Måling af en annonceudvidelses effektivitet

Hvis du har føjet udvidelser til dine annoncer, f.eks. et telefonnummer eller et link til dit website, kan du se, hvordan disse udvidelser klarer sig. Du skal blot logge ind på din Google Ads-konto for at se, hvor mange klik og eksponeringer din annonceudvidelse har opnået, dens relaterede omkostninger og andre statistikker. Disse data kan hjælpe dig med at beslutte, hvilke typer annonceudvidelser der fungerer bedst for din annonce, og hvornår du skal tilføje eller fjerne en eksisterende annonceudvidelse.

Find dine annonceudvidelsesstatistikker

 

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

 

Brug siden Udvidelser til at se statistikker for alle annonceudvidelserne for din konto, dine kampagner og dine annoncegrupper. Du kan også administrere dine udvidelser på denne side.

 

Find siden Udvidelser, og se dine statistikker:
  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Annoncer og udvidelser på sidemenuen, og klik derefter på Udvidelser øverst på siden.
  3. Klik på rullemenuen Udvidelsestype ved siden af filterikonet Filter i venstre side, og vælg den udvidelsestype, du vil se statistikker for.
  4. Vælg Tilknytningsvisning i rullemenuen til højre for at se udvidelsesstatistikker for hver tilknytning af hver udvidelse sammen med den tilhørende annoncegruppe, kampagne eller konto. Hvis du vil se samlede data for hver udvidelse, skal du vælge Udvidelsesvisning. Hver udvidelse vises på sin egen række, herunder udvidelser der endnu ikke har opsamlet nogen statistikker.

Der findes statistikker for annonceudvidelser, der vises på Google Søgning, Google-søgepartnere til mobilenheder og i nogle tilfælde på Google Displaynetværket.

Kolonnerne på siden Udvidelser viser følgende:
  • Status: Viser om dine annonceudvidelser er markeret som "Godkendt" eller "Afvist". Kvalificerede annonceudvidelser vises kun med dine annoncer, når de er relevante, og den tilhørende annonce også er kvalificeret til at blive vist. Få oplysninger om, hvordan du retter en afvist annonce.
  • Klik: Her kan du se, hvor mange klik din annonce modtog, da den blev vist med en bestemt udvidelsestype. Dette er det kombinerede antal klik på annoncens overskrift og på annonceudvidelsen, hvis det er relevant. Hvis du kun vil se klik på annonceudvidelsen, skal du klikke på segmentikonet Segment og vælge Kliktype.
  • Eksponeringer: Antallet af gange, din annonce blev vist sammen med annonceudvidelsen.
  • Klikrate (CTR): Antallet af klik, som din annonce har modtaget, divideret med antallet af gange, din annonce blev vist sammen med annonceudvidelsen.
  • Omkostninger: De samlede omkostninger til klik på din annonce, når den blev vist sammen med annonceudvidelsen. Få flere oplysninger om dine faktiske klikomkostninger.
  • Gns. position: Annoncens gennemsnitlige position på søgeresultatsider, når den vises med annonceudvidelsen.
  • Gns. pris pr. klik (CPC): Det gennemsnitlige beløb, du betaler for hvert klik, når annoncen vises sammen med annonceudvidelsen. Den gennemsnitlige CPC fastsættes ved at lægge prisen for alle klik sammen og dividere dette tal med antallet af modtagne klik.

Tip!

  • Aktivér kolonnen Politikdetaljer for at få vist oplysninger om, hvorfor dine udvidelser er blevet afvist eller begrænset godkendt baseret på dine annonceringspolitikker.
  • Statistiktabellen i visningen "Alle kampagner" vil vise alle dine eksisterende udvidelser, også selvom de ikke har opnået nogen eksponeringer eller klik. (Dine effektivitetsdata kan blive vist som "0" i statistiktabellen). Men når du får vist statistiktabellen for en bestemt kampagne, vil der i tabellen kun blive vist effektivitetsdata for de annonceudvidelser, der har modtaget eksponeringer eller klik.

Rapporten Automatiske udvidelser

Brug siden Automatiske udvidelser til at se mere specifikke data for annoncer med automatiske udvidelser.

Overvåg effektiviteten af dine automatiske udvidelser

Kolonnen "Klik" i rapporten over automatiske udvidelser tæller antallet af klik på din annonceoverskrift, når de automatiske udvidelser er blevet vist sammen med den.
Sådan kan du se dine effektivitetsdata:
Vælg en kampagne med automatiske udvidelser.
Klik på Annoncer og udvidelser i sidemenuen, og klik derefter på Automatiske udvidelser øverst på siden.
Vælg Udvidelsers effektivitet i rullemenuen Mere. Du kan nu se en statistiktabel, der indeholder data om dine annoncers effektivitet, når den automatiske udvidelse vises.

 

 
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Nye Gamle

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet