Få dine annoncer vist på den første side

Annoncer, der vises blandt de øverst placerede annoncer på den første side med søgeresultater eller et hvilket som helst andet sted på den første side, opnår i gennemsnit væsentligt flere klik end annoncer, der vises på andre søgeresultatsider. Du kan øge sandsynligheden for, at dine annoncer bliver vist på disse værdifulde positioner, ved at angive bud ud fra de estimerede bud for pris pr. klik (CPC, cost-per-click) i Google Ads.

I denne artikel forklarer vi, hvad estimerede bud for første side, for visning øverst på siden og for første position er, og hvordan du finder dem.

Om estimerede bud

Der findes tre typer estimerede bud på fanen Søgeord, som kan hjælpe dig med at få dine annoncer vist på første side med søgeresultater, når en søgeforespørgsel er et eksakt match på dit søgeord.

Estimeret bud for første side: Dette er det bud, du sandsynligvis skal angive for at få din annonce vist på den første side med søgeresultater.

Estimeret bud for visning øverst på siden: Dette er det bud, du sandsynligvis skal angive for at få din annonce vist blandt de øverst placerede annoncer på den første side med søgeresultater.

Estimeret bud for første position: Dette er det bud, du sandsynligvis skal angive for at få din annonce vist på den første position i forhold til andre annoncer.

Bemærkninger:
  • Bud for visning øverst på siden er ikke tilgængelige for kampagner, der bruger automatisk budgivning, konverteringsoptimering eller annonceplanlægning.
  • Bud for første position er ikke tilgængelige for kampagner, der bruger automatisk budgivning eller annonceplanlægning.

Vejledning

Check the approval status of an ad or extension (English)

Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.
  1. Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto Campaigns Icon.
  2. Klik på rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold på sektionsmenuen.
  3. Klik på Søgeord til Søgenetværket.
  4. Tilføj følgende kolonner af typen Attributter (sådan tilføjer du kolonner):

    1. Est. bud for første side
    2. Est. bud for visning øverst på siden
    3. Est. bud for første position
  5. Klik på Anvend. Du kan nu se disse kolonner i statistiktabellen.

De estimerede bud for første side, for visning øverst på siden og for første position er vejledende og beregnet til at give dig en indsigt, som du kan bruge under planlægningen af din budstrategi – men selvom du følger de estimerede bud, er det ikke nogen garanti for en bestemt annonceplacering. Den endelige placering afhænger stadig af konkurrencen fra de andre annoncører, din annoncerangering, dine budget- og kontoindstillinger samt brugeradfærd.

Bemærkning om enhedsmålretning og estimerede bud

De estimerede bud for første side, visning øverst på siden og første position er de bud, du sandsynligvis skal angive, for at din annonce kan opnå den pågældende placering i søgeresultaterne på den enhedstype, du målretter mod.

Hvis du f.eks. kører en kampagne med annoncer, der kun vises på mobilenheder, er det estimerede bud for første side det bud, du sandsynligvis skal angive for at opnå visning på den første side med søgeresultater på mobilenheder.

Hvad gør jeg, hvis min annonce stadig ikke vises?

I nogle tilfælde bliver din annonce muligvis ikke vist på din foretrukne placering i søgeresultaterne, selvom du har angivet det estimerede bud for den pågældende placering. Husk, at disse estimater er vejledende og er baseret på dit søgeords kvalitetsresultat og den seneste konkurrence fra andre annoncører, samt at de gælder for søgeforespørgsler, der er et eksakt match på dit søgeord. Hvis det estimerede bud for første side f.eks. er meget højt, kan det være tegn på, at kvaliteten af dine annoncer og dit website er dårlig. Selvom dit bud svarer til et af disse estimerede bud, er der ikke nogen garanti for, hvor din annonce bliver vist.

Nedenfor finder du et par almindelige årsager til, at din annonce ikke vises på første side, selvom du bruger det estimerede bud:

  • Konkurrence fra andre annoncører: Der kan være øget konkurrence om dine søgeord.
  • Søgeordsmatch: De søgninger, som kunderne foretager, matcher måske ikke dine søgeord helt præcist.
  • Budgetændringer: Hvis du har ændret dit budget for nylig og det er helt opbrugt, bliver din annonce muligvis ikke vist.

Hvis dine annoncer ikke bliver vist på den foretrukne placering i søgeresultaterne, selvom dit bud svarer til det estimerede bud, kan det være en god idé at gennemgå de grundlæggende principper for annonceposition og annoncerangering.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17417810784441088882
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false