Administrer en Shopping-kampagne med produktgrupper

I annoncegrupper for Shopping-kampagner arbejder du med din beholdning, og du placerer bud ud fra produktgrupper i stedet for søgeord. En produktgruppe er blot en delmængde af din beholdning, som du selv definerer. Alle produkter i produktgruppen bruger samme bud.

Denne artikel beskriver, hvordan du opretter produktgrupper, og hvordan du redigerer og fjerner dem.

Sådan fungerer produktgrupper

Når du kommer i gang

Når du første gang opretter en Shopping-kampagne, har du én annoncegruppe med én produktgruppe med navnet "Alle produkter". Denne produktgruppe indeholder hele din beholdning. Vi anbefaler, at du opdeler din beholdning i mindre grupper med underinddelinger, så du kan tilpasse din budgivning efter dine annonceringsmål.

Brug produktgrupper til budgivning og rapportering

  • Budgivning: Angiv og juster bud for den enkelte produktgruppe, så ofte du ønsker, eller ekskluder en produktgruppe fra din kampagne.
  • Rapportering: For Smart Shopping-kampagners vedkommende adskiller de rapporterings-metrics, der vises på fanen Produktgrupper, sig muligvis fra dem, der vises på fanen Kampagner, Annoncegrupper eller Annoncer. Det skyldes, at der kun kan rapporteres om data på produktniveau på fanen Produktgrupper.
    • Eksempel: Når der bliver vist mange forskellige produkter i en display- eller Shopping-annonce på en individuel annonceplads, registreres der en eksponering for hvert produkt. På fanerne Kampagner, Annoncegrupper og Annoncer registreres det imidlertid, at der kun er blevet vist én annonce, og her tælles der derfor kun én eksponering.

Sådan bruger du underinddelinger af produktgrupper til at byde mere strategisk

Du kan underinddele de enkelte produktgrupper i op til 7 niveauer i en valgfri rækkefølge. Du kan have en produktgruppe, der indeholder alle dine produkter, og byde det samme beløb for dem alle. Omvendt kan du også have mindre produktgrupper, der er organiseret efter brand eller produktkategori. Vær opmærksom på, at du ikke kan angive et bud på en produktgruppe, der er blevet underinddelt. Du angiver bud på produktgrupper uden underinddelinger. Få flere oplysninger om bedste praksis for Shopping-kampagner

Hver enkelt annoncegruppe i en Shopping-kampagne kan have op til 5.000 produktgrupper.

Bemærk! Når du redigerer din produktgruppesti, kan enhver værdi uploades. Det anbefales, at du bruger værdien for attributter, som findes i dit Merchant Center-feed. Når du har foretaget masseændringer, kan du tjekke på produktgruppefanen, om produkterne er kvalificerede til at blive vist.

Tilgængelige attributter til underinddeling af produktgrupper

Produktgrupper kan kun defineres ud fra nedenstående attributter, der er angivet i dine produktdata i Google Merchant Center.

  • Vare-id: Din identifikation (id) af de enkelte produkter. Få flere oplysninger
  • Brand: Navnet på producenten af et produkt (f.eks. Google). Brandet skal fremgå tydeligt på forsiden af produktets emballage eller etiket. Få flere oplysninger
  • Kategori: En attribut baseret på Googles produktklassifikation. Eksempel på en kategoristreng: Beklædning og tilbehør > Tøj > Kjoler. I dine produktdata definerer tegnene ">" hierarkiniveauerne i den produktkategori, du kan bruge til underinddeling af produktgrupperne. Hvis du ikke angiver kategorien, kan vi tildele en for dig. Google justerer muligvis kategorien yderligere, efter den er blevet indsendt. Selvom vi gør vores bedste, kan vi ikke udelukke, at visse produkter fejlkategoriseres. Få flere oplysninger
  • Produkttype: En attribut, som du tildeler baseret på din kategorisering. Eksempel på en produkttypestreng: Hus og have > Køkkener og køkkenudstyr > Husholdningsapparater > Køleskabe. I dine produktdata definerer tegnene ">" hierarkiniveauerne i den produkttype, du kan bruge til underinddeling af produktgrupper. Produkttyper kan inddeles i undergrupper op til fem gange. Få flere oplysninger
  • Tilpassede etiketter: Du kan oprette op til fem tilpassede etiketter i dine produktdata, f.eks. sæsonvare eller bestseller. Få flere oplysninger
  • Stand: Et produkts stand (nyt, brugt eller renoveret). Få flere oplysninger
  • Kanal: Hvor dine produkter sælges, enten i en "Lokal" fysisk butik eller "Online" via en e-handelsbutik. Få flere oplysninger
  • Kanaleksklusivitet: Om dine produkter sælges lokalt, online eller via begge kanaler. Få flere oplysninger
Bemærk! Når du ændrer attributterne til dit feed, hvis du f.eks. underinddeler dine produktgrupper i en Shopping-kampagne, bliver disse ændringer ikke automatisk anvendt på dine produktgrupper. Du skal opdatere dine produktgrupper i annoncegruppen for at afspejle den nye ændring.

