Om budgivning baseret på pris pr. visning (CPV, cost-per-view)

For videokampagner er CPV-budstrategi tilgængelig under følgende kampagnemål, når du begynder at oprette din kampagne:

  • Produkt- og brandovervejelse (CPV er tilgængelig for alle kampagneundertyper)
  • Brandbevidsthed og rækkevidde (CPV er kun tilgængelig for kampagneundertypen Annonceserie)

Med CPV-budgivning betaler du for videovisninger og interaktioner (f.eks. klik på overlejringer med opfordring til handling, kort og ledsagende bannere). Der registreres en visning, når en bruger ser 30 sekunder af din videoannonce (eller hele videoen, hvis den er kortere end 30 sekunder) eller interagerer med din annonce, alt efter hvad der indtræffer først.

Bemærk! I rapporten indeholder metric'en pris pr. visning kun omkostninger, der var kvalificerede til visninger. Nogle annonceformater som f.eks. bumperannoncer eller instream-annoncer, der ikke kan springes over, er ikke kvalificerede til visninger.

Med traditionelle tekst- og billedannoncer på nettet kan onlinekunder se din annonce, læse teksten og klikke på webadressen for at gå direkte til dit website. Ved denne type interaktion tages der ikke højde for interaktivt indhold, f.eks. videoannoncer. Med CPV og rapporter om videoannoncer kan du vurdere, hvor engagerede seerne er i dit indhold, og finde ud af, hvor de vælger at se dine videoer, og hvornår de holder op med at se dit indhold.

I denne artikel kan du læse om, hvordan CPV-budgivning fungerer.

Sådan fungerer det

Du angiver et CPV-bud ved at indtaste det højeste beløb, du er villig til at betale for en visning, når du opretter en kampagne (eller annoncegruppe). Buddet kaldes dit maksimale CPV-bud eller blot "maks. CPV". Dette bud gælder for alle annoncer i en annoncegruppe.

Eksempel

Hvis du mener, at det er 1,25 DKK værd, at en person ser din video, angiver du 1,25 DKK som dit maks. CPV-bud. Det betyder følgende:

  • Hvis der er tale om en instream-annonce, betaler du maksimalt 1,25 DKK, når en seer ser 30 sekunder af din video (eller hele videoen, hvis den er kortere end 30 sekunder) eller interagerer med et interaktivt element, alt efter hvad der indtræffer først. Interaktive elementer omfatter overlejringer med opfordring til handling (CTA, call to action), kort, ledsagende bannere og links til dit website eller din mobilapp.

  • Hvis der er tale om en InFeed-videoannonce, betaler du maksimalt 1,25 DKK, når en person klikker på et miniaturebillede af videoannoncen eller titlen og begynder at se din video.

Hvis du vil, kan du angive et lavere bud for dine InFeed-videoannoncer end for dine instream-annoncer.

Sådan afgør du, hvilket maks. CPV-budbeløb du skal angive

Hvordan finder du ud af, hvilket maks. CPV-bud du skal angive? Du kan f.eks. basere beløbet på de estimater for rækkevidde, vi viser, når du skal vælge dine målretningsindstillinger og dit maks. CPV-bud i forbindelse med oprettelsen af en ny kampagne (eller den efterfølgende administration af dine annoncegrupper). Du kan også basere det på, hvad du ved om din virksomhed og værdien af en visning.

Sådan debiteres du

Dit maks. CPV-bud er det højeste beløb, du bliver debiteret for en videovisning, men du bliver ikke altid debiteret dette maksimumbeløb. Vi debiterer dig så vidt muligt kun for det beløb, der er nødvendigt for, at din annonce bliver vist på siden. Det endelige beløb, du betaler for en visning, kaldes den faktiske CPV.

Faktisk CPV er ofte mindre end maks. CPV, da du med Google Ads-auktionen ikke betaler mere end nødvendigt for at rangere højere end annoncøren umiddelbart under dig.

Der er to ting, der har indflydelse på det faktiske CPV-beløb, du skal betale: Kvalitetsresultat og annoncerangering. Kvalitetsresultatet er et mål for, hvor relevant din annonce er for en kunde, og det omfatter adskillige effektivitetsfaktorer, f.eks. visningsrater. Når dit kvalitetsresultat er bestemt, ganges det med dit maks. CPV-bud for at rangere dine annoncer blandt andre annoncørers annoncer. Dette kaldes annoncerangering.

Når alle annoncer er rangeret, beregnes den faktiske CPV for din annonce ud fra en ligning, der baserer sig på annoncerangeringen hos byderen under dig og dit kvalitetsresultat.

Annoncen med den højeste rangering vinder, og prisen for en videovisning af annoncen (den faktiske CPV) ligger lige over CPV-buddet for annoncen med den næsthøjeste rangering.

Eksempel

Lad os sige, at din maks. CPV er 25 DKK, og at der er to andre annoncører i auktionen med samme kvalitetsresultat. Et bud maks. CPV på 5 DKK og en anden angiver et maks. CPV på 15 DKK. Da der ikke er nogen konkurrenter, der byder over 25 DKK, er du den, der har det højeste bud. Vi debiterer dig dog ikke 25 DKK, hvis den nærmeste konkurrent kun byder 15 DKK. I så fald debiterer vi dig 15,01 DKK. 15,01 DKK er altså din faktiske CPV.

Sådan indvirker CPV på din annoncerangering

Det maks. CPV-bud, du angiver, har betydning for din annonces chancer for at vinde auktionen og blive vist for seerne. Hvis der er tale om InFeed-videoannoncer, der vises i YouTube-søgeresultater, har det også betydning for din annonces position i forhold til andre annoncer på søgeresultatsiden.

Et højere maks. CPV-bud øger din annonces chancer for at blive vist og, hvis det er relevant, dens chancer for at opnå en højere position end andre annoncer.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12222718372867762834
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false