sheets.
  • At vælge kolonner og anvende filtre i rapporterne. 
  • At opdatere rapporter hurtigt i stedet for at køre flere rapporter og kopiere og indsætte data.
  • At dele rapporter med dit team. 
  • At se, oprette og redigere rapportdefinitioner fra Google Sheets.
  • At oprette tabeller til dine rapportdata i Google Sheets. 

I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan downloade og installere tilføjelsen og bruge den til at oprette, opdatere, redigere og slette Google Ads-rapporter i Google Sheets.

Bemærk! Denne tilføjelse er i øjeblikket kun tilgængelig til den engelsksprogede version af Google Sheets.

Tip!

 
Du kan se indstillingerne for alle de rapporter, du har oprettet med tilføjelsen til Google Sheets, på fanen "Report configuration" (Rapportkonfiguration) nederst på siden. 

Installer Google Ads-tilføjelsen til Google Sheets

  1. Gå til https://docs.google.com/spreadsheets
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den specifikke Google-konto, via hvilken du har adgang til den Google Ads-konto, der skal køres rapporter for. Du kan skifte til en anden Google-konto ved at klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre på skærmen og derefter vælge den konto, du vil bruge. Du kan nu vælge den specifikke Google Ads-konto, du vil bruge, når du opretter en rapport.
    Klik på plustegnet under "Start a new spreadsheet" (Opret et nyt regneark).
  2. Vælg Add-ons (Tilføjelser) på menuen øverst på siden.
  3. Klik på Get add-ons (Hent tilføjelser).
  4. Angiv "Google Ads" i søgefeltet, der vises øverst til højre i det vindue, der åbnes. 
  5. Tryk på Enter.
  6. Klik på tilføjelsen med navnet "Google Ads". 
  7. Klik på knappen "+Free" (+Gratis) øverst til højre i vinduet. 
  8. Gennemgå tilladelserne, og klik derefter på Allow (Tillad) for at installere tilføjelsen.

Opret en ny rapport ved hjælp af Google Ads-tilføjelsen til Google Sheets 

  1. Gå til https://docs.google.com/spreadsheets
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den specifikke Google-konto, via hvilken du har adgang til den Google Ads-konto, der skal køres rapporter for. Du kan skifte til en anden Google-konto ved at klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre på skærmen og derefter vælge den konto, du vil bruge. Du kan nu vælge den specifikke Google Ads-konto, du vil bruge, når du opretter en rapport.
    Klik på plustegnet under "Start a new spreadsheet" (Opret et nyt regneark).
  2. Klik på Add-ons (Tilføjelser) på menuen øverst på siden.
  3. Hold markøren over "Google Ads", og vælg Create a new report (Opret en ny rapport).
  4. Vælg den Google Ads-konto, du vil bruge til regnearket, hvis du bliver bedt om det. Hvis du kun har knyttet én Google Ads-konto til den Google-konto, du er logget ind på, knyttes regnearket automatisk til den pågældende konto.
    • Bemærk! Du kan kun vælge én konto pr. regneark. 
  5. Angiv rapportparametrene (f.eks. datointerval, rapporttype, filtre og andet) i det vindue, der vises til højre. 
  6. Klik på Create report (Opret rapport).

Opdater rapporter ved hjælp af Google Ads-tilføjelsen til Google Sheets

  1. Gå til den rapport i Google Sheets, du vil opdatere. 
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, du brugte til at oprette den rapport, du vil opdatere. Hvis du vil skifte bruger, skal du klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre på skærmen og derefter vælge den konto, du vil bruge.
  2. Klik på Add-ons (Tilføjelser) på menuen øverst på siden.
  3. Hold markøren over "Google Ads", og vælg Refresh report (Opdater rapport).
  4. Markér afkrydsningsfelterne ud for de rapporter, du vil opdatere, i det vindue, der vises til højre. 
  5. Klik på Refresh report (Opdater rapport).