Vejledning

Opret en produktgruppeunderinddeling

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kampagner i sidemenuen for at åbne kampagnesiden.
  3. Klik på den kampagne, der indeholder de produktgrupper, du vil redigere.
  4. Klik på den annoncegruppe, der indeholder de produktgrupper, du vil redigere.
  5. Klik på Produktgrupper i sidemenuen for at åbne produktgruppesiden.
  6. Find den produktgruppe, du vil underinddele, og klik på + ud for dens navn. Du kan f.eks. klikke på + ud for produktgruppen ​​"Alle produkter".
  7. Vælg rullemenuen ud for "Underinddel [navn på produktgruppe] efter" i det vindue, der vises, og vælg en produktattribut, der skal definere den nye produktgruppe.

    • Eksempel: Der vises muligvis "Underinddel 'Alle produkter' efter kategori". Det betyder, at du underinddeler produktgruppen "Alle produkter" efter en kategori, som du vælger.
    • Hvis du vil bruge mere end én attribut til at definere din produktgruppe, skal du afslutte oprettelsen af den aktuelle underinddeling og gentage ovenstående fremgangsmåde.
  8. Når du har valgt den attribut, der skal underinddeles efter, ser du en liste over alle mulige underinddelinger. Klik på afkrydsningsfeltet ud for hver underinddeling, der skal føjes til din produktgruppe.

    • Eksempel: Hvis du sælger sko og vælger "Kategori", kan du muligvis se følgende underinddelinger: "Sandaler", "Festsko" og "Støvler".
  9. For nogle attributters vedkommende kan den værdi, der skal underinddeles efter, tilføjes manuelt. Sådan tilføjer du underinddelinger manuelt:

    • Klik på Massetilføj værdier manuelt nederst til venstre i vinduet.
    • Derefter skal du angive én værdi pr. linje og klikke på Bekræft.
  10. Klik på Fortsæt med at gennemgå bud, hvis du er færdig med at oprette underinddelinger. Du kan gennemgå og redigere de bud, der er angivet for eventuelle nye produktgrupper, du har oprettet. Hvis du i stedet klikker på Gem uden at gennemgå bud, bruges standardbuddet fra den produktgruppe, du har underinddelt, til eventuelle nye produktgrupper, du har oprettet.

    • Eksempel: Du har underinddelt "Alle produkter" i to nye produktgrupper, nemlig hhv. standen "ny" og "brugt". Standardbuddet for disse produktgrupper er det samme som for "Alle produkter", medmindre du redigerer dem. Du kan til enhver tid klikke på "Fortsæt med at gennemgå bud" for at foretage ændringer eller ændre buddene på produktgruppesiden.
  11. Hvis du har klikket på Fortsæt med at gennemgå bud, kan du angive buddene for hver produktgruppe i kolonnen "Ny maks. CPC".
  12. Klik på Gem for at bekræfte dine produktgruppeunderinddelinger og bud.
Rediger eller fjern en allerede oprettet produktgruppeunderinddeling
  1. Klik på Annoncegrupper i sidemenuen for at åbne annoncegruppesiden.
  2. Klik på den annoncegruppe, der indeholder de produktgrupper, du vil redigere.
  3. Klik på Produktgrupper i sidemenuen for at åbne produktgruppesiden.
  4. Find den produktgruppe, du vil redigere, og klik på blyantikonet.
  5. Vælg den produktattribut, der skal bruges til oprettelse af din underinddeling, ud for "Underinddel [navn på produktgruppe] efter".
  6. Markér afkrydsningsfeltet ud for de værdier, der skal føjes til produktgruppen. Klik på X ud for de værdier, der skal fjernes fra produktgruppen.
  7. Klik på Fortsæt med at gennemgå bud, hvis du er færdig med at redigere underinddelinger. Du kan gennemgå og redigere de bud, der er angivet for eventuelle nye produktgrupper, du har oprettet. Hvis du i stedet klikker på Gem uden at gennemgå bud, bruges standardbuddet fra den produktgruppe, du har underinddelt, til eventuelle nye produktgrupper, du har oprettet.

