Aktivér YouTube-tekster for hørehæmmede for at se undertekster på dit modersmål. Vælg ikonet for indstillinger nederst i videoafspilleren, vælg Undertekster, og vælg derefter sprog.
Når du deler adgangen til din Google Ads-konto, kan du samarbejde med andre i din virksomhed på den samme Google Ads-konto. Når du har givet en bruger adgang, kan du redigere vedkommendes adgangsniveau (du kan til enhver tid fjerne en brugers adgang senere).
I denne artikel får du en trinvis vejledning i, hvordan du giver, accepterer, fjerner og redigerer adgang til din Google Ads-konto.
Før du begynder
Den person, du inviterer, skal have en Google-konto eller oprette en for at få adgang til din konto.
Husk!
- Nedenstående er en vejledning i, hvordan du inviterer en bruger til at få adgang til en individuel Google Ads-konto. Hvis der er tale om en Google Ads-managerkonto, kan du få en vejledning i, hvordan du inviterer en Google Ads-konto til at tilknytte din managerkonto.
- Hvis du mister adgangen til din kontos eneste administratormailadresse, eller hvis nogen kompromitterer din konto, kan standardindstillingerne ikke hjælpe dig med at få adgang igen. Indsend i stedet formularen til indsamling af oplysninger om kontoadgang (på engelsk). Vores dedikerede sikkerhedsteam verificerer din identitet og gendanner adgangen, hvilket typisk sker inden for 3-5 hverdage. Hvis du bemærker uautoriserede opkrævninger, skal du sikre din konto, før du anmoder om en faktureringsgennemgang.
Vejledning
Sådan giver du en person kontoadgang
- Gå til Adgang og sikkerhed i menuen Administrator
.
- Vælg plusknappen
.
- Angiv mailadressen på den person, du vil invitere, og vælg adgangsniveauet. Hvis du vil konfigurere månedlig fakturering eller ansøge om en kreditgrænse, skal du sørge for, at brugeren har "Administrator"-adgang.
- Vælg Send invitation.
- Når brugeren har accepteret din mailinvitation, modtager du en underretning på din konto. Hvis du vil tilbagekalde invitationen, skal du klikke på Tilbagekald i kolonnen "Handlinger".
Sådan accepterer du en invitation til kontoadgang
Hvis en person sender dig en invitation til at få adgang til en Google Ads-konto, modtager du en bekræftelse via mail. Du accepterer invitationen ved at klikke på det relevante link i mailen og følge den viste fremgangsmåde.
Accepter adgang med en alternativ mailadresse
Hvis en person sender dig en invitation til at få adgang til en Google Ads-konto med en mailadresse, du har angivet som en alternativ mailadresse på din Google-konto, kan du acceptere invitationen og få adgang til Google Ads med enten den alternative mailadresse eller den primære mailadresse, der er knyttet til din Google-konto.
Husk! Når du logger ind på Google Ads ved hjælp af en alternativ mailadresse, skal du bruge adgangskoden til din Google-konto, som er den samme adgangskode, du bruger, når du logger ind med din primære mailadresse.
Når du har accepteret invitationen, bliver du på Google Ads-siden "Adgang og sikkerhed" registreret som bruger med en alternativ mailadresse og en primær mailadresse til din Google-konto.
Sådan fjerner du en persons adgangstilladelse til en konto
- Gå til Adgang og sikkerhed i menuen Administrator
.
- Find den bruger, du vil fjerne, og vælg Fjern adgang i kolonnen "Handlinger".
Sådan redigerer du adgangsniveau
- Gå til Adgang og sikkerhed i menuen Administrator
.
- Placer markøren over en brugers adgangsniveau i kolonnen "Adgangsniveau", og klik derefter på den pil, der vises, for at vælge et nyt adgangsniveau for brugeren.
Sådan tjekker du dine adgangsniveauer på din konto
- Gå til Adgang og sikkerhed i menuen Administrator
.
- I kolonnen "Adgangsniveau" kan du se brugernes kontoadgangsniveauer.