Om udvidelser med websiteinfo

Brug udvidelser med websiteinfo til at fremhæve specifikke aspekter ved dine produkter og tjenester. Udvidelser med websiteinfo vises under annonceteksten i form af en overskrift (f.eks. "Destinationer") og en liste med værdier (f.eks. "Hawaii, Costa Rica og Sydafrika"). I denne artikel får du en oversigt over udvidelser med websiteinfo. Spring videre til Brug udvidelser med websiteinfo for at se en vejledning.

Sådan vises de

Når din udvidelse med websiteinfo vises sammen med din annonce på en computer, kan der blive vist op til to overskrifter ad gangen. I annoncer, der vises på en mobilenhed eller en tablet, vises der kun én overskrift. Google Ads bruger en algoritme til at finde den bedste overskrift eller den bedste kombination af overskrifter til visning, så vi anbefaler, at du tilføjer så mange overskrifter som muligt, der er relevante for din virksomhed.

Her er et eksempel på, hvordan en annonce med websiteinfo kan se ud på computere:

ACME Elektronik - Teknikbutik med fuld service
Annonce www.eksempel.dk
Køb computere, smartphones, videospil m.m. hos ACME Elektronik.
Services: Teknisk support, genbrug af e-affald, computerreparationer

Fordele

  • Brugerne kan hurtigere finde flere oplysninger om dine produkter og tjenester: Udvidelser med websiteinfo giver de besøgende en eksempelvisning af dine produkter og tjenester, inden de klikker på din annonce.
  • Dit investeringsafkast øges: De ekstra oplysninger, der vises sammen med dine annoncer, kan øge annoncernes relevans og klikrate. Det kan være med til at øge dit investeringsafkast, i og med at det fører til klik fra besøgende, som med stor sandsynlighed er interesserede i det, du tilbyder.
  • Der er mulighed for tilpasning: Du kan tilføje udvidelser med websiteinfo på både konto-, kampagne- og annoncegruppeniveau. Du kan angive de datoer, ugedage eller tidspunkter på dagen, hvor dine udvidelser med websiteinfo er kvalificerede til at blive vist.

Sådan fungerer udvidelser med websiteinfo

 

Starttidspunkt, sluttidspunkt og annonceplanlægning er ikke længere tilgængelige for aktivbaserede udvidelser med websiteinfo. 

 

Du kan tilføje udvidelser med websiteinfo på både konto-, kampagne- og annoncegruppeniveau. Du vælger, hvor udvidelserne skal tilføjes, og hvilken type oplysninger der er mest relevante for potentielle kunder, og du planlægger, hvor udvidelserne skal vises. Du udvælger foruddefinerede overskrifter (f.eks. "Produkt" eller "Tjenestekategori") på en liste med tanke på dine konkrete produkter og tjenester og tilføjer derefter specifikke oplysninger som værdier.

Her er en liste over tilgængelige overskrifter:

  • Brands
  • Design
  • Destinationer
  • Faciliteter
  • Forsikringsdækning
  • Kurser
  • Modeller
  • Nabolag
  •  
  • Serier
  •  
  • Tjenester
  • Typer
  • Uddannelser
  • Udvalgte hoteller

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at overskriften og værdierne matcher, da der ellers er risiko for, at dine udvidelser med websiteinfo bliver afvist. Du kan betragte værdierne som eksempler på de tilhørende overskrifter. Eksempelvis er "Costa Rica" en destination, "Wi-Fi" en facilitet og "Centrum" et nabolag. De værdier, der knyttes til overskriften Design, skal være varianter af en temmelig specifik kategori, f.eks. sandaler eller højhælede sko, hvorimod de værdier, der knyttes til overskriften Type, kan være varianter af bredere kategorier såsom lysarmaturer eller sko.

Der koster ikke noget at tilføje udvidelser med websiteinfo, men du debiteres som normalt for klik på din annonce.

Optimale løsninger

Tips! Sørg for at have disse optimale løsninger for øje, når du opretter eller optimerer udvidelser med websiteinfo:

  • Giv nok oplysninger. Det optimale er at inkludere mindst fire værdier pr. overskrift.
  • Optimer til mobilbrugere. Opret korte udvidelser for at appellere til brugere på farten.
  • Øg dine muligheder. Tilføj mere end ét overskriftsværdisæt. Hvis du har flere sæt med udvidelser med websiteinfo, får du flere muligheder, og det øger sandsynligheden for, at der vises en relevant udvidelse sammen med din annonce.
  • Vælg det rigtige format. I modsætning til infoudvidelser, der kan fremhæve ét unikt aspekt ved din virksomhed med få ord, skal udvidelser med websiteinfo vise en hel gruppe af produkter eller tjenester, som din virksomhed tilbyder.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

false
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
73067
false