Om de forskellige typer webadresser

Annoncer, som du opretter med Google Ads, har to webadresser: En annonceret webadresse og en webadresse for landingssiden. De to webadresser betyder, at du kan vise en enkel, letlæselig webadresse, der omdirigerer til dit website, i din annonce, men at du også kan definere en mere specifik webadresse, hvor du kan inkludere detaljerede oplysninger, f.eks. sporing. I denne artikel forklarer vi de forskellige typer webadresser, som du vælger til dine annoncer, samt nogle regler for hver enkelt type.

Annoncerede webadresser

Den annoncerede webadresse er den websiteadresse, der vises i din annonce. I tekstannoncer vises den annoncerede webadresse med grøn skrift ud for ikonet "Annonce". Her er et eksempel:

Miljøvenlige ture til Norge - Bestil nu, og få 10 % i rabat
Annonce www.eksempel.dk
Vores guider ved alt om Norge! Vores sommertilbud
kører nu. Bestil i dag!

I standardtekstannoncer definerer du selv den annoncerede webadresse. Hvis adressen på dit website starter med et underdomæne, inkluderer din annoncerede webadresse muligvis det pågældende underdomæne, f.eks. "support" i "support.google.com".

I udvidede tekstannoncer er din annoncerede webadresse en kombinationen af ​​domænet (og eventuelt underdomænet) for dit website og teksten i dine "Sti"-felter.

Webadresser for landingssider

Annoncører bruger en webadresse for landingssiden til at lede folk hen til en bestemt del af deres website.

Webadressen for din landingsside kan bestå af to komponenter:

  • Endelig webadresse (påkrævet): Webadressen på den side på dit website, som folk ledes hen til, når de klikker på din annonce. For de fleste annoncører er webadressen for landingssiden den samme som den endelige webadresse.
  • Sporingsskabelon (valgfrit): Hvis du bruger sporing, kan du også definere en sporingsskabelon. Når en person klikker på din annonce, bruges din sporingsskabelon til at oprette webadressen for din landingsside.

Politikker for webadresser

Formålet med dine annoncers webadresser er at give kunderne en klar idé om, hvilken side de ledes hen til, når de klikker på en annonce. Derfor er det Googles politik, at både den annoncerede webadresse og webadressen for landingssiden skal være inden for samme website. Det betyder, at den annoncerede webadresse i din annonce skal matche det domæne, som de besøgende ledes hen til, når de klikker på din annonce.

Eksempel

Hvis din annoncerede webadresse er www.ads.google.com, kan webadressen for din landingsside være www.ads.google.com/ads, da domænet (google.com) i den annoncerede webadresse matcher domænet i webadressen for landingssiden. Husk! Du skal bruge samme domæne i alle annoncerede webadresser i din annoncegruppe.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6370964092325551794
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false