Rediger rapporter ved hjælp af Google Ads-tilføjelsen til Google Sheets

Sådan opdaterer du parametre i en allerede oprettet rapport (f.eks. datointerval, kolonner eller filtre) uden at oprette en ny rapport: 

  1. Gå til den rapport i Google Sheets, du gerne vil redigere. 
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, du brugte til at oprette den rapport, du vil redigere. Hvis du vil skifte bruger, skal du klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre på skærmen og derefter vælge den konto, du vil bruge.
  2. Klik på Add-ons (Tilføjelser) på menuen øverst på siden.
  3. Hold markøren over "Google Ads", og vælg Edit a report (Rediger en rapport).
  4. Vælg den rapport, du vil redigere, i det vindue, der vises til højre. 
  5. Klik på Edit report (Rediger rapport). 
  6. Foretag de ønskede ændringer af rapporten i det vindue, der vises til højre.
  7. Klik på Save and refresh report (Gem og opdater rapport). 
    • Bemærk! Når du har redigeret en rapport, opdateres rapportens konfiguration på fanen "Report configuration" (Rapportkonfiguration) nederst på siden. 

Opret en tidsplan for rapporter ved hjælp af Google Ads-tilføjelsen til Google Sheets

Vælg en af følgende muligheder for at sende rapporter:

Opret en tidsplan for en ny rapport

  1. Gå til https://docs.google.com/spreadsheets.
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den specifikke Google-konto, via hvilken du har adgang til den Google Ads-konto, der skal sendes rapporter fra. Du kan skifte til en anden Google-konto ved at klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre og derefter vælge den konto, du vil bruge.
  2. Klik på plustegnet under "Start a new spreadsheet" (Opret et nyt regneark).
  3. Klik på Add-ons (Tilføjelser) øverst.
  4. Hold markøren over "Google Ads", og vælg Create a new report (Opret en ny rapport).
  5. Angiv rapportparametrene (f.eks. datointerval, rapporttype og filtre) i det vindue, der vises.
  6. Rul ned, og markér afkrydsningsfeltet Schedule this report (Opret en tidsplan for denne rapport).
  7. Vælg frekvensen for din tidsplan for afsendelse.
  8. Klik på Create report (Opret rapport). Du modtager en mail i henhold til den valgte tidplan, og dine data opdateres automatisk i dette ark.

Opret en tidsplan for en allerede oprettet rapport

  1. Gå til den rapport i Google Sheets, du vil oprette en tidsplan for.
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, du brugte til at oprette den rapport, der skal sendes. Du kan skifte bruger ved at klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre og derefter vælge den konto, du vil bruge.
  2. Klik på Add-ons (Tilføjelser) øverst.
  3. Hold markøren over "Google Ads", og vælg Edit a report (Rediger en rapport).
  4. Vælg den rapport, du vil redigere.
  5. Klik på Edit report (Rediger rapport).
  6. Markér afkrydsningsfeltet ud for Schedule this report (Opret en tidsplan for denne rapport).
  7. Vælg frekvensen for din tidsplan for afsendelse.
  8. Klik på Save and refresh report (Gem og opdater rapport). Du modtager en mail i henhold til den valgte tidplan, og dine data opdateres automatisk i dette ark.

Slet rapporter ved hjælp af Google Ads-tilføjelsen til Google Sheets

  1. Gå til den rapport i Google Sheets, du vil slette. 
    • Bemærk! Sørg for, at du er logget ind på den Google-konto, du brugte til at oprette den rapport, du vil slette. Hvis du vil skifte bruger, skal du klikke på dit profilbillede eller din mailadresse øverst til højre på skærmen og derefter vælge den konto, du vil bruge.
  2. Klik på Add-ons (Tilføjelser) på menuen øverst på siden.
  3. Hold markøren over "Google Ads", og vælg Delete reports (Slet rapporter).
  4. Vælg den rapport, du vil slette, i det vindue, der vises til højre. 
  5. Klik på Delete reports (Slet rapporter). 
    • Bemærk! Når du har slettet en rapport, vises rapportens konfiguration ikke længere på fanen "Report configuration" (Rapportkonfiguration) nederst på siden. 

Relaterede links

Opret og administrer rapporter fra siden Rapporter
 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet