Opret et effektivt mobilwebsite

Folk, der bruger avancerede mobilenheder som f.eks. iPhones eller Android-telefoner, kan se standard-Google Ads-annoncer og standardwebsites. Blot fordi potentielle kunder kan se et computerwebsite på en mobiltelefon, er det ikke ensbetydende med, at det er mobilvenligt.

Hvis du vil nå ud til som mange mobilkunder som muligt, hjælper det at oprette mobilwebsites, som er skræddersyet til en lille skærm og som gør det nemt at foretage et køb eller andre handlinger på dit website.

Optimering af mobilwebsite

Når du designer dit website, skal du fokusere på simpel navigation og fremhævning af lokale muligheder i forbindelse med din virksomhed. Google Ads bruger også din sides indlæsningstid til at bedømme, hvor nyttig den er for dine kunder.

Se, hvor mobilvenligt og hurtigt dit website er, og find ud af, hvordan du kan gøre det endnu bedre. Test dit website.

Optimale løsninger ved design af mobilwebsites

Når du opretter et mobilwebsite, skal du bruge de strategier, der udnytter fordelene ved den lille skærm og den måde, som folk bruger deres telefon på, bedst. Disse strategier kan være med til at sikre, at dit mobilwebsite giver kunderne en rigtig god brugeroplevelse og hjælper dem med at nå deres mål på dit website. Dette betyder i sidste ende mere gang i butikken for dig.

Onlinesalg
  • Gør det nemt at navigere på websitet. Strømlin din websitemenu, og stræb efter at gøre alt indhold synligt, så brugerne ikke er nødt til at zoome ind for at læse det.
  • Gør det nemt for de besøgende at finde oplysninger. Brug udvidelige produktbilleder for at sikre, at de besøgende nemt kan se dine produkter, før de træffer beslutning om et køb.
  • Gør det nemt for de besøgende at foretage et køb. Sørg for, at navigationsknapper og knapper såsom "Køb nu" er placeret et tydeligt sted, og genbrug om muligt allerede indtastede kontooplysninger, så de besøgende skal indtaste så få oplysninger som muligt.
  • Gør det muligt for de besøgende at fuldføre et køb fra en computer. Gør det nemt for folk at vende tilbage til indkøbsvognen og fuldføre købet fra deres computer.
Telefonopkald
  • Brug klik for at ringe-knapper eller links. Sørg for, at folk ikke er nødt til at huske dit nummer eller zoome ind for at se det.
  • Komprimer dine menupunkter. Gør det tydeligt, at et opkald er den nemmeste måde at komme i kontakt med din virksomhed på. Vis et klikbart telefonnummer eller en knap på alle sider på dit website.
  • Undgå distraherende elementer. Hold promoveringer og lignende ude i siden, så de besøgende kan fokusere på at ringe til dig.
Formularer eller kundeemner
  • Gør dine formularer enkle. Sørg for, at de besøgende har nem adgang til dine formularer, at der kun skal indtastes få oplysninger, og at det er nemt at indtaste disse med tommelfingeren.
  • Undgå, at det er nødvendigt at rulle eller zoome. Din formular må ikke fylde mere end den plads, der er tilgængelig på en mobilskærm. Hvis de besøgende skal rulle eller zoome, øges risikoen for fejl, når de indtaster deres oplysninger.
  • Brug kun relevante datafelter. Sørg for, at de oplysninger, du anmoder om i din formular, er nemme at få adgang til og nemme at validere. Brug validering til at vise fejl for felter, der mangler at blive udfyldt helt eller delvist.
Butiksbesøg
  • Tilskynd de besøgende til at besøge din fysiske butik. Gør det tydeligt for folk, at det er bedst at besøge din fysiske butik. Vis et kort, en knap, der angiver din virksomheds fysiske adresse, eller et ikon, der linker direkte til din virksomheds fysiske adresse og åbningstider, på alle sider på websitet.
  • Vis kun relevant indhold. Strømlin indholdet på dit website, så der ikke vises flere oplysninger end dem, der skal til for at overbevise folk om, at de bør besøge din butik.
  • Undgå distraherende elementer. Promoveringer kan være med til at overbevise folk om, at de bør besøge din butik, men de må ikke gøre det sværere at navigere på websitet.
Oplysninger og brandbevidsthed
  • Gør det nemt at navigere. Brug en enkel menu og stor tekst for at sikre, at de besøgende nemt kan se dine produkter, før de træffer beslutning om et køb. Da en mobilskærm er mindre end en computerskærm, skal du komprimere dine menuindstillinger, så de besøgende kan bevare fokus.
  • Brug et ensartet design på alle enheder. Jo længere tid det tager for en kunde at træffe beslutning om et køb, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende søger på flere enheder, før købet fuldføres. Gør det nemt for kunderne at fortsætte, hvor de slap, hvis de fortsætter søgningen på en anden enhed end den oprindelige, ved at gemme deres valg.
  • Vis et link til startsiden. Hvis en person har ramt en blindgyde i sin søgning, skal du sikre, at det er nemt for vedkommende at komme tilbage til startsiden og starte forfra.

Websites, der ikke er optimeret til brug på mobil 

Uanset om du har et mobilwebsite eller ej, giver Google Ads dig mulighed for at vise tekstannoncer til kunderne ved hjælp af Google Søgning på en avanceret mobilenhed, f.eks. en iPhone eller en Android-telefon. Smartphones er udstyret med en komplet internetbrowser (som på en computer), og derfor kan en kunde, der klikker på din tekstannonce på søgeresultatsiden, besøge dit standardwebsite.

Husk!

Sørg for, at din landingsside ikke indeholder Flash-indhold. Flash er i øjeblikket ikke understøttet på iPhones og iPads og er kun i begrænset omfang understøttet af Android og andre avancerede mobilenheder. Hvis vores system registrerer, at der er en stor mængde Flash-indhold på din landingsside, sørger vi automatisk for, at dine annoncer ikke bliver vist på avancerede mobilenheder.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Brug Google Ads til at nå dine marketingmål

Google Ads kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din onlinemarketing via værktøjer, der kan hjælpe dig med at få succes. Læs succeshistorierne for at se, hvad andre har opnået ved hjælp af skræddersyede kampagner for deres mål.

Start

eller ring på 1-855-500-2754 for at komme i gang

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13627571974690681747
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false