Om konverteringsperioder

En konverteringsperiode er tidsrummet efter, at en kunde har klikket på din annonce, hvor der registreres en annonceinteraktion (f.eks. et annonceklik eller en videovisning), hvor en konvertering , som f.eks. et køb, registreres i Google Ads.

I Google Ads kan du redigere indstillingen for konverteringsperioden for en hvilken som helst webside, importeret handling, handling i appen eller telefonopkald, som du sporer. Få flere oplysninger om optimering af konverteringsperioder for appkampagner.

 


Fordele

Indstillingen "Konverteringsperiode" er ideel for virksomheder, der gerne vil have større kontrol, når de måler deres konverteringer – især virksomheder, der sælger produkter med en købscyklus, der ikke passer ind i standardkonverteringsperioden på 30 dage. Hvis du angiver en længere konverteringsperiode, kan du også se søgeord fra den første del af konverteringsstien i tilskrivningsrapporterne.

Eksempel

Lad os sige, at du annoncerer for en promovering, der varer en uge, og at dine kunder skal bruge promoveringen inden for en uge, efter de har klikket på annoncen. Du vil gerne måle konverteringerne for denne kampagne, så du justerer din konverteringsperiode til 7 dage. Herved får du en bedre fornemmelse af værdien af din annoncering inden for dette kortere tidsrum.

Husk! Hvis du angiver konverteringsperioden til 7 dage, registreres konverteringer ikke, hvis de sker mere end 7 dage efter annonceinteraktionen. Det betyder, at de ikke vises i rapporterne. Rapporten Konverteringstid i tilskrivningsrapporterne har derfor også en grænse på 7 dage, så du får ikke vist, hvor mange konverteringer Google Ads har hjulpet dig med at opnå inden for de følgende 7 dage.

 


Sådan fungerer det

Du kan indstille forskellige konverteringsperioder for hver konverteringshandling, når du opretter konverteringen under konfiguration, eller når som helst derefter.

Du kan også ændre konverteringsperioden, så ofte du vil. Du skal bare huske på, at eventuelle ændringer gælder for alle konverteringer fremover. Så hvis du bruger en konverteringsperiode på 30 dage, og du ændrer den til 10 dage, gælder perioden på 10 dage kun for konverteringer, der registreres fra og med den dag.

Eksempel

Her er et eksempel på, hvordan en konverteringsperiode fungerer, hvis nogen interagerer med din annonce den 1. marts:

  • 1. marts: Din konverteringsperiode indstilles til 30 dage. Konverteringer mellem nu og den 30. marts vil blive talt med for denne interaktion.
  • 7. marts: Du ændrer din konverteringsperiode til 10 dage. Konverteringer før den 10. marts bliver talt med for denne interaktion den 1. marts.
  • 16. marts: Du ændrer konverteringsperioden igen, denne gang til 20 dage. En konvertering den 13. marts fra denne interaktion, som ikke blev talt med i den sidste periode, registreres ikke med tilbagevirkende kraft. Men fremtidige konverteringer før den 20. marts tælles med for interaktionen den 1. marts.

 


Vælg din periode

Er du i tvivl om, hvilken konverteringsperiode du skal vælge? Se rapporten Konverteringstid i dine tilskrivningsrapporter. Dette viser dig, hvordan tiden mellem folks annonceinteraktioner og konverteringer varierer. Når du ved dette, har du en bedre idé om, hvor lang din konverteringsperiode skal være.

Eksempel

Hvis 75 % af konverteringerne finder sted mellem den 25. og den 30. dag efter en interaktion, bør du vælge en periode, der er mindst lige så lang. Ellers er der risiko for, at der er konverteringer, der ikke bliver registreret.

Husk! Rapporten om konverteringstid for tilskrivning afspejler kun konverteringstiden for de annonceinteraktioner på google.dk, der fører til konverteringer. Den viser ikke konverteringstiden for konverteringer, der tilskrives annonceinteraktioner på Google Displaynetværket eller andre søgepartnere.

 


Indvirkning på tilskrivningsrapporter

I tilskrivningsrapporterne kan du se konverteringsstien inden for den valgte periode. Sådan vises sidste klik-konverteringer og assisterede konverteringer i tilskrivningsrapporterne:

  • Kun de sidste klik-konverteringer, der ligger inden for den valgte konverteringsperiode, bliver vist.
  • Assisterede konverteringer vises inden for konverteringsperioder på 30, 60 og 90 dage uden hensyntagen til konverteringsperiodeindstillingerne. Disse typer klik vises dog kun, hvis det klik, der førte til konverteringen, fandt sted inden for konverteringsperioden.
Om konverteringsperioder for visningskonvertering

Du kan også vælge en anden periode for visningskonverteringer. Dette giver dig mulighed for at vælge, hvor længe du vil spore konverteringer efter eksponeringen af en annonce.

Hvis du ikke tilpasser konverteringsperioden for visningskonverteringer, når du opretter en ny konvertering, gælder standardperioden på 1 dag.

 


Vejledning

Du får mulighed for at vælge en konverteringsperiode, når du opretter en ny konvertering. Sådan kan du redigere en allerede oprettet konvertering:

Husk!

  • Du kan indstille konverteringsperioden til mellem 1 og 90 dage afhængigt af konverteringskilden.
  • For søge- og displaykampagner anvendes der et standardvindue på 30 dage på dine konverteringer, hvis du ikke tilpasser konverteringsperioden.
  • Smart Bidding-strategier, f.eks. Mål-CPA, ECPC og Mål-ROAS, tæller og optimerer konverteringerne for hver periode, du vælger.
Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.
  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet (Google Ads | værktøjer [ikon]) øverst til højre, og klik på Konverteringer under "Måling".
  3. Find den konverteringshandling, du vil redigere. Klik på dens navn i kolonnen "Navn".
  4. Klik på Rediger indstillinger i sektionen "Indstillinger".
  5. Klik på "Konverteringsperiode". Vælg, hvor længe efter en annonceinteraktion der skal spores konverteringer, på rullemenuen. Du kan angive det til mellem 1 og 30, 60 eller 90 dage afhængigt af konverteringskilden. Bemærk! Vi anbefaler, at perioden angives til mindst syv dage, da det medfører et mere omfattende sæt af konverteringsdata.
    • For visningskonverteringer skal du klikke på Visningskonverteringsperiode og vælge en indstilling på rullemenuen. 
  6. Klik på Udfør.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13445486336767761986
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false