Spor klik på et telefonnummer på et mobilwebsite

Konverteringssporing giver dig mulighed for at se, hvor effektive dine annoncer er med hensyn til at føre til klik på din virksomheds telefonnummer på dit mobilwebsite. I modsætning til andre typer sporing af konverteringer via telefonopkald sporer denne funktion kun klik på dit telefonnummer og ikke faktiske telefonopkald. I denne artikel viser vi dig, hvordan du sporer klik på telefonnumre på mobilversionen af dit website. Du kan måle klik på et tekstlink, et billede eller en knap.

Før du begynder

Du skal have følgende, før du kan konfigurere konverteringssporing for klik på telefonnumre:

  • En Google Ads-konto: Hvis du ikke allerede har en, kan du tilmelde dig på adressen https://adwords.google.dk.
  • Et website: Det er her, du indsætter konverteringssporingskoden (et såkaldt "tag").
  • Mulighed for at redigere websitet: Enten du eller din webudvikler skal kunne tilføje tagget på dit website og tilføje et JavaScript-kodestykke med en handler for onclick-hændelser.

Vejledning

Trin 1: Opret en konverteringshandling

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet (Google Ads | værktøjer [ikon]) øverst til højre, og klik på Konverteringer under "Måling".
  3. Klik på plusknappen ().
  4. Klik på Telefonopkald.
  5. Vælg Klik på dit nummer på dit mobilwebsite.
  6. Klik på Fortsæt.
  7. Skriv navnet på den konvertering for telefonopkald, som du vil spore, ud for "Konverteringsnavn". Dette gør det nemmere at genkende handlingen senere, når den vises i konverteringsrapporter. Det kunne f.eks. være "Telefonordrer på blomster" eller "Ring for at reservere".
  8. Vælg den kategori i rullemenuen ud for "Kategori", der bedst svarer til din konvertering.
  9. Ved siden af "Værdi" skal du angive en værdi for hvert klik, vælge Brug forskellige værdier for hvert klik og angive en standardværdi, eller vælge Undlad at bruge en værdi, hvis der ikke skal tælles en værdi.
  10. Ved siden af "Optælling" skal du vælge, om du ønsker at tælle alle konverteringer eller én konvertering pr. annonceklik. "Alle" er mest velegnet til salg, og "Én" er mest velegnet til kundeemner. 
  11. Klik på Konverteringsperiode. Vælg en konverteringsperiode for denne konverteringshandling i rullemenuen. Perioden kan være fra én dag til 90 dage.
  12. Klik på Periode for visningskonvertering. Vælg en visningskonverteringsperiode for denne konverteringshandling i rullemenuen. Perioden kan være fra én dag til 30 dage.
  13. Klik på Inkluder i "Konverteringer". Denne indstilling (der er valgt som standard) giver dig mulighed for at beslutte, hvorvidt du vil inkludere data for denne konverteringshandling i rapporteringskolonnen "Konverteringer". Selvom du fjerner markeringen af denne indstilling, medtages dataene stadig i kolonnen "Alle konverteringer". Det kan være en god idé at fjerne markeringen af denne indstilling, hvis du bruger Smart Bidding og ikke vil inkludere netop denne konverteringshandling i din budstrategi. Få flere oplysninger om indstillingen "Inkluder i 'Konverteringer'".
  14. Klik på Opret og fortsæt.

Trin 2: Konfigurer dit konverteringssporingstag

Når du skal konfigurere websitekonverteringssporing for mobil, skal du tilføje to kodestykker på dit website: Det globale websitetag og hændelseskodestykket.

Det globale websitetag føjer websitebesøgende til dine remarketinglister for "Alle besøgende" (hvis du har konfigureret remarketing) og placerer nye cookies på dit domæne, så der gemmes oplysninger om det annonceklik, der har ført en person videre til dit website. Bemærk! Disse klikoplysninger gør dit Google Ads-konverteringssporingstag i stand til at tilskrive en konvertering til dine Google Ads-kampagner. Sørg for klart og fyldestgørende at informere brugerne om dataindsamling og indhente samtykke, når loven kræver det.

Det globale websitetag skal installeres på alle sider på dit website, men du har kun brug for ét globalt websitetag for hver Google Ads-konto.

Hændelseskodestykket sporer klik på et telefonnummer på dit website, der skal tælles som konverteringer. Installer dette kodestykke mellem <head></head>-taggene på den side, hvor dit telefonnummer vises, lige efter det globale websitetag.

Bemærk!

Når du sporer klik på telefonnumre, ser du klikdata i stedet for opkaldsdata (f.eks. opkaldsvarighed) i dine konverteringsrapporter.

Når du har oprettet en konverteringshandling, skal du vælge mellem 2 måder at installere dit tag på:

Mulighed 1: Installer tagget selv

  1. Under "Globalt websitetag" skal du vælge den valgmulighed, der bedst beskriver din situation og følge vejledningen til installation af tagget:
    • Jeg har ikke installeret det globale websitetag på mit website: Vælg denne indstilling, hvis det er første gang, du opretter tagget for en konverteringshandling på din konto, og du ikke har installeret det globale websitetag fra et andet Google-produkt. Denne indstilling viser det fulde globale websitetag. For at installere tagget skal du kopiere tagkoden og indsætte den mellem <head> </ head>-taggene på hver side på dit website.

      Her er et eksempel på et globalt websitetag, hvor "CONVERSION_ID" står for det konverterings-id, der er unikt for din Google Ads-konto:

      <script async src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=AW-CONVERSION_ID"></script>

      <script>

      window.dataLayer = window.dataLayer || [];
      function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
       gtag('js', new Date());
      gtag('config', 'AW-CONVERSION_ID');


      </script>
    • Jeg installerede det globale websitetag på mit website fra et andet Google-produkt (f.eks. Google Analytics) eller fra en anden Google Ads-konto: Hvis denne indstilling gælder for dig, behøver du ikke tilføje det globale websitetag på dit website igen. Hvis konteringssporing skal fungere for denne konto, skal du dog føje config-kommandoen (det kodestykke, der indeholder dit konverterings-id) til alle forekomster af det globale websitetag. Her kan du se denne kommando, hvor "AW-CONVERSION_ID" står for din kontos konverterings-id:


      gtag('config', 'AW-CONVERSION_ID');

      Føj config-kommandoen til alle forekomster af det globale websitetag på dit website lige oven over </ script>-sluttagget. 

      Her er et eksempel på et globalt websitetag, der er konfigureret til både Google Analytics og Google Ads, med config-kommandoen for Google Ads-kontoen fremhævet:

      <script async src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=GA-_TRACKING_ID">

      </script>

      <script>

        window.dataLayer = window.dataLayer || [];

        function gtag(){dataLayer.push(arguments);}

        gtag('js', new Date());

        gtag('config', 'GA_TRACKING_ID');
        gtag('config', 'AW-CONVERSION_ID');

      </script>

    • Jeg installerede allerede det globale websitetag på mit website, da jeg oprettede en anden konverteringshandling på denne Google Ads-konto: Hvis denne indstilling gælder for dig, behøver du ikke tilføje det globale websitetag på dit website igen. Du skal bare sørge for, at det globale websitetag er indsat på samtlige sider på dit website, og at config-kommandoen i hver forekomst af tagget indeholder din kontos konverterings-id. Du får vist dit konverterings-id, når du vælger denne mulighed.

  2. (Valgfrit) Rediger det globale websitetag baseret på dine præferencer:

    • Hvis du ikke vil have, at det globale websitetag føjer websitebesøgende til dine remarketinglister, skal du føje den fremhævede del nedenfor til dit globale websitetags konfigurationskommando:

      gtag('config', 'AW-CONVERSION_ID', {'send_page_view': false});

    • Hvis du ikke ønsker, at det globale websitetag skal angive førstepartscookies på dit websites domæne, skal du tilføje den fremhævede del nedenfor i 'config'-kommandoen i dit globale websitetag:

      gtag('config', 'AW-CONVERSION_ID', {'conversion_linker': false});

      Vi anbefaler ikke, at du gør dette, da det vil medføre en mindre nøjagtig måling af konverteringer.

  3. Kopiér det globale websitetag, og følg derefter vejledningen for at tilføje tagget på dit website

  4. Under "Hændelseskodestykke" skal du kopiere kodestykket og derefter følge vejledningen for at tilføje det på dit website. Tilføj hændelseskodestykket på den side, der har en knap eller et link, som du gerne vil spore med hensyn til klik.

  5. Klik på Næste.

  6. Klik på Udfør.

  7. Følg denne vejledning for at tilføje et ekstra stykke kode til knappen eller linket, du gerne vil spore. Dette trin er nødvendigt, for at konverteringssporingen fungerer.

Mulighed 2: Brug Google Tag Manager

Google Tag Manager er et system til administration af tags, som giver dig mulighed for nemt og hurtigt at opdatere tags og kodestykker på dit website. Du kan installere dit konverteringssporingstag ved hjælp af Google Tag Manager.

  1. Kopiér konverterings-id og konverteringsetiket (vist på denne fane) til din konverteringshandling.
  2. Følg vejledningen i konfiguration af Google Ads-konverteringssporing i Google Tag Manager. Vigtigt! For at sikre, at sporingen fungerer i alle browsere, skal du tilføje et tag af typen konverteringslink og konfigurere det til aktivering på alle dine websider.
  3. Klik på Næste.
  4. Klik på Udfør.
  5. Udfør yderligere konfigurationstrin i Google Tag Manager. Dette er nødvendigt, for at konverteringssporingen skal fungere korrekt.
    Vælg en af de to valgmuligheder nedenfor:
    1. Grundlæggende: Konfigurer en klikudløser, så konverteringssporingstagget aktiveres, når det relevante klik forekommer.
    2. Avanceret: Tilføj et funktionskald til koden for linket, knappen eller knapbilledet. Derefter skal du oprette en tilpasset hændelsesudløser, så konverteringssporingstagget aktiveres, når hændelsen (i dette tilfælde et klik) forekommer.

Tjek dit konverteringssporingstag

Hvis du vil sikre dig, at dit konverteringssporingstag er installeret og sporer konverteringer korrekt, eller du har mistanke om, at der er et problem med tagget, kan du få flere oplysninger i denne vejledning i, hvordan du tjekker dit konverteringssporingstag.
 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
73067
false