Opsætning af indsættelse af søgeord

Indsættelse af søgeord kan hjælpe dig med at forbedre dine annoncers relevans for potentielle kunder ved automatisk at opdatere dine annoncer med de søgeord i din annoncegruppe, der har udløst visning af annoncerne.

I denne artikel forklares to måder, hvorpå du kan tilføje koden for indsættelse af søgeord i din annonces overskrift, i beskrivelseslinjerne eller i felterne til webadresser: Den guidede metode og den manuelle metode.

Vejledning

Sådan bruger du den guidede metode til at opsætte indsættelse af søgeord

  1. Når du indtaster din annoncetekst, skal du skrive en krøllet parentes ({) og vælge Søgeordsindsættelse på rullemenuen. 
  2. I afsnittet "Standardtekst" skal du skrive den tekst, som du vil have vist, når teksten ikke kan erstattes af et søgeord.
  3. Angiv brugen af stort begyndelsesbogstav i dine søgeord: 
    • Alle ord med stort begyndelsesbogstav: Alle søgeord skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: "Mørk Chokolade". 
    • Første ord med stort begyndelsesbogstav: Kun det første søgeord skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: "Mørk chokolade". 
    • Alle ord med små bogstaver: Ingen søgeord skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: "mørk chokolade". 
  4. Klik på Indstil

Sådan bruger du den manuelle metode til at opsætte indsættelse af søgeord

  1. Når du indtaster din annoncetekst, skal du indsætte {keyword:standardtekst} på det sted i teksten, hvor søgeordet skal vises. Erstat "standardtekst" med det eller de ord, som skal vises, når teksten ikke kan erstattes af et søgeord.
  2. Du kan skrive keyword med store eller små bogstaver afhængigt af, om din søgeordstekst skal vises med store eller små bogstaver. 
    • Hvis dine søgeord kun skal skrives med små bogstaver, skal du skrive keyword. For eksempel "mørk chokolade".
    • Hvis det første bogstav i sætningen skal skrives med stort, skal du skrive Keyword. For eksempel "Mørk chokolade".
    • Hvis alle ord skal skrives med stort et begyndelsesbogstav, skal du skrive KeyWord. For eksempel "Mørk Chokolade".
    • Hvis hele det første ord i sætningen skal skrives med stort, men kun begyndelsesbogstavet i de næste ord skal skrives med stort, skal du skrive KEYWord. For eksempel "MØRK chokolade".
    • Hvis kun begyndelsesbogstavet i det første ord i sætningen skal skrives med stort, men hele det næste ord skal skrives med stort, skal du skrive KeyWORD. For eksempel "Mørk CHOKOLADE".
  3. Sørg for, at din standardtekst er kort nok til, at annonceteksten holder sig inden for tegnbegrænsningen.
  4. Undgå specialtegn (som "é") i den annoncerede webadresse og destinationswebadressen. 
  5. Gem din annonce som normalt. 

Husk!

Som sædvanlig skal din annoncetekst overholde vores annonceringspolitikker.

Sådan løser du et problem med indsættelse af søgeord

Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at indsættelse af søgeord måske ikke virker for dig:

  • For mange tegn: Annoncer må højst indeholde 30 tegn i hver overskrift, højst 80 tegn i beskrivelsesteksten og højst 15 tegn i webadressestien. Få flere oplysninger om tegnbegrænsninger for tekstannoncer.
  • Nonsens: Indsatte søgeord skal give mening i sammenhængen.
  • Grammatiske fejl: Kontroller, at alle dine søgeord er stavet grammatisk korrekt.
  • Forkert stavede ord: Google Ads accepterer forkert stavede søgeord, men kan ikke vise annoncer med forkert stavede ord.
  • Destinationssiden fungerer ikke: Sørg for, at din destinationssides webadresse understøtter dynamisk tekst, eller undlad søgeordsindsættelse i destinationssidens webadresse. 
  • Seksuelt indhold: Indsættelse af søgeord bør ikke anvendes i annoncer, der promoverer seksuelt indhold eller pornografisk materiale. 
  • Dynamiske søgeannoncer: Indsættelse af søgeord er ikke tilgængelig for dynamiske søgeannoncer, da de ikke bruger søgeordsmålretning. Hvis du har konfigureret indsættelse af søgeord sammen med dynamiske søgeannoncer, inkluderes standardteksten til indsættelse af søgeord i din annoncebeskrivelse.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?