    • Eksempel: Du har underinddelt "Alle produkter" i to nye produktgrupper, nemlig hhv. standen "ny" og "brugt". Standardbuddet for produktgrupperne "ny" og "brugt" er det samme som for "Alle produkter", medmindre du redigerer dem. Du kan til enhver tid klikke på "Fortsæt med at gennemgå bud" for at foretage ændringer eller ændre buddene på produktgruppesiden.
  8. Hvis du har klikket på Fortsæt med at gennemgå bud, kan du angive buddene for hver produktgruppe i kolonnen "Ny maks. CPC".
  9. Klik på Gem for at bekræfte dine produktgruppeunderinddelinger og bud.

Bemærk! Ekskluderede produkter fra produktgrupper kan stadig modtage eksponeringer og klik i 48 timer. Derfor kan produktgrupperne stadig gemme og afspejle oplysninger med tilbagevirkende kraft til senere brug. I sådanne tilfælde kan du finde data om ekskluderede produkter i rapporter.

 

Vælg, hvordan dine produktgrupper skal vises

Du kan ændre den måde, dine produktgrupper vises på, ved at skifte mellem visningerne øverst på din annoncegruppes side med produktgrupper. Begge disse visninger giver dig mulighed for at foretage masseredigeringer af maks. CPC-bud for alle dine produktgrupper.

I visningen Hierarchy view kan du se dine produktgruppers struktur. Du bruger denne visning til at tilføje og fjerne underinddelinger i din annoncegruppe.

I visningen List view kan du se alle dine produktgrupper på en liste. Denne visning er nyttig til at sortere dine produktgrupper efter kolonne eller få et overblik over, hvordan alle dine produktgrupper klarer sig. Du kan ikke foretage underinddelinger herfra.

Hvis du vælger produktgrupper i én visning og skifter til en anden, vedbliver produktgrupperne med at være valgt i den nye visning.

Filtrer produktgrupper

Du kan filtrere dine produktgrupper for at søge efter de data, der interesserer dig mest, f.eks. klik, konverteringer eller den gennemsnitlige pris pr. klik (CPC, cost-per-click). Når du har oprettet et filter, kan du gemme det, så du let kan finde det fremover.

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Kampagner i sidemenuen for at åbne kampagnesiden.
  3. Klik på den kampagne, der indeholder de produktgrupper, du vil redigere.
  4. Klik på den annoncegruppe, der indeholder de produktgrupper, du vil redigere.
  5. Klik på Produktgrupper i sidemenuen for at åbne produktgruppesiden.
  6. Klik på filterknappen Filter øverst i tabellen Produktgrupper
  7. Vælg betingelserne for dit filter i den sektion, der vises. Tabellen opdateres automatisk, så de data, der matcher dit filter, vises.

    • Du kan angive flere betingelser inden for hvert filter. Klik i filtersektionen, når du har tilføjet en betingelse, hvis du vil tilføje endnu en. Hvis du vil fjerne en betingelse, skal du klikke på X ud for den.
    • Hvis du vil gemme det filter, du har oprettet, til senere brug, skal du vælge knappen Gem filter og navngive filteret. Det gemte filter er derefter tilgængeligt, når du vælger filterbetingelser.
  8. Klik på X i filtersektionen for at vende tilbage til en ufiltreret visning af din tabel.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15433998378564938571
